Forestil dig, at du er medlem af en brancheforening. Brancheforeningens ledelse vedtager en beslutning om f.eks. et ulovligt boykot af et ikke-medlem, foreslår prisstigninger som følge af stigning i inputomkostninger hos medlemmerne, eller hjælper et medlem med prissætning på en opgave. Sådanne handlinger vil ofte være i strid med konkurrenceloven, og brancheforeningen risikerer at få en bødestraf. Men risikerer brancheforeningens medlemmer at skulle betale for brancheforeningens ulovlige handlinger?
Hæftelsesansvar for medlemmer af brancheforeninger
Det er i dag sådan, at en virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller enhver anden juridisk person kan pålægges en civil bøde, hvis den forsætligt eller uagtsomt indgår en eller flere aftaler, der begrænser konkurrencen eller misbruger en dominerende stilling.
Virksomhedssammenslutninger omfatter både brancheforeninger af enhver slags og enhver anden form for organiseret samarbejde mellem virksomheder.
I medfør af de ’nye’ regler i konkurrenceloven, der trådte i kraft den 4. marts 2021, skal en virksomhedssammenslutning, f.eks. en brancheforening, der ikke er solvent og derfor ikke kan betale en bøde, den er blevet pålagt, opkræve bidrag til betaling fra medlemmerne af sammenslutningen, således at den samlede bøde kan betales, inden udløbet af betalingsfristen sat af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST). Virksomhedssammenslutningen (f.eks. brancheforeningen) kan således blive forpligtet til at opkræve bidrag hos sin medlemmer til betaling af den pålagte bøde, hvis sammenslutningen ikke selv kan betale den.
Hvis medlemmerne inden den fastsatte frist ikke har opfyldt forpligtelsen til at betale bidragene, har KFST nu også fået mulighed for at opkræve restbeløbet direkte hos enhver af de virksomheder, hvis repræsentanter var medlemmer af sammenslutningens besluttende organer, da overtrædelsen fandt sted. Typisk vil dette være bestyrelsen. Hvis disse medlemmer ikke er i stand til at betale bøden fuldt ud, vil KFST kunne opkræve den resterende del af bøden fra ethvert medlem, som var aktiv på det marked, hvor overtrædelsen fandt sted. Det er dog ikke muligt at kræve betaling fra medlemmer, som kan påvise, at de ikke har gennemført sammenslutningens beslutning om en overtrædelse, og som enten ikke har haft kendskab til beslutningen eller aktivt har taget afstand fra den, inden en undersøgelse blev indledt.
Bestemmelsen indeholder ikke regler om, hvordan bidragene skal opkræves fra medlemmerne. Det er derfor helt op til virksomhedssammenslutningen selv at lave denne fordeling, og der vil ikke være noget til hinder for, at virksomhedssammenslutningen tager hensyn til den relative størrelse af medlemmerne.
Hvornår er man ikke betalingsdygtig?
Vurderingen af, om en virksomhedssammenslutning er solvent eller ej, og dermed om den kan eller ikke kan betale den pålagte bøde, skal foretages af virksomhedssammenslutningen selv. Det betyder, at det ikke er et krav, at virksomhedssammenslutningens bo er taget under konkursbehandling, samt at bøden ikke skal sendes til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, før der kan indkaldes bidrag fra medlemsvirksomhederne til dækning af bøden.
Focus Advokater bemærker
Med ændringerne i konkurrenceloven, som trådte i kraft sidste år, vil medlemmerne af en brancheforening kunne blive pålagt et hæftelsesansvar for bøder, hvis foreningen ikke er i stand til at betale bøden selv. Er man som medlem usikker på om en beslutning er i overensstemmelse med konkurrencereglerne, bør et medlem tage aktivt og skriftligt afstand fra beslutningen.
Mange brancheforeninger opkræver kun små eller symbolske kontingentbetalinger fra sine medlemmer, og de færreste brancheforeninger har likvide midler til at dække de ofte store bøder, som konkurrenceretlige overtrædelser medfører. Det må derfor forventes, at mange brancheforeninger vil – hvis brancheforeningen bliver idømt en bøde – vil være bundet af de nye regler - og dermed skulle opkræve bidrag til at betale en eventuel bøde med hos medlemmerne.
Brancheforeninger – og brancheforeningens medlemmer – skal være særligt opmærksomme på, hvilke informationer, der deles med og blandt medlemmerne, da brancheforeninger repræsenterer uafhængige virksomheder, som oftest er konkurrenter. Brancheforeninger skal derfor være særligt varsomme med at indsamle og udsende information, som vedrører konkurrenceparametre, hvilket er forhold, som virksomhederne vil konkurrere om i et effektivt marked. Det kan f.eks. være oplysninger, der vedrører priser, produktion, kapacitet osv.
Træk på vores ekspertise
Har du spørgsmål, eller har din virksomhed brug for rådgivning, er du velkommen til at kontakte Focus Advokaters afdeling for konkurrenceret. Vi rådgiver om alle relevante forhold inden for konkurrenceretten. Vores rådgivning er ikke kun begrænset til de juridiske aspekter inden for konkurrenceretten, men omfatter også skræddersyede strategier, som bidrager til konkurrencemæssige fortrin i markedet.
