Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør

DAC7: Digitale platformes indberetningspligt

Operatører bag digitale platforme bliver fremover forpligtet til at indsamle og indberette oplysninger, som gør det muligt at identificere de brugere, som sælger varer, leverer tjenesteydelser eller udlejer fast ejendom eller transportmidler via en digital platform. Læs med i denne nyhed, hvor vi giver dig et kort overblik over, hvad DAC7 indebærer.

Udgivet af

Direktivet om administrativt skattesamarbejde (DAC) er en del af den styrkede indsats, som EU-medlemsstaterne i de senere år har gennemført for at modvirke skatteundgåelse og -unddragelse gennem en øget gennemsigtighed på skatteområdet. Senest med DAC6, hvor rådgivere og skatteydere blev pålagt at indberette visse grænseoverskridende ordninger til de relevante skattemyndigheder.


Indberetningspligten

EU's medlemsstater er blevet enige om vedtagelsen af et nyt DAC7, som omhandler operatører bag digitale platformes indberetningspligter. Fremover bliver operatørerne forpligtet til at indsamle og indberette oplysninger, som gør det muligt at identificere de brugere, som via en digital platform:

  • sælger varer
  • leverer tjenesteydelser
  • udlejer fast ejendom eller transportmidler.

De danske skatteregler indebærer allerede indberetningspligter for operatører bag digitale platforme, men EU-forslaget vil medføre et endnu bredere anvendelsesområde og styrke de allerede eksisterende regler. De nuværende indberetningsregler omhandler digitale platforme, der formidler udlejning af skattepligtige udlejeres bolig, bil eller båd. Udenlandske virksomheder har ikke pligt til at indberette, men kan vælge at indberette på lige vilkår med danske virksomheder.

Indberetningspligten efter DAC7 omfatter både platforme i EU og platforme i tredjelande uden fast driftssted i EU, hvis blot de har brugere i EU. Oplysninger modtaget af en skattemyndighed i en medlemsstat udveksles efterfølgende med de øvrige skattemyndigheder i de andre EU medlemsstater.


De nye bestemmelser skal senest implementeres den 31. december 2022, så de får virkning fra den 1. januar 2023. Datarapporteringen skal foretages af operatøren bag den digitale platform senest den 31. januar i året efter det kalenderår, hvor sælgeren er identificeret som en rapporteringspligtig sælger. Det vil for eksempel sige senest den 31. januar 2024 for sælgere, der er blevet identificeret i 2023.

Fælles skattekontroller

Ud over indførelsen af den nye rapporteringspligt for operatørerne bag digitale platforme bliver der også indført en række generiske ændringer af Direktivet om administrativt skattesamarbejde, herunder en juridisk ramme for gennemførelse af fælles skattekontroller mellem to eller flere medlemsstater. Rammen for gennemførelsen af fælles skattekontroller skal senest være tilgængelig den 1. januar 2024 i alle EU-medlemsstater.


Kommissionen har allerede begyndt sit arbejde med den næste version af direktivet (DAC8), som skal indeholde regler for udveksling af skatterelevante data med hensyn til nye alternative betalingsmidler og investeringer, såsom kryptovaluta. Det forventes, at Kommissionen udsender et udkast til DAC8 i løbet af 2021.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Varslet skatteforhøjelse på ca. 7,3 mio. kr. i kryptosag bortfaldt
Varslet skatteforhøjelse på ca. 7,3 mio. kr. i kryptosag bortfaldt
21/08/2026
Skatte- og afgiftsret
Højesteret stadfæster dom om bortfald af beskatning af maskeret løn
Højesteret stadfæster dom om bortfald af beskatning af maskeret løn
10/09/2026
Skatte- og afgiftsret, Retssager og voldgift
Nye regler om grøn markedsføring fra den 27. september 2026 – det skal virksomheder vide
Nye regler om grøn markedsføring fra den 27. september 2026 – det skal virksomheder vide
22/09/2026
E-handelsret og markedsføringsret
Pokergevinster førte til skattesag om over 10 mio. kr. – skatteyder fik sagen genoptaget og nedsat indkomsten
Pokergevinster førte til skattesag om over 10 mio. kr. – skatteyder fik sagen genoptaget og nedsat indkomsten
25/09/2026
Skatte- og afgiftsret, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted