Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

12 måneders løn for forskelsbehandling efter arbejdsskade

IUNO
12/08/2024
12 måneders løn for forskelsbehandling efter arbejdsskade
IUNO logo
En medarbejder fik en arbejdsskade, der blev til et handicap. Medarbejderen blev opsagt, uden at virksomheden havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Virksomheden skulle derfor betale en godtgørelse svarende til 12 måneders løn for forskelsbehandling af medarbejderen på grund af handicap.

En medarbejder havde siden 2010 været ansat som specialmedarbejder i et frøfirma. I 2020 fik han en arbejdsskade, hvorefter han ikke kunne stå, gå eller sidde i samme stilling i længere tid. Smerterne var varige, og det var ikke muligt at forbedre dem. Arbejdsskaden var derfor blevet til et handicap.


I 2021 blev han opsagt på grund af omstruktureringer. Virksomheden kunne dog ikke dokumentere, at der var sket en omstrukturering. Det tydede på, at medarbejderen var blevet forskelsbehandlet.  


Fordi der var tale om et handicap, havde virksomheden en såkaldt tilpasningsforpligtelse. Det vil sige, at virksomheden havde pligt til at tilpasse arbejdet til medarbejderens handicap.


Virksomheden havde overvejet, om det var muligt for medarbejderen at lave kontorarbejde hos den, hvilket lægen havde anbefalet. Det var det ikke, og derfor blev han opsagt. Medarbejderen fik herefter en godtgørelse på 400.000 kr. svarende til 12 måneders løn for forskelsbehandling på grund af handicap.


IUNO mener

Hvis en arbejdsskade bliver til et handicap, skal virksomheder som udgangspunkt sørge for at tilpasse arbejdet til handicappet. Der gælder visse undtagelser, for eksempel hvis virksomheden bliver pålagt en for stor byrde, eller den slet ikke vidste eller burde vide, at der var et handicap.


IUNO anbefaler, at virksomheder og forsikringsselskaber overvejer risikoen for, at en arbejdsskade er blevet til et handicap. Det kan nemlig føre til krav mod virksomhederne på godtgørelse for ulovlig forskelsbehandling, hvis de ikke har været opmærksomme på deres tilpasningsforpligtelse eller tilstrækkeligt opfyldt den. Den slags krav kan både forlænge arbejdsskadesagen og forværre eventuelle gener. Forsikringsselskaberne kan derfor også have en interesse i at sikre, at virksomhederne har levet op til deres tilpasningsforpligtelser, inden de skrider til opsigelse af arbejdsskaderamte medarbejdere.


[Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 20. marts 2024 i KEN nr. 9241]

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Dobbelt diskrimination af deltidsplejere
Dobbelt diskrimination af deltidsplejere
09/09/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Højesteretsdom vedr. løn under suspension i forbindelse med bortvisning af kommunal medarbejder
Højesteretsdom vedr. løn under suspension i forbindelse med bortvisning af kommunal medarbejder
13/09/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Opsigelse af far var too far
Opsigelse af far var too far
16/09/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Sparket ud af en flok dovne, inkompetente og nassende tyveknægte
Sparket ud af en flok dovne, inkompetente og nassende tyveknægte
23/09/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Planteskole sprang over, hvor bedet var lavest
Planteskole sprang over, hvor bedet var lavest
I går
Ansættelses- og arbejdsret
Regeringens lovprogram 2024/2025 i et ansættelses- og arbejdsretligt perspektiv
Regeringens lovprogram 2024/2025 i et ansættelses- og arbejdsretligt perspektiv
I går
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted