Den 18. august 2025 træder reglerne i batteriforordningen om indsamling, behandling og genanvendelse af batterier i kraft. Forordningen indfører blandt andet et udvidet producentansvar, hvor producenterne pålægges det finansielle og organisatoriske ansvar for indsamling, behandling og genanvendelse af alle batterityper. For aktører inden for Battery Energy Storage Systems (BESS) projekter er det afgørende at forstå, hvilken rolle man som virksomhed indtager – og hvilket ansvar, der følger med.
Batteriforordningens formål og baggrund
Batteriforordningen (forordning (EU) 2023/1542) blev vedtaget i 2023 som led i EU’s Grønne Pagt (Green Deal) og erstatter batteridirektivet (direktiv 2006/66/EF). Baggrunden for den batterispecifikke forordning er, at batterier i stigende grad forventes at spille en betydningsfuld rolle i elektrificeringen af samfundet og i den grønne omstilling. Europa-Kommissionen forventer eksempelvis, at der i 2030 vil være mindst 30 millioner elektriske køretøjer i EU, hvilket vil medføre en markant stigning i efterspørgslen efter batterier. Hertil kommer nyere teknologier som stationære batteribaserede energilagringssystemer (BESS).
Formålet med forordningen er bl.a. at fremme bæredygtighed ved at etablere en cirkulær økonomi for batterier, hvor udtjente batterier indsamles, behandles og genanvendes gennem regler om producentansvar. Forordningen indeholder desuden produktkrav, herunder en række tekniske og sikkerhedsmæssige krav, som varierer afhængigt af batteritypen. Forordningen klassificerer i den forbindelse batterier i forskellige kategorier, hvor BESS-projekter som udgangspunkt vil være omfattet af kategorien “industribatterier”. Dette indebærer bl.a., at der gælder særlige sikkerheds- og mærkningskrav for BESS-anlæg.
Læs vores tidligere artikel om juridiske udfordringer og faldgruber i relation til BESS-anlæg her.
Forskellige aktørers forpligtelser
Batteriforordningen pålægger en række krav til forskellige aktører i værdikæden. Særligt pålægges erhvervsdrivende (economic operators) forpligtelser i relation til omsætning og anvendelse af batterier. Enhver aktør, der har forpligtelser i forbindelse med at gøre batterier tilgængelige på markedet eller tage dem i brug, anses som "erhvervsdrivende".
De fleste forpligtelser påhviler producenten. En producent er en fysisk eller juridisk person, der er etableret i en medlemsstat, og som eksempelvis fremstiller batterier under eget navn, eller får batterier fremstillet og markedsfører dem under sit eget navn. Producenter etableret i tredjelande (eksempelvis Kina) kan blive underlagt producentforpligtelser, såfremt de via aftaler om fjernsalg sælger batterier direkte til slutbrugere i en medlemsstat.
Det er væsentligt særligt for udviklere og indkøbere af BESS-anlæg at være opmærksomme på, at aktører, der ikke formelt betegnes som producenter, alligevel efter omstændighederne kan blive pålagt producentforpligtelser – eksempelvis hvis de foretager (væsentlige) ændringer af batteriet eller dets anvendelse. Omvendt vil en ren anvendelse af BESS-anlægget ikke i sig selv udløse skærpede forpligtelser.
Vi anbefaler derfor, at BESS-aktører nøje undersøger, hvilken rolle og hvilket ansvar, de påtager sig i henhold til batteriforordningen, samt om de batterier, de indkøber, videresælger eller på anden måde anvender i BESS-øjemed, lever op til forordningens krav. Ved indkøb af batterier fra virksomheder etableret udenfor EU, skal man undersøge, om producenten har udpeget en såkaldt bemyndiget repræsentant i henhold til forordningen. Producenter skal lade sig registrere i et producentregister i hver EU-medlemsstat, hvori de gør deres batterier tilgængelige for markedet, hvilket i Danmark forventes at blive administreret af Dansk Producentansvar.
