Arbejdstilsynets overtrædelse af EU-regel medførte ikke erstatningsansvar

En importør kunne ikke få erstatning for tab forårsaget af Arbejdstilsynets påbud udstedt i strid med EU-retten. Selvom Arbejdstilsynet havde handlet ulovligt, var overtrædelsen af den EU-retlige regel ikke tilstrækkeligt kvalificeret til at begrunde et erstatningsansvar. Det har Vestre Landsret afgjort.

Sagens forløb
Arbejdstilsynet havde udstedt en række påbud til købere af en bestemt virksomheds elevatorer, fordi tilsynet ikke mente, at elevatorerne kunne benyttes sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Påbuddene var endelige, da køberne af elevatorerne ikke havde klaget over dem. Importøren, der havde solgt elevatorerne, protesterede imidlertid over påbuddene, fordi han mente, at elevatorerne var lovlige, eftersom de levede op til EU-rettens krav for elevatorer.

Arbejdstilsynet afviste klagen, men tog bekræftende til genmæle under retssagen om lovligheden. På denne baggrund blev Arbejdstilsynet dømt til at anerkende, at påbuddene var ulovlige, fordi de stred mod EU-retten – nærmere bestemt EU’s maskindirektiv.

Påbuddene havde imidlertid nået at få offentlig omtale, og importøren mente, at han af den grund havde lidt et økonomisk tab i form af færre ordrer. Han anlagde derfor sag mod Arbejdstilsynet igen, idet han mente, at tilsynet var erstatningsansvarligt for dette tab efter EU-reglerne om medlemsstaternes erstatningsansvar.

Byretten og landsrettens afgørelse
Byretten fandt, at maskindirektivets regler har til formål at tillægge borgerne rettigheder, og at Arbejdstilsynet havde handlet i strid hermed. Byretten udtalte dernæst, at tilsynets overtrædelse af direktivet var uagtsom, da tilsynet ikke været klar over, at påbuddene var i strid med direktivet.  Arbejdstilsynet havde kun handlet for at sikre arbejdstagere og andre personer imod ulykker, hvilket er en af tilsynets hovedopgaver.

Derfor mente byretten ikke, at Arbejdstilsynets overtrædelse af maskindirektivet var tilstrækkeligt kvalificeret til, at importøren havde ret til erstatning.

Sagen blev derefter indbragt for landsretten, der heller ikke fandt, at Arbejdstilsynet var erstatningsansvarlig fordi overtrædelsen af maskindirektivets regler ikke var tilstrækkeligt kvalificeret.

Landsretten tiltrådte byrettens begrundelse og anførte videre, at der ikke forelå nogen klare og præcise retningslinjer for anvendelsen af direktivet – hverken i direktivet eller fra nogen EU-myndigheder – og at direktivet overlod et skøn til Arbejdstilsynet.

Juraen bag
Den EU-retlige doktrin om medlemsstaternes erstatningsansvar er udviklet af EU-Domstolen i dens retspraksis på baggrund af særligt art. 340 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, der omhandler EU-institutionernes erstatningsansvar.

EU-Domstolen har på denne baggrund fastslået, at medlemsstaterne kan ifalde erstatningsansvar over for private, under særlige betingelser, hvis de har brudt en EU-regel. Betingelserne er følgende:

1. Den EU-retlige regel medlemsstaten har overtrådt skal have til formål at tillægge borgerne rettigheder – dette omfatter fx maskindirektivet, da det giver private ret til at markedsføre maskiner, der opfylder direktivets krav.


2. Overtrædelsen af reglen skal være tilstrækkeligt kvalificeret. Det er en vurdering, som medlemsstaternes domstole selv skal foretage. EU-Domstolen har dog i sin retspraksis givet retningslinjer hertil og fastslået, at det afgørende er, om myndigheden åbenbart og groft har overskredet grænserne for sine skønsbeføjelser, jf. bl.a. sag C-46/93 og C-48/93, Brasserie du pêcheur SA mod Tyskland m.fl. som også landsretten udtrykkeligt henviste til. I den forbindelse kan der bl.a. lægges vægt på, om den overtrådte regel er klar og præcis, om overtrædelsen er sket forsætligt eller uagtsomt, om reglen overlader et skøn til de nationale myndigheder, om der er domme fra EU-Domstolen eller afgørelser fra EU-Kommissionen, der kunne hjælpe til forståelsen af reglen, eller om andre medlemsstater har overtrådt reglen mv.


3. Der skal være en direkte årsagsforbindelse mellem overtrædelsen af EU-reglen og den skadelidtes tab. Derudover skal de almindelige betingelser for erstatning uden for kontrakt efter medlemsstatens eget retssystem være opfyldt (fx adækvans mv.)

Bech-Bruuns kommentarer
Det er ikke overraskende, at både byretten og landsretten kom frem til, at Arbejdstilsynet ikke var erstatningsansvarlig for sin overtrædelse af maskindirektivet. Det er nemlig klart fastslået i EU-Domstolens praksis, at en overtrædelse af en EU-regel ikke i sig selv medfører erstatningsansvar for medlemsstaten. Ansvar forudsætter, at overtrædelsen er tilstrækkeligt kvalificeret.

Det er derfor i tråd med EU-Domstolens praksis, at begge instanser fandt, at Arbejdstilsynets overtrædelse ikke var erstatningspådragende. Dette hænger bl.a. også sammen med,  at:

• Direktivet rummer krav om udøvelse af en væsentlig grad af skøn


• Der ikke forelå nærmere retningslinjer for udøvelsen af dette skøn


• Arbejdstilsynet havde forfulgt et sagligt formål om sikkerhed i forbindelsen med udstedelsen af de i øvrigt ulovlige påbud.

Det er i øvrigt ikke givet, at importøren ville have opnået erstatning, selvom overtrædelsen havde været tilstrækkeligt kvalificeret. Importøren ville da være nødt til at påvise en direkte årsagsforbindelse mellem Arbejdstilsynets ulovlige påbud og hans påståede tab, samt at de andre erstatningsbetingelser efter dansk ret var opfyldt.

 



 

---