Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

BIMCO udgiver CII-klausul

BIMCO udgiver CII-klausul
Bech-Bruun logo
I kølvandet på IMO’s nye operationelle energieffektivitetskrav til skibe (CII) er BIMCO udkommet med en ny tillægsklausul med henblik på en indbyrdes regulering af rederiers og tidsbefragteres ansvar for efterlevelse af CII-kravet.

IMO vedtog i juni 2021 en række nye energieffektivitetskrav til skibe, herunder et krav om synliggørelse af skibes operationelle energieffektivitet (CII). Du kan læse mere om IMO’s nye energieffektiviserings krav til skibe og deres konsekvenser for shippingaktiviteter her.


På den baggrund er BIMCO udkommet med en ny standardklausul: CII Operations Clause For Time Charter Parties 2022 (”CII-klausul”). Klausulen har til formål at foretage en indbyrdes fordeling af ansvaret mellem rederiet og befragteren for efterlevelse af CII-kravet. CII-klausulen bygger på en udvidet samarbejdsforpligtelse og har til hensigt at skabe en øget transparens og fleksibilitet for parterne. CII-klausulen er tilgængelig på BIMCO’s hjemmeside.


CII-klausulen introducerer en række værktøjer, der skal sikre, at parterne kan håndhæve aftalte CII-målsætninger indbyrdes. Og så foretager CII-klausulen også væsentlige indgreb i den traditionelle opdeling af parternes rådighed over skibet i et tidsbefragtningsforhold.


Udvidet samarbejdsforpligtelse

CII-klausulen giver parterne mulighed for at inkorporere de CII-målsætninger, som skibet skal opnå i et givent kalenderår. Derudover indfører CII-klausulen en udvidet forpligtelse for parterne til at samarbejde om forhold, der kan have en betydning for et skibs efterlevelse af de aftalte CII-målsætninger.


Parternes forpligtelser under tidsbefragtningsaftalen vil desuden blive underlagt parternes forpligtelse til at efterleve de aftalte CII-målsætninger. For eksempel vil tidsbefragterens adgang til at kræve skibets hastighed justeret være betinget af, at det kan rummes inden for parternes aftalte CII-målsætninger. Omvendt vil rederiet blive pålagt en mere udtalt indsatsforpligtelse med henblik på at sikre, at skibets brændstofforbrug minimeres.


Ansvar for manglende efterlevelse af CII-målsætninger

CII-klausulen indfører også en forpligtelse for parterne til at efterleve de aftalte CII-målsætninger. Hvis rederiet herefter kan konstatere, at tidsbefragterens planlagte rejse ikke vil kunne rummes inden for de aftalte CII-målsætninger, vil rederiet i sidste ende have mulighed for at foretage et indgreb i tidsbefragterens anvendelse af skibet. Et rederi vil i en sådan situation kunne få adgang til at tilpasse den planlagte sørute eller beordre, at skibet skal sejle med en nedsat hastighed.


Derudover indeholder CII-klausulen en bestemmelse om, at rederiet kan videreføre tab, som skyldes tidsbefragterens misligholdelse af sine forpligtelser under CII-klausulen.


Bestemmelsen er omfangsrig:


(j) The Owners shall be entitled to claim from the Charterers any losses, damages, liabilities, claims, fines, costs, expenses, actions, proceedings, suits or demands suffered by the Vessel and/or the Owners which have been caused by any breach by the Charterers of their obligations under this Clause.


Klausulen vil for eksempel kunne komme i anvendelse i tilfælde, hvor rederiets manglende mulighed for at opfylde fremtidige tidsbefragtningsaftaler skyldes, at tidsbefragteren har misligholdt parternes aftalte CII-målsætninger. Det fremgår af BIMCO’s Guidance Notes, at bestemmelsen giver adgang til erstatning for direkte tab, som beviseligt kan henføres til tidsbefragterens misligholdelse. Bestemmelsen er dog formuleret meget bredt, og det må derfor være op til fremtidig domstolsprøvelse at vurdere, om mere indirekte tab, såsom fx fald af værdi af selve skibet som følge af tidsbefragterens brug, også er omfattet af bestemmelsen.


Tilpasning af tidsbefragtningsaftaler

CII-kravet vil medføre væsentlige indvirkninger på shippingbranchen. Dette er reflekteret i CII-klausulen, der medfører betydelige ændringer i parternes forpligtelser og ansvar i relation til efterlevelse af CII-kravet, og på visse områder gøres der op med de traditionelle ansvarsområder for rederier og tidsbefragtere. Hos Bech-Bruun kan vores specialister rådgive jer om indvirkningerne af nye ESG-krav og mulighederne for tilpasning af nye og igangværende tidsbefragtningsaftaler.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Brasilien og EU-Kommissionen vedtager gensidige tilstrækkelighedsafgørelser
Brasilien og EU-Kommissionen vedtager gensidige tilstrækkelighedsafgørelser
09/02/2026
Persondataret, EU-ret, Internationale retsforhold, IT-ret
Ny certificeringsordning for internationale medarbejdere
Ny certificeringsordning for internationale medarbejdere
04/03/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Internationale retsforhold, Compliance
Arbejdsudleje i transportsektoren præciseret – det skal du være opmærksom på
Arbejdsudleje i transportsektoren præciseret – det skal du være opmærksom på
09/03/2026
Skatte- og afgiftsret, Ansættelsesret og arbejdsret, Transportret
Dom om spørgsmål om speditør havde overfaktureret fragt for “odd-size”-forsendelser
Dom om spørgsmål om speditør havde overfaktureret fragt for “odd-size”-forsendelser
25/03/2026
Retssager og voldgift, Transportret, Søret, Kontraktret
Skattemæssigt hjemsted er uden betydning for 7-årsreglen vedrørende fraflytningsbeskatning af aktier
Skattemæssigt hjemsted er uden betydning for 7-årsreglen vedrørende fraflytningsbeskatning af aktier
04/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Internationale retsforhold, Retssager og voldgift
Dom om ansvar for ulovlig tilbageholdelse af skib for bunkerskrav
Dom om ansvar for ulovlig tilbageholdelse af skib for bunkerskrav
18/05/2026
Søret, Transportret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted