Lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19 er nu endeligt vedtaget, og indebærer nogle væsentlige ændringer fra det fremsatte lovforslag.
Introduktion
Regeringen og arbejdsmarkedets parter opnåede den 15. marts 2020 en aftale, hvorefter virksomheder, som følge af COVID-19, kan få delvis kompensation for lønudgifter til fyringstruede medarbejdere.
Den 17. marts 2020 tilsluttede Folketingets Finansudvalg aktstykke nr. 108 om tilslutning til etablering af en midlertidig lønkompensationsordning. Med aktstykket tilføres en lønkompensationsordning på 3.800 mio. kr. i 2020 for virksomheder med fyringstruede medarbejdere som følge af COVID-19.
Formålet med "Lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19", der nu er vedtaget, er at fastlægge arbejdsgiveres og medarbejderes retsstilling, når en virksomhed modtager lønkompensation i medfør af aktstykke nr. 108.
Hvem omfatter aftalen?
Aftalen omfatter alle typer af medarbejdere, dvs. såvel funktionærer som ikke-funktionærer og månedslønnede som timelønnede - og både overenskomstdækkede og ikke-overenskomstdækkede medarbejdere.
Hvornår gælder aftalen?
Den midlertidige lønkompensationsordning vil gælde fra den 9. marts til den 9. juni 2020. Der kan ansøges i henhold til ordningen fra den 25. marts 2020 kl. 12.00 via www.virk.dk, jf. yderligere nedenfor.
Hvad er kravene til virksomheden?
Lønkompensationsordningen omfatter alle private virksomheder, som er registreret i CVR, som er "ekstraordinært hårdt ramt økonomisk" som følge af COVID-19, og derfor står over for at skulle varsle afskedigelser for:
- Minimum 30 pct. af medarbejderstaben (også hvis fordelt på flere p-numre) eller
- Mere end 50 ansatte (også hvis fordelt på flere p-numre).
Lønkompensationen er betinget af, at virksomhederne fortsat betaler fuld løn til medarbejderne i kompensationsperioden, selvom de måtte være økonomisk hårdt ramt af covid-19. De fyringstruede medarbejdere må ikke arbejde, men skal hjemsendes i kompensationsperioden med fuld løn.
Medarbejderne skal endvidere være ansat før den 9. marts 2020.
Hvad er kravene til lønmodtagerne?
En lønmodtager, der er hjemsendt i 3 måneder har ikke ret til den aftalte løn i en periode svarende til i alt 5 arbejdsdage i hjemsendelsesperioden. For en lønmodtager, der hjemsendes i en kortere periode end 3 måneder, opgøres perioden uden ret til løn forholdsmæssigt.
Da den samlede kompensationsperiode dækker fra den 9. marts til 9. juni 2020 vil det for arbejdsgivere, der først indtræder i ordningen nu ikke være muligt at trække medarbejderne for samtlige 5 dage.
Det er medarbejderens valg om der skal bruges ferie, afspadsering eller anden opsparet frihed.
Opsparet ferie, afspadsering eller anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet og tjenestefri uden løn, der allerede er afviklet efter den 9. marts 2020, indgår i opgørelsen af de op til 5 arbejdsdage.
Har medarbejderen ikke opsparet ferie, afspadsering eller anden frihed i ansættelsesforholdet, kan medarbejderen vælge at holde op til 5 feriedage, som er opsparet i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019, i den del af hjemsendelsesperioden, hvor medarbejderen ikke får løn, dvs. den ferie som medarbejderen ellers først ville kunne bruge fra den 1. maj 2020 (det nye ferieår).
Medarbejderen kan endvidere vælge at holde tjenestefri uden løn i perioden.
Hvornår i perioden skal de op til 5 dage uden løn afholdes?
Hvis medarbejderen ikke har mulighed for at holde de op til 5 dage med løn, skal arbejdsgiveren efter forhandling med medarbejderen fastsætte, hvornår den periode, hvor medarbejderen ikke modtager løn, skal afholdes inden for hjemsendelsesperioden. Perioden skal placeres forholdsmæssigt over hjemsendelsesperioden. Det betyder f.eks., at såfremt medarbejderen er hjemsendt i 3 måneder, skal de 5 dage placeres jævnt over perioden. Det kan f.eks. ske ved, at 2 af dagene placeres i den første måned, 2 dage placeres i den anden måned, og 1 dag placeres i den sidste måned af hjemsendelsesperioden. Arbejdsgiveren har en forpligtelse til at imødekomme medarbejderens ønske i videst muligt omfang.
Hvor meget kan man som virksomhed få i kompensation?
Lønkompensationen udgør 75 pct. af de samlede lønudgifter for de omfattede medarbejderes bruttoløn månedligt, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat funktionær. For ikke-funktionærer kan lønkompensationen udgøre 90 pct., dog maksimalt 26.000 kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat.
Virksomhederne kan være omfattet af ordningen i maksimalt tre måneder.
Kan ordningen om lønkompensation kombineres med andre tabsbegrænsende løsninger for arbejdsgiveren?
