Det var fuldt lovligt, at en virksomhed gennemgik en medarbejders private e-mails, da der var mistanke om, at medarbejderen havde videregivet fortrolige oplysninger