Storskalabatterier til ellagring, også kaldet BESS-anlæg (Battery Energy Storage System), kan løse nogle af de udfordringer, som elektrificeringen af samfundet medfører. Efterspørgslen og interessen for BESS-anlæg er da også steget markant i de seneste år - både i ind- og udland. Det forstærkes af, at omkostningerne til opførelse af BESS-anlæg overordnet set er faldet, blandt andet på grund af et stigende antal leverandører på det internationale marked og den teknologiske udvikling, og at udviklere således i større grad kan påvise positive business cases i relation til BESS-projekter. I denne artikel deler vi nogle udvalgte juridiske udfordringer og faldgruber, som vi har mødt i vores rådgivning om og erfaringer med etablering og drift af BESS-anlæg.
Hvad er et BESS-anlæg - og hvad kan det bruges til?
BESS-anlæg lagrer elektricitet, hvilket kan bidrage til at effektivisere elnettets kapacitet. Således kan BESS-anlæg afhjælpe flaskehalse eller effektutilstrækkelighed i elnettet, herunder som følge af svingende elproduktion fra vedvarende energianlæg (VE-anlæg). BESS-anlæg lagrer således overskydende energi, når produktionen er høj, og frigiver den, når produktionen er lav, hvilket kan bidrage til en mere stabil og pålidelig elforsyning. Desuden kan et BESS-anlæg levere systemydelser til at balancere elnettet.
Et BESS-anlæg kan udgøre enten et "stand alone"-anlæg eller et "hybrid"-anlæg, der anlægges i sammenhæng med et andet VE-anlæg. "Hybrid"-anlægget kunne eksempelvis placeres sammen med solparker, som er udfordret af, at der ofte er lave elpriser, når produktionen er høj. Endelig bliver BESS-anlæg også placeret hos energitunge industrivirksomheder, der således kan få gavn af de muligheder, der ligger i et BESS-anlæg.
Økonomien i et BESS-anlæg består primært i at (i) sælge systemydelser og (ii) lagre el, når priserne er lave, for derefter at sælge den, når priserne er høje. På grund af gunstige markedsforhold for systemydelser i Østdanmark (prisområde DK2) har der været særlig stor interesse blandt BESS-udviklere for at placere BESS-anlæg på Sjælland og Bornholm. Anlæg findes dog også i Vestdanmark (prisområde DK1), som består af Jylland og Fyn.
Nettilslutning af BESS-anlæg
BESS-anlæg kan placeres sammen med eksisterende VE-anlæg (og udnytte deres nettilslutning) eller tilsluttes direkte til elnettet. Der findes i skrivende stund ingen særlige betalingsmodeller for nettilslutning af BESS-anlæg, og efter de gældende danske regler skal BESS-anlæg tariferes som både forbruger og producent, da anlægget både aftager og afgiver strøm til nettet. Dette betyder, at BESS-anlæg betaler høje tilslutningsbidrag samt tariffer ved både op- og afladning, hvilket medfører betydelige økonomiske byrder og i værste fald kan udfordre business casen.
En måde at minimere udgifterne til nettilslutning på er at tilslutte BESS-anlægget med begrænset netadgang. Det betyder, at anlægsejeren accepterer en reduceret forsyningssikkerhed, da elnetselskabet kan afkoble anlægget ved kapacitetsudfordringer. Ved at tilslutte anlægget med begrænset netadgang minimeres behovet for udbygning af elnettet, hvilket fører til et lavere tilslutningsbidrag.
Det er imidlertid vores erfaring, at det kan være svært for udviklerne at finansiere BESS-anlæg med begrænset netadgang, da man samtidig afgiver kontrol som anlægsejer, hvilket kan være en forudsætning for BESS-projektets bankability. Valget står derfor ofte mellem en mere forudsigelig business case (og dermed bankability) henholdsvis lavere omkostninger til nettilslutning.
Metoderne for tarifering og nettilslutning af BESS-anlæg i Danmark har været genstand for kritik, herunder fra BESS-udviklernes side. Omvendt har netvirksomhederne fremhævet deres forpligtelse til at tarifere omkostningsægte og teknologineutralt. Flere aktører forventer, at der i de kommende år vil blive udarbejdet og anmeldt særlige metoder for tilslutning af BESS-anlæg på tilsvarende måde, som det er set i visse andre europæiske lande.