1. Opsigelser
Et af de hyppigste spørgsmål er om aftalen om lønkompensation kan benyttes, hvis arbejdsgiveren allerede har foretaget opsigelser. Her er det umiddelbare svar JA. Såfremt arbejdsgiveren allerede har opsagt en række medarbejdere forinden der ansøges om lønkompensation, hindrer dette ikke arbejdsgiveren i at blive omfattet af ordningen, hvis betingelserne, som anført ovenfor, i øvrigt er opfyldt.
Hvis arbejdsgiveren dog opsiger medarbejdere efterfølgende, dvs. mens denne får lønkompensation, vil arbejdsgiveren dog ikke længere være berettiget til lønkompensation fra tidspunktet for varslingen af opsigelserne. Dette vil omfatte alle medarbejdere. Arbejdsgiveren vil dog ikke som udgangspunkt skulle tilbagebetale for perioden inden opsigelserne blev givet. Eventuelt for meget udbetalt lønkompensation vil skulle tilbagebetales, og der vil blive tilskrevet renter for den periode, arbejdsgiveren ikke var berettiget til lønkompensation.
2. Lønnedgang
Et andet hyppigt spørgsmål er om aftalen om lønkompensation kan anvendes i kombination med en reduktion af lønnen. Hertil er svaret JA, hvis aftalen om lønnedgang er indgået før man er indtrådt i ordningen/har indgivet ansøgningen.
Erhvervsstyrelsen har videre telefonisk oplyst, at det tillige er en betingelse, at det for aftaler om lønnedgang der er indgået den 9. marts 2020 eller senere, at aftalen er indgået enten med et flertal af medarbejderne eller en lønmodtagerrepræsentant.
Hvis man har indgået en aftale i overensstemmelse hermed, kan arbejdsgiver dog ikke trække medarbejderen i op til 5 dage uden løn.
Bird & Bird bemærker, at det ovenfor anførte krav om, at aftalen om lønnedgang skal være indgået enten med et flertal af medarbejderne eller en lønmodtagerrepræsentant ikke klart fremgår af lovteksten. Det er derfor tvivlsomt om domstolene vil opretholde dette. Vi anbefaler dog alle arbejdsgivere at agere i overensstemmelse med Erhvervsstyrelsen vejledning.
Er aftalen indgået efter man er indtrådt i ordningen/har indgivet ansøgningen, kan man således ikke opretholde lønkompensationen.
Hvis arbejdsgiveren har varslet en lønnedgang i perioden efter den 9. eller 10. marts 2020 og frem, kan ordningen formentlig ikke benyttes, men dette er pt. uklart. Det er ligeledes uklart om arbejdsgiver i så fald kan omgøre varslingen og derefter indtræde i ordningen.
Hvornår skal man ansøge, og hvad er kravene til ansøgningen?
Lønkompensationsperioden starter ved hjemsendelsen af den første berørte medarbejder og afsluttes fra den dag, virksomheden varsler eller afskediger medarbejdere som følge af økonomiske årsager.
Virksomhederne kan som udgangspunkt kun søge om lønkompensation én gang i perioden 9. marts – 9. juni 2020. Ved behov for yderligere hjemsendelser end først ansøgt, kan der dog søges igen.
Virksomhederne skal ansøge om lønkompensation hos Erhvervsstyrelsen via www.virk.dk. Som anført åbnes der for ansøgninger den 25. marts 2020 kl. 12.00.
Lønkompensationen udbetales på baggrund af virksomhedernes oplysninger om det antal medarbejdere, som ellers skulle være afskediget som følge af COVID-19-situationen, men som i stedet hjemsendes. Oplysningerne omfatter bl.a. medarbejdernes beskæftigelsesgrad, medarbejdernes løn, perioden for hjemsendelse samt tro- og love-erklæring på de indsendtes oplysninger rigtighed.
Virksomheden skal angive og begrunde for hvilken periode de forventer arbejdsmangel, dog maksimalt over en periode på tre måneder påbegyndt tidligst den 9. marts 2020 og som afsluttes senest 9. juni 2020.
Medarbejderne skal i ansøgningen og den efterfølgende revision registreres på CPR-nummer. Virksomheden skal efter udbetalingen af lønkompensation dokumentere medarbejdernes lønniveau, at medarbejderen har været ansat før den 9. marts 2020, og at virksomheden har hjemsendt de omfattede medarbejdere i den angivne periode. I dokumentationen skal der bl.a. indgå attestation fra den eventuelle faglige repræsentant på, at de pågældende medarbejdere har været hjemsendt. Hvis der ikke er en sådan, kan de relevante faglige organisationer gøre indsigelse, såfremt de ikke finder dokumentationen korrekt.
Erhvervsstyrelsen vil endvidere pålægge enhver virksomhed at anvende revisorbistand. Kravet om revisionsbistand kan ske efter forskellige kriterier f.eks. stikprøve, størrelsen af kompensationen, vurdering af risiko mv.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
-medium.jpg)
