Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

COVID-19: Påvirkning af retssystemet

Bech-Bruun
20/03/2020
COVID-19: Påvirkning af retssystemet
COVID-19 har på kort tid medført store ændringer for vores hverdag, ikke mindst for driften af de offentlige institutioner, hvor alle ansatte, der ikke varetager samfundskritiske funktioner, er sendt hjem. Danmarks Domstole har etableret et nødberedskab, der indtil videre er gældende til og med den 27. marts 2020.


Nødberedskab med prioritering af kritiske opgaver


Nødberedskabet medfører, at domstolene i nødberedskabsperioden kun vil varetage kritiske opgaver, hvorimod alle ikke-kritiske sager vil blive udsat. Dette betyder som udgangspunkt, at alle hovedforhandlinger samt fysiske retsmøder af ikke-kritisk karakter vil være aflyst i perioden. Det er dog de enkelte domstole, der hver især tilrettelægger deres arbejde, så det anbefales at holde sig orienteret, hvis man har et møde eller andet gøremål ved en af de danske domstole under nødberedskabsperioden.

De kritiske sagsområder, som bliver prioriteret under nødberedskabet, vil særligt være sager, der er bundet af frister, eller som er særligt indgribende. Danmarks Domstole er kommet med følgende ikke-udtømmende oplistning, da det i sidste ende vil bero på en konkret vurdering:

  • Grundlovsforhør

  • Fristforlængelser

  • Straffesager med varetægtsfængsling

  • Fogedforretninger der ikke kan udsættes

  • Tinglysningssager

  • Særligt hastende konkurssager.

  • Civile sager


Det er vores erfaring, at hovedforhandlingerne af civile retssager, der har været berammet til hovedforhandling i perioden fra den 16. marts 2020 til den 27. marts 2020, er blevet aflyst, omberammet eller optaget til afgørelse på skriftligt grundlag uden mundtlig forhandling i retslokalerne.

Indtil andet er meldt ud fra den enkelte ret, er det vores generelle anbefaling, at retssagerne behandles og forberedes ud fra de frister og berammelser, der fortsat er gældende. Herunder må vi, indtil andet er meldt ud, gå ud fra, at hovedforhandlinger fra den 30. marts 2020 gennemføres.


Fastholdelse af frister


Østre Landsret samt Sø- og Handelsretten har oplyst, at fastsatte frister som udgangspunkt fastholdes under nødberedskabsperioden, ligesom Sø- og Handelsretten og Højesteret fortsat fastholder telefonmøder, medmindre der gives anden besked.

Da det ikke er alle domstole, der er kommet med udmeldinger om frister, må den generelle retningslinje være, at frister i sager, der er under forberedelse, fastholdes.

Da kommunikationen med retterne i det væsentlige foregår elektronisk, herunder via sags-portalen (www.minretssag.dk) for et stort omfang sager, forventer vi ikke, at overholdelsen af fristerne vil give problemer i praksis. Hvor fristudsættelser er nødvendige for parternes forberedelse, herunder som følge af COVID-19, forventer vi, at retterne vil give fristudsættelser efter deres sædvanlige praksis.

Domstolene kan fortsat kontaktes både telefonisk, pr. e-mail og via minretssag.dk, men der må forventes forlænget svartid på ikke-hastende henvendelser.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Bech-Bruun logo
København
Gdanskgade 18
2150 Nordhavn
72 27 00 00
72 27 00 27
Aarhus
Værkmestergade 2
8000 Aarhus C
Artikler, der kunne være relevante for dig
Højesterets dom sænker grænsen for erhvervsevnetabserstatning – betydning for forsikringsbranchen
Højesterets dom sænker grænsen for erhvervsevnetabserstatning – betydning for forsikringsbranchen
05/05/2026
Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift, Ansættelsesret og arbejdsret
Det er vigtigt med fri bevægelighed på advokatydelser i EU
Det er vigtigt med fri bevægelighed på advokatydelser i EU
11/05/2026
Øvrige, Retssager og voldgift, Branchenyheder
Ny voldgiftskendelse illustrerer udfordringerne ved at få medhold i erstatningskrav over for projekterende rådgivere
Ny voldgiftskendelse illustrerer udfordringerne ved at få medhold i erstatningskrav over for projekterende rådgivere
18/05/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Retssager og voldgift
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
26/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Strafferet, Retssager og voldgift, Entrepriseret og fast ejendom, Øvrige
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
21/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted