Arbejdsretten bekræfter i ny dom, at lønkrav kan have en 10 årig forældelse, hvis medarbejderen var i “utilregnelig uvidenhed”
Sagens omstændigheder
A, der var medlem af FOA, blev den 1. november 2006 ansat som omsorgs- og pædagogmedhjælper i Løgstør Kommune (nu Vesthimmerlands Kommune). Det fremgik af ansættelsesbeviset bl.a., at løn- og ansættelsesvilkår var efter Overenskomst for omsorgs- og pædagogmedhjælpere
I forbindelse med lønforhandlinger i efteråret 2016 blev det opdaget, at A siden november 2008 ikke havde fået udbetalt korrekt løn i henhold til overenskomsten, idet A ikke automatisk havde fået de anciennitetsbestemte lønstigninger, som hun i henhold til overenskomsten havde krav på.
FOA rejste den 9. november 2016 krav om efterbetaling af korrekt løn fra november 2008.
Vesthimmerlands Kommune imødekom efterbetalingskravet for perioden tilbage til december 2011, men afviste efterbetaling for perioden forud for denne dato med henvisning til, at den del af efterbetalingskravet, der lå mere end 5 år tilbage, efter kommunens opfattelse er forældet i medfør af den relative 5-årige forældelse i forældelseslovens § 4, stk. 1.
FOA mente derimod, at A havde været i en sådan vildfarelse, dvs. ubekendt med fordringen, at forældelse først skulle regnes fra det tidspunkt, man blev opmærksom herpå, dvs. i november 2016. Kravet var derfor alene omfattet af den absolutte 10-årige forældelse, og var af samme grund ikke forældet.
A's krav vedrørte således det samlede efterbetalingskrav for perioden forud for december 2011.
Gældende lovgivning
Forældelseslovens § 3, stk. 1, 2 og 3, nr. 4, samt § 4, lyder således:
§ 3. Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.
Stk. 2. Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil.
Stk. 3. Forældelse indtræder senest
…
4) 10 år efter begyndelsestidspunktet i henhold til § 2 for andre fordringer.
§ 4. Forældelsesfristen er 5 år ved fordringer, som støttes på aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold. Stk. 2. § 3, stk. 2 og stk. 3, nr. 4, gælder ved fordringer omfattet af stk. 1."
Arbejdsrettens bemærkninger
Arbejdsretten udtalte, at i hidtidig retspraksis efter forældelsesloven af 1908 er sådanne vildfarelser blevet anset for at være af faktisk karakter med den virkning, at ”utilregnelig uvidenhed” fører til en suspension af forældelsen.
Denne retstilstand blev ikke ændret ved den nye forældelseslov, der trådte i kraft den 1. januar 2008.
Arbejdsretten bemærkede, at en arbejdsgiver har pligt til at beregne lønnen korrekt på baggrund af de oplysninger, den ansatte har givet, og A havde således rimelig grund til at forvente, at kommunen levede op til denne pligt. Det forhold, at kommunen har udleveret et ansættelsesbevis med oplysninger om bl.a. den overenskomst, der finder anvendelse på ansættelsesforholdet flytter ikke ansvaret over på A.
Arbejdsretten fandt på den baggrund, at A’s ukendskab til, at hun ikke fik udbetalt erfaringstillæg, må karakteriseres som en faktisk vildfarelse.
Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt havde som følge heraf været suspenderet i medfør af forældelseslovens § 3, stk. 2, og A’s efterbetalingskrav for perioden fra 2008 til 2011 var derfor ikke anset for forældet.
Bird & Birds kommentarer
Dommen er efter Bird & Birds opfattelse i overensstemmelse med den generelle retstilstand på området, jf. eksempelvis UfR 1989.45 H og UfR 2007.2090 H (som Arbejdsretten også henviser til i dommen).
Dommen understøtter således, at arbejdsgiveren har et ansvar for, at lønudbetalingen sker korrekt, og at arbejdsgiveren bør sikre sig dette løbende. Man kan dog som arbejdsgiver med fordel også med jævne mellem specifikt opfordre sine medarbejdere til at tjekke sin lønseddel og gøre opmærksom på, hvis man mener der er fejlagtige eller manglende udbetalinger.