Komplekst regelsæt og manglende rammevilkår
Det kræver en række tilladelser for udviklere at opføre BESS-anlæg. Som følge af myndighedernes sagsbehandlingstid vil opførelsen af BESS-anlæg ofte indebære en længere forudgående myndighedsproces. De påkrævede tilladelser kan omfatte udarbejdelse af lokalplan, landzonetilladelse, miljøvurdering og -godkendelse, byggetilladelse, dispensation fra beskyttelseslinjer eller fredninger, samt en række sikkerhedsmæssige tilladelser og opfyldelse af tekniske forskrifter udstedt af Energinet.
Hertil kommer, at myndighederne (særligt kommunerne) i praksis har forskellige tilgange til og forståelse af den konkrete anvendelse af reglerne på BESS-projekter.
Særligt den sikkerhedsmæssige regulering giver anledning til vanskeligheder. Reguleringen omfatter blandt andet forskrifter fra både Sikkerhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen samt de byggeretlige regler og beredskabslovgivningen. Hertil kommer EU-retlige krav, som forordning (EU) 2023/1542 om batterier og udtjente batterier, der også omfatter batterier til industribrug. Den sikkerhedsmæssige regulering af BESS-anlæg i dansk ret er således kompleks, og kravene kan variere mellem myndighederne. Til eksempel kan BESS-anlæg i visse tilfælde blive pålagt at opføre særskilt vandforsyning til brug for eventuel brandslukning.
Manglen på faste rammevilkår for BESS-projekter i dansk ret skaber efter vores opfattelse usikkerhed og manglende klarhed for BESS-aktører.
Kontraktuelle forhold ved opførelse af BESS-anlæg
Det er vores erfaring, at BESS-anlæg i praksis opføres under anvendelse af forskellige typer af kontrakter, afhængig af projektets parter, herunder deres forhandlingspositioner, typen af BESS-anlæg og teknologi, og andre projektspecifikke forhold.
Visse BESS-anlæg opføres på EPC-vilkår, hvor den fulde forpligtelse til at projektere og etablere anlægget (indenfor de rammer og krav, der opstilles af anlægsejeren), placeres hos leverandøren (entreprenøren). Det ses dog ofte også, at anlægsejeren tager den fulde projekteringsrisiko for anlægget.
FIDIC eller Orgalime?
Anlægskontrakter baseres ofte på standardkontrakter som FIDIC- eller Orgalime-kontrakter, der særligt har deres berettigelse i en international kontekst, herunder i forhold til indkøb af BESS-anlæg.
FIDIC er en international sammenslutning af rådgivende ingeniører, der typisk bistår bygherrerne. Derfor er FIDIC-kontrakter på visse punkter relativt købervenlige. Organisationen har udgivet en række standardkontrakter for entrepriser med forskellige anvendelsesområder siden 1957. Læs nærmere om FIDIC's katalog af standardkontrakter, og særligt om brugen af FIDIC Yellow Book i vedvarende energiprojekter.
Orgalime-kontrakterne er udarbejdet af Orgalim, der er en brancheorganisation, som repræsenterer Europas teknologiske industri. Derfor er Orgalime-kontrakterne på visse punkter relativt sælgervenlige. Læs vores beskrivelse af forskelle og ligheder mellem FIDIC- og Orgalime-kontrakter.
Vi ser dog også eksempler på mere skræddersyede tilgange, hvor man ikke direkte anvender standardkontrakter som FIDIC eller Orgalim, om end det ofte ses, at der er søgt inspiration herfra. Dette kan i visse tilfælde udfordre BESS-projektets bankability, hvilket fra anlægsejerens perspektiv er vigtigt at være opmærksom på inden valg af kontraktgrundlag. For nuværende ser vi stor varians i det kontraktuelle grundlag ved opførelse af BESS-anlæg i såvel ind- og udland.
Ved opførelse af BESS-anlæg er der særligt fokus på batteriernes holdbarhed (fremtidige kapacitet). Batteriernes kapacitet falder over tid, og økonomien i projektet afhænger i høj grad af, hvor meget kapaciteten falder. Derfor bør parterne nøje overveje, hvordan kontrakten regulerer batteriets kapacitet gennem anlæggets levetid, herunder om det bør reguleres gennem en egentlig (flerårig) performance-garanti.
Udover at sikre en fornuftig og forsvarlig regulering af opførelsen af selve BESS-anlægget bør parterne også have forholdet til projektets øvrige grænseflader for øje. Dette kunne eksempelvis aktualiseres, hvis der opstår forsinkelser eller mangler under én grænseflade, som påvirker en eller flere øvrige grænseflader i BESS-projektet. Her er det essentielt at være opmærksom på, hvilke af projektets parter, der bærer risikoen (og i hvilket omfang).
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