Behandling af udtjente batterier – udvidet producentansvar
Batteriforordningen fastlægger rammerne og ansvaret for indsamling, behandling og genanvendelse af batterier. Reguleringen bygger grundlæggende på et "forureneren betaler"-princip, hvorefter producenten pålægges det finansielle og organisatoriske ansvar for indsamlingen af udtjente batterier og er ansvarlig for affaldshåndteringen. De konkrete krav til indsamling og behandling varierer afhængigt af batterikategorien.
Producenterne skal til formålet etablere et indsamlingsnetværk, hvor batterier kan tilbageleveres. Danmark har valgt ikke at gøre brug af forordningens mulighed for at tillade, at offentlige myndigheder behandler udtjente batterier i henhold til batteriforordningens art. 58, stk. 2, og det er derfor forventningen, at der i Danmark vil blive stillet krav om, at producenterne indgår skriftlige aftaler med konkrete indsamlingssteder. Producenter bliver desuden forpligtet til at betale finansielle bidrag, der skal dække en række offentlige omkostninger i relation til indsamling, behandling og genanvendelse af batterier. Producenter kan vælge at opfylde deres forpligtelser gennem en producentansvarsorganisation etableret af producenterne selv.
Slutbrugere af batterier er selvstændigt forpligtede til at sikre, at affaldshåndtering af batterier sker adskilt fra andre affaldsstrømme. Dermed skal man som slutbruger bidrage til, at indsamlingen sker i overensstemmelse med batteriforordningens krav. Slutbrugerne bør samtidig overveje, hvordan de er sikret i tilfælde af producentens insolvens, eller i tilfælde af, at producenten misligholder sine forpligtelser i henhold til batteriforordningen.
Producenter skal stille garanti for opfyldelsen af deres forpligtelser over for Miljøstyrelsen, men det står efter vores opfattelse ikke klart, om og under hvilke omstændigheder slutbrugere vil kunne få mulighed for at trække på garantien. Som følge heraf bør BESS-udviklere og -indkøbere søge at sikre sig bedst muligt kontraktuelt i forhold til deres leverandører.
Supplerende danske regler
I dansk ret suppleres batteriforordningen af bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven. På baggrund af dette sendte Miljøstyrelsen i april 2025 et udkast til en ny batteribekendtgørelse i høring. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 18. august 2025 og vil erstatte både bekendtgørelse nr. 1453 af 7. december 2015 om batterier og akkumulatorer samt udtjente batterier og akkumulatorer, samt bekendtgørelse nr. 870 af 8. juli 2015 om import, salg og eksport af batterier og akkumulatorer.
Udkastet til batteribekendtgørelsen indeholder regler om obligatorisk medlemskab af producentansvarsorganisation, producentregistret, kontraktkrav til indsamlingssteder, godkendelseskrav og strafbestemmelser.
Vores bemærkninger og rådgivning
Batteriforordningen indfører en række krav, som aktører i BESS-forsyningskæden bør være opmærksomme på og anvende aktivt i indkøbsprocesser med videre.
Dette gælder navnlig behovet for at få klarlagt, hvordan man som virksomhed klassificeres i henhold til forordningen. Derudover bør man sikre, at man som aktør agerer i overensstemmelse med forordningens krav, herunder i forhold til opfyldelse af forordningens krav til indsamling, behandling og genanvendelse af batterier. Endelig bør det overvejes, hvordan parterne er stillet i tilfælde af producentens insolvens eller misligholdelse af sine forpligtelser i batteriforsyningskæden.
Vores energiteam har omfattende erfaring med rådgivning om BESS-anlæg – herunder i relation til batteriforordningen. Vi kombinerer juridisk ekspertise med indgående branchekendskab og praktisk erfaring inden for både kontraktudarbejdelse og regulatoriske forhold. Kontakt gerne vores specialister, hvis din virksomhed har behov for sparring eller rådgivning om batteriforordningen og dens betydning for jeres projekter – eller om BESS-projekter generelt.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
