COVID-19: Nye tiltag vedrørende offentlige indkøb

Anlægsloftet afskaffes for 2020, og regeringen har samtidig fremsat hastelovforslag vedrørende kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndteringen af COVID-19. Forslagene giver bl.a. mulighed for forudbetaling af visse leverancer og for at undlade at håndhæve misligholdelse med fx krav på bod over for leverandører til det offentlige, i det omfang misligholdelsen kan henføres til COVID-19.

Regeringen præsenterede torsdag den 26. marts 2020 sammen med KL og Danske Regioner en række nye tiltag, der overordnet har til formål at bidrage til at holde gang i den danske økonomi og sikre likviditet hos de danske virksomheder.

Tiltagene følger op på den aftale, der i sidste uge blev indgået mellem Folketingets partier, og vil bringe kommuners og regioners muligheder i relation til indkøb på linje med de regler, der allerede er tilvejebragt for statslige institutioner.

De nye tiltag indebærer en afskaffelse af det kommunale og regionale anlægsloft, en fremrykning af indkøb, en fremrykning af betalinger til leverandører samt undladelse af at effektuere misligholdelsesbestemmelser mv. i offentlige indkøbsaftaler. Regeringen estimerer, at tiltagene har en økonomisk volumen af ca. 10 mia. kr.


Afskaffelse af anlægsloftet for 2020

Et delelement i aftalen mellem regeringen, KL og Danske Regioner er en afskaffelse af det kommunale og regionale anlægsloft.

Anlægsloftet dækker over det beløb, som landets kommuner og regioner samlet må bruge for det pågældende år på indkøb i relation til offentligt byggeri og anlæg. For 2020 var der for kommunerne aftalt et anlægsloft på 19,1 mia. kr.

Med aftalen sløjfes anlægsloftet, hvilket muliggør, at kommunale og regionale investeringer, fx planlagte anlægs- og renoveringsprojekter, der ellers først kunne have været gennemført i de kommende år, kan fremrykkes og iværksættes allerede i 2020.

Lovforslag vedr. kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af COVID-19
Lovforslaget har til formål at bringe kommuners og regioners indkøb på linje med statslige indkøb, i forhold til hvilke der allerede ved akt nr. 114 af 23. marts 2020 er dispenseret fra de bevillingsregler, der ellers gælder for staten. Lovforslaget vil foreløbigt indebære følgende:


Fremrykning af betalinger

Med lovforslaget vil der blive indført hjemmel til, at også regioner og kommuner kan fremrykke betalinger, så leverancer frem til den 1. juli 2020 med en værdi på højst 1 mio. kr. kan forudbetales.

Kommunerne og regionerne opfordres til at benytte sig af denne mulighed. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne vil fremrykke betalinger for et beløb på op mod 5 mia. kr., mens regionerne oplyser at have igangsat enfremrykning af betalinger for op mod 1,5 mia. kr.

Undladelse af at gøre misligholdelse gældende
Det bliver med de nye tiltag også muligt for kommuner og regioner at undlade at gøre brug af misligholdelsesbeføjelser, i det omfang misligholdelsen kan henføres til COVID-19. Det kan navnlig være relevant i tilfælde, hvor leverandøren leverer forsinket som følge af COVID-19, og hvor myndigheden i henhold til kontrakten kan opkræve en bod under normale omstændigheder.

Dette tiltag fjerner således i vidt omfang usikkerheden hos leverandører i forhold til, om COVID-19 kan påberåbes som force majeure til støtte for en ansvarsfritagelse.


Bech-Bruuns kommentar

De nye tiltag indebærer et særdeles værdifuldt skridt i retning af at sikre den overordnede politiske målsætning om, at der holdes gang i den danske økonomi og sikres likviditet hos de danske virksomheder, og at kommuner og regioner opnår mulighed for at gennemføre tiltag med henblik herpå.

Tiltagene indebærer – foruden fjernelse af anlægsloftet - at der tilvejebringes en klar hjemmel til, at regioner og kommuner kan forudbetale, fremrykke betalinger og undlade at gøre misligholdelse gældende over for leverandører, i det omfang misligholdelsen er forårsaget af COVID-19. Lovforslaget fjerner således bestående juridiske usikkerheder om, dels i hvilket omfang dette ellers kunne ske inden for kommunal- og myndighedsfuldmagtens rammer, dels hvorvidt COVID-19 kan påberåbes som force majeure.

Kommuner og regioner skal dog være opmærksomme på, at de efter omstændighederne udbudsretligt kan være forpligtet til at gøre en misligholdelse gældende over for leverandøren. Det fremgår klart af bemærkningerne til lovforslaget, at de nye tiltag ikke ændrer herved.

En sådan udbudsretlig forpligtelse kan bestå, hvis det af aftalen fremgår, at der i en bestemt situation skal opkræves en given bod. Manglende opkrævning vil i så fald efter omstændighederne kunne anses for at udgøre en ændring af kontrakten, der - afhængigt af de konkrete omstændigheder – vil kunne være i strid med udbudslovgivningen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tidligere udmeldte retningslinjer for adgangen til at gennemføre ændringer i medfør af udbudslovens § 183 kan i den sammenhæng være relevante at inddrage i vurderingen.

Det er for kommuner og regioner desuden væsentligt at være opmærksom på, at tiltagene ikke indebærer begrænsninger i udbudspligten for de offentlige indkøb. Indkøbene er således udbudspligtige i det omfang, det enkelte indkøbs værdi overstiger de gældende tærskelværdier. I den sammenhæng kan de tidligere udmeldte retningslinjer og muligheden for indkøb i medfør af udbudslovens § 80, stk. 5 være relevante at inddrage.

Det er endelig i forhold til den fleksibilitet mv., der udvises over for leverandører, væsentligt, at sikre, at kommunens eller regionens støtte til den pågældende leverandør ikke i det enkelte tilfælde kan anses for at være i strid med de EU-retlige statsstøtteregler.

Uanset at det fremgår af lovforslaget, at igangsættelse af initiativerne afventer Europa-Kommissionens vurdering af, om de nye tiltag indebærer statsstøtte, og en eventuel godkendelse heraf, går udmeldingerne fra både KL og Danske Regioner på, at kommuner og regioner allerede er blevet opfordret til – og er påbegyndt – at henholde sig til mulighederne efter de nye tiltag. Tiltagene vil dog formentlig også, selv hvis de anses for at indebære statsstøtte, blive tilladt i henhold til de af Kommissionen udstedte midlertidige rammebetingelser om medlemsstaternes mulighederne for at yde statsstøtte.