Aktuelt forslag: Naturen skal være skattefri for grundejere – men hvad hvis grundejerne vil sælge naturen?
I det politiske udspil foreslår Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Industri blandt andet, at arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, fritages for grundskyld.
Formålet med udspillet er at give grundejerne et tydeligt incitament til at skabe mere natur på deres ejendomme og at være med til at sikre, at Danmark lever op til EU og FN’s planer om, at 30 procent af naturen skal have karakter af beskyttet natur – herunder 10 procent strengt beskyttet natur.
Skattefrihed ved salg af landbrugsareal til naturformål
Hos Bech-Bruun oplever vi et stigende ønske fra blandt andet kommuner om at købe landbrugsjord med henblik på varetagelse af natur- og klimaformål. Da der lige nu er et aktuelt fokus på skat og natur, vil vi benytte lejligheden til at komme med et supplerende forslag til en lovændring:
Vi bistår ofte kommuner, der indgår aftaler om køb af landbrugsareal, som skal bruges til vejanlæg, byggeri eller lignende. Det er ofte formål, som også kunne have været realiseret ved ekspropriation. Når man indgår frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår, bliver en eventuel fortjeneste ved salg af landbrugsarealet ikke beskattet. Det giver god mening, da en eventuel fortjeneste ved ekspropriation af landbrugsarealet heller ikke bliver beskattet.
Når kommuner forhandler med grundejere om køb af landbrugsareal, oplever vi, at det ofte har betydning for muligheden for at indgå en frivillig aftale om, at en eventuel fortjeneste er skattefri for grundejeren.
Det er vores erfaring, at kommuner gerne, hvis økonomien tillader det, vil købe landbrugsareal med henblik på etablering af natur. Vi har for nyligt bistået i forhandlinger med en grundejer, som stoppede forhandlingerne, da det gik op for grundejeren, at han ville blive beskattet af en eventuel fortjeneste, hvis han solgte landbrugsarealet til kommunen. For grundejeren gav det ingen mening: Solgte han landbrugsarealet til kommunen med henblik på skolebyggeri eller vejanlæg, ville en eventuel fortjeneste være skattefri, men skulle kommunen bruge landbrugsjorden til natur, ville han blive beskattet.
Man kunne måske tænke: Kan kommunen ikke bare betale noget mere for at få aftalen i hus? Så enkelt er det dog ikke. Når kommuner skal købe landbrugsareal, må kommunerne kun betale markedsprisen, og det har alt andet lige ingen betydning for markedsprisen, om arealet skal bruges til skolebyggeri, vejanlæg eller natur. Kommunen kunne derfor ikke tilbyde grundejeren en højere pris. I den konkrete sag foreslog vi forskellige løsninger, men de muligheder, som eksisterer i dag, er meget ressourcekrævende at gennemføre, og aftalen er desværre ikke blevet til noget.
Derfor foreslår vi, at lovgivningen ændres, så fortjeneste, der er indvundet ved salg med henblik på etablering af natur, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Det er en lille og enkel tilføjelse til ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, der er brug for.
En sådan lovændring vil formentlig øge interessen for at sælge landbrugsareal til kommuner med henblik på etablering af natur og sammen med det førnævnte politiske udspil øge omfanget af natur i Danmark.