Bliver "human rights due diligence" snart obligatorisk for europæiske virksomheder?
Begrebet 'Human Rights Due Diligence' (HRDD) blev introduceret af FN's Guiding Principles on Business and Human Rights (UNGP), der blev vedtaget af FN's Menneskerettighedsråd i 2011. Begrebet skal forstås som en proces eller et værktøj til at afdække virksomheders indvirkning på menneskerettighederne, inklusive risikoen for overtrædelser.
Som ved andre former for due diligence er processen risikobaseret og tager udgangspunkt i den konkrete virksomheds omstændigheder og eksponering.
Pres på principperne i EU
Siden deres vedtagelse har UNGP'erne og idéen om HRDD vundet mere og mere indpas i såvel nationale regler og lovgivning som frivillige initiativer, der er designet til at styrke virksomheders samfundsansvar og sociale engagement.
EU har i nogen tid været under pres fra politikere og græsrodsorganisationer, der ønsker, at EU skal implementere principperne i relevant EU-lovgivning. I januar i år vedtog EU-Parlamentets juridiske udvalg (JURI) derfor en rapport, der blandt andet indeholder et lovforslag om obligatorisk HRDD for europæiske virksomheder, herunder statsejede og finansielle virksomheder.
Et egentligt direktivforslag på området vil blive femlagt af Kommissionen i løbet 2021, men vi forventer, at Kommissionen vil tage udgangspunkt i Parlamentets forslag. Du kan derfor med fordel allerede nu begynde at forberede dig på, at HRDD fremover bliver en del af din virksomheds bredere compliancetiltag.
Det vil human rights due diligence betyde for din virksomhed
Ifølge Parlamentets forslag vil obligatoriske regler for HRDD betyde, at din virksomhed bliver lovligt forpligtet til at identificere, adressere og udbedre de dele af forretningen, der påvirker eller kan påvirke menneskerettighederne negativt. Det drejer sig blandt andet om værdi- og investeringskæder samt direkte og indirekte handelsforhold.
Menneskerettigheder skal i denne kontekst forstås bredt. De inkluderer derfor (i hvert fald) arbejdstagerrettigheder samt sociale- og økonomiske rettigheder. Negative påvirkninger af miljø og klima samt principper for "good governance" er også omfattet af forslaget.
Konsekvensen af reglerne vil være, at alle virksomheder, der ønsker adgang til EU's marked, skal dokumentere, at de overholder deres HRDD-forpligtelser. Gør de ikke det, vil de kunne straffes med bøde på samme måde som ved dokumenterede overtrædelser af menneskerettighederne.
De fire led i din virksomheds forpligtelse
Parlamentets forslag bygger i vidt omfang på UNGP og pålægger virksomheder fire forpligtelser, der indebærer, at I i din virksomhed skal:
- identificere og vurdere faktiske eller potentielle negative påvirkninger af menneskerettighederne, som er forbundet med virksomhedens aktiviteter, produkter eller services
- træffe passende foranstaltninger til at adressere og håndtere eventuelle negative påvirkninger
- måle effektiviteten af foranstaltningerne
- dokumentere og kommunikere, hvordan negative påvirkninger håndteres.
Til sammenligning går forpligtelserne langt ud over hvad (nogle) danske virksomheder på nuværende tidspunkt er forpligtet til efter årsregnskabslovens § 99a. Her forpligtes store virksomheder allerede til at supplere deres ledelsesberetning med en redegørelse for samfundsansvar, herunder hvordan hensyn til menneskerettighederne integreres i forretningen.
Vores rådgivning
Kromann Reumerts specialister i compliance har mange års erfaring med at rådgive om og formulere complianceprogrammer og compliance due diligenceprocesser – også på menneskerettighedsområdet.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis vi også skal hjælpe din virksomhed med at afdække dens behov og risikoeksponering og med at skræddersy en complianceløsning.