Afslag på dispensation til bebyggelser, der var opført i strid med fredning

Afslag på dispensation til at bibeholde en række til- og ombygninger på en fredet ejendom, da fredningen forbød yderligere bebyggelse af arealet, og omfanget og udformningen af bygningerne ikke var tilpasset det omgivende skovområde.


I sagen havde ejerne opført en synlig kælder, et svømmebassin, to træterrasser, et brændeskur med solpaneler, en garage og en mellembygning, der forbandt garagen med huset på et fredet areal.

Landsretten stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnets og byrettens afslag på dispensation til, at nogle af til- og ombygningerne kunne lovliggøres ved dispensation fra en fredning.

Afslaget blev begrundet med, at det opførte var omfattet af fredningens forbud mod ”bebyggelse”, og at det opførte ikke var tilpasset det omliggende skovområde.  Endvidere fandt landsretten det ikke bevist, at afslaget var i strid med lighedsgrundsætningen.

Lighedsgrundsætningen er en uskreven regel, der indebærer, at sager der er ens, skal afgøres ens.

Landsrettens dom
Fredningen var en såkaldt tilstandsfredning, som indebærer, at de fredede arealer skal bevares i deres nuværende tilstand. Fredningen fastsatte et forbud mod at arealerne ikke måtte bebygges yderligere, medmindre tilbygningerne blev opført i tilknytning til bestående landbrug. Der måtte heller ikke foretages ændring af terrænet.

Alle instanser fandt, at  begrebet ”bebyggelse” sprogligt var bredere end ordet ”bygninger”.

De opførte til- og ombygninger var derfor omfattet af fredningens forbud mod yderligere bebyggelse, uanset om indretningerne krævede byggetilladelse eller ej. Bygningerne havde heller ikke landbrugsmæssig karakter.

Bygningerne ville desuden væsentligt ændre karakteren af ejendommen i forhold til den oprindelige skovejendom.

For landsretten havde ejerne fremlagt tre afgørelser vedrørende en anden fredning. Landsretten fandt det dog ikke bevist, at afslaget i den konkrete sag var i strid med lighedsgrundsætningen.

Landsretten stadfæstede derfor Natur og Miljøklagenævnets afslag på dispensation.

Juraen bag
Efter Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1 kan der meddeles dispensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål.

Bestemmelsens hovedformål er at regulere adgangen til dispensation til foranstaltninger, som ikke umiddelbart er tilladt i fredningsbestemmelser. Om der kan meddeles dispensation fra en fredning, er en skønsmæssig afgørelse, der først og fremmest afhænger af,  om det ansøgte er foreneligt med fredningsformålet.

 

---