Sagen angik en overdragelse af aktier som led i et generationsskifte i 2007 af C Holding A/S fra en far, C, til hans to børn, A og B. Hvert barn købte nominelt 6.125.000 kr. aktier, og købesummen udgjorde 45.937.500 kr., som blev berigtiget dels med en gave, dels med to uforrentede anfordringsgældsbreve uden sikkerhed og med faderen C som kreditor.
Efter C's død besluttede C's ægtefælle i 2013 at eftergive A og B's gæld, som udgjorde 37.000.000 kr. for hver af dem. Eftergivelserne var en gave til børnene.
Gaver givet til blandt andet givers børn pålægges gaveafgift på 15 %, hvis gavens værdi overstiger en årlig skattefri bundgrænse. Gavens værdi skal fastsættes til handelsværdien på det tidspunkt, hvor gaven gives.
A fastsatte gavens (gældseftergivelsens) værdi til ca. 4.700.000 kr. med henvisning til, at A var insolvent og dermed ude af stand til at tilbagebetale gælden. B værdiansatte gaven til ca. 5.700.000 kr.
SKAT ændrede værdierne til gældens pålydende værdi (kurs 100).
Højesteret bemærker i dommen, at når der ikke eksisterer et marked for gældsbrevene, og de ikke er bestemt eller egnet til omsætning, må værdien for kreditor fastsættes på anden måde. Højesteret henviser til en tidligere dom, hvor retten fastslog, at værdien af et gældsbrev udstedt mellem nærtstående, som er rente- og afdragsfrit, og som skal indfries på kreditors anfordring, som det klare udgangspunkt må ansættes til kurs 100.
Udgangspunktet kan fraviges, men det kræver, at debitor godtgør, at debitor på tidspunktet for gældseftergivelsen ikke var og heller ikke kunne forventes på et senere tidspunkt at blive i stand til fuldt ud at indfri gældsbrevet.
Herefter udtalte Højesteret om de konkrete gældsbreve, at:
"Det må lægges til grund, at A og B på gældseftergivelsestidspunktet måtte forventes at ville modtage en arv, der ville være betydeligt større end gælden ifølge anfordringsgældsbrevene. Allerede som følge heraf har A og B ikke godtgjort, at de uanset deres økonomiske forhold på gældseftergivelsestidspunktet ikke kunne forventes på et senere tidspunkt at blive i stand til fuldt ud at indfri de pågældende gældsbreve. Der er således ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om kurs 100."
Højesteret anfægter altså ikke, at debitors økonomiske forhold har betydning for værdiansættelsen af gældsbrevene. Retten lagde dog konkret vægten på, at børnene på et senere tidspunkt - og i hvert fald når de ville modtage arv efter deres mor - måtte forventes at være i stand til at indfri gælden.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.
