Biavler frifundet for erstatningsansvar

En mindre biavler var ikke erstatningsansvarlig ved indføring af bier til en ø, hvor biavl med fremmede bier var forbudt. Det har Københavns Byret afgjort.

Københavns Byret har frifundet en mindre biavler, som havde indført bier til en ø, hvor biavl med fremmede bier var forbudt.

Sagen kort
En sommer begyndte sagsøgte en ny hobby; at drive biavl ved sit sommerhus, der lå på en ø. Kort tid efter blev sagsøgte kontaktet af en professionel biavler på øen, der oplyste, at han havde oprettet en parringsstation for honningbier på øen. Derfor måtte fremmede bier ikke indføres på øen.

Det var sandsynligt, at de nye bier kunne blande sig med sagsøgerens renparrede bier, hvorved de ville miste deres værdi. Derfor blev begge parters bier destrueret, og den pro-fessionelle biavler rejste et erstatningskrav over for hobbybiavleren.

Byrettens dom
Københavns Byret skulle tage stilling til, hvorvidt sagsøgte handlede ansvarspådragende, da han indførte en biavl ved sit sommerhus på en ø, hvor fremmede bier ikke måtte indføres.

Retten lagde vægt på, at sagsøgte inden købet og indførelsen af bierne på øen deltog på aftenkurser om biavl, søgte råd hos kyndige biavlere, der også udstedte sundhedsattestser, samt undersøgte om øen var et renavlsområde. Ingen af dem advarede sagsøgte om, at øen i mellemtiden var blevet et renavlsområde.

Herudover lagde retten vægt på, at den professionelle biavler ikke ved skiltning eller på anden måde havde sørget for, at det var tydeligt for nye biavlere, at han havde etableret en renavlsstation på øen, og at fremmede bier ikke måtte indføres.

Derfor vurderede retten, at den sagsøgte biavler ikke havde udvist en sådan grad af uagt-somhed, at han havde handlet ansvarspådragende.

Det kunne ikke ændre afgørelsen, at den sagsøgte biavler rent faktisk havde overtrådt en bekendtgørelse om honningbier. Der kunne heller ikke statueres et objektivt ansvar for den sagsøgte biavler.

Københavns Byret frifandt dermed hobbybiavleren.

Bech-Bruuns kommentar
Det interessante ved dommen er, at den illustrerer, at selvom skadevolder havde handlet i strid med en bekendtgørelse og havde påført en professionel biavler økonomisk skade, kunne byretten ikke statuere et erstatningsansvar.

Byretten lagde i sin afgørelse både vægt på forhold hos skadelidte - blandt andet hans tilstrækkelige forudgående undersøgelser, og forhold hos skadevolder; at han kunne have gjort mere for at gøre opmærksom på renavlsstationen.

---