Afgørelse i sag om vedligeholdelse af privat vandløb under offentlig vej

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i en overraskende afgørelse lagt vægt på vandløbslovens regler om bredejers vedligeholdelsespligt, ved vurderingen af, om vejmyndigheden skulle deltage i betalingen af omkostninger til vedligeholdelsen af et rørlagt vandløb.

Nævnet finder hverken, at vejlovens regler om gæsteprincippet kan give anledning til en anden afgørelse, eller at der er lovgrundlag for at sondre mellem, om rørlægning af vandløbet er sket før eller efter vejens anlæg.


Sagen kort

Sagen handler om vedligeholdelsespligten for den del af et privat rørlagt vandløb, der løber under en offentlig vej. Middelfart Kommune havde meddelt et påbud efter vandløbsloven til en bredejer i forhold til vandløbet, om at vedligeholde det rørlagte vandløb, hvor der var konstateret et brud. Bruddet medførte ifølge kommunen, at vejarealet blev ustabilt, og at der ville ske skade på vejens belægning.


Vejmyndigheden som bredejer

I afgørelsen fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at den kommunale vejmyndighed skulle betragtes som bredejer i vandløbslovens forstand, fordi vejmyndigheden ejer vejen, der fører over det rørlagte vandløb. Nævnet gav på det grundlag klager medhold i, at vedligeholdelsespligten påhvilede vejmyndigheden, jf. vandløbslovens § 35, stk. 1, for den del af vandløbsstrækningen, der løber under vejen. Derfor blev Middelfart Kommunes påbud om vedligeholdelse til den private grundejer ophævet.

Nævnet fandt ikke, at der var grundlag for at fortolke vandløbslovens regler sådan, at ejere af tilstødende ejendomme skulle betragtes som gæster i forhold til vejmyndigheden, sådan at vedligeholdelse under veje alene ville påhvile disse ejere og ikke vejmyndigheden. Nævnet fandt heller ikke, at der i "loven eller dennes forarbejder" var grundlag for at lægge "afgørende vægt på en sondring mellem, om en rørlægning er sket før eller efter vejanlæg."

Endelig gav bl.a. gæsteprincippet i vejlovens § 77 ikke nævnet anledning til en anden opfattelse.


Udtalelser fra Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet

Det tidligere Natur- og Miljøklagenævn havde i forbindelse med sagens forberedelse bedt henholdsvis Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet om en udtalelse om vedligeholdelsesforpligtigelsen for private vandløb under en vej. Begge myndigheder udtalte, at vedligeholdelsesforpligtelsen afhænger af, om vandløbet lå det pågældende sted, før vejen blev anlagt, og om rørlægningen derfor er sket af hensyn til vejen. Når en vej bliver anlagt, så den krydser et åbent vandløb, sker rørlægning af vandløbet af hensyn til vejen. Hvis et rørlagt vandløb derimod er kommet til efter anlæg af vejen, skal dette behandles efter gæsteprincippet i vejloven.

Læs Hortens nyhed om Vejdirektoratets udtalelse her.


Hortens bemærkninger

Afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet er overraskende, idet den når frem til et andet resultat end den praksis, som de udøvende myndigheder på området har refereret som gældende.

Afgørelsen vil navnlig få betydning for de private, rørlagte vandløb, der er anlagt efter de krydsende veje, og som i henhold til udtalelserne fra Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet hidtil har været anset som gæster i vejen.

Læs Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse her.

 

---