Agent mistede sit krav på erstatning for ukorrekt opsigelsesvarsel på grund af passivitet

Sø og Handelsretten har i en ny dom tildelt en opsagt handelsagent i skobranchen erstatning for kundekredsen, men ikke for det for korte opsigelsesvarsel.

Dansk skoproducent opsagde norsk agent
Efter 9 års samarbejde opsagde en dansk skoproducent deres agent i Norge, som havde oparbejdet markedet for dem.

Baggrunden for opsigelsen var, at agenturgiveren gerne ville nedsætte provisionssatsen fra 15 % til 10 %. Da parterne ikke kunne nå til enighed om en ny aftale opsagde agenturgiveren kontrakten med 3 måneders varsel. Ifølge de ufravigelige norske regler, som på dette punkt er identiske med de danske, skulle agenten have haft et opsigelsesvarsel på 6 måneder.

Agenten forholdt sig passiv
Agenten protesterede dog først ca. 14 måneder senere over det for korte varsel, hvilket skete i forbindelse med at stævningen blev udtaget mod det danske skofirma. Sø og Handelsretten anså dermed kravet som værende bortfaldet på grund af passivitet. Det havde også indflydelse på afgørelsen, at den norske agent havde været repræsenteret ved advokat i over et år.

Agenten fik til gengæld maksimal godtgørelse for den oparbejdede kundekreds
Sø og Handelsretten sagde bl.a.:
”Godtgørelsen er et vederlag for den af handelsagenten skabte goodwill, som agenturgiveren nyder godt af efter agenturaftalens ophør. Efter norsk højesteretspraksis skal der ved den skønsmæssige beregning af goodwillværdien tages udgangspunkt i handelsagentens provision de sidste 12 måneder før kontraktens ophør. Det skal derefter vurderes, hvor længe den oparbejdede kundekreds må antages at medføre væsentlige fordele for agenturgiveren, hvorefter det skal anslås, hvor mange kunder der i gennemsnit mistes om året. Endelig neddiskonteres beløbet til nutidsværdi.”

I den konkrete sag anslog man kundernes levetid i skobranchen til at vare to år, og beregningen af godtgørelsen kom derfor til at overstige lovens maksimumbeløb, som udgør et år provision på basis af de sidste 5 års gennemsnit. Selv om Sø og Handelsretten ved fastsættelsen af den endelige erstatning bemærkede, at producentens væsentligt forøgede investeringer i markedsføring m.v. medførte en reduktion af godtgørelsesbeløbet med ca. 50%, lå godtgørelsesbeløbet dog fortsat over lovens maksimum. Agenten fik derfor tildelt en godtgørelse, der svarede til maksimalgodtgørelsen – i det konkrete tilfælde knap 400.000 NOK

Kommentar
Man skal som agenturgiver være opmærksom på, at et ønske om at forhandle en ny agentkontrakt på plads bør ske sideløbende med, at den gamle er i kraft. En opsigelse af den gamle agentkontrakt ”for god ordens skyld” under forhandlingerne vil typisk medføre, at agenten kan kræve sin godtgørelse for den oparbejdede kundekreds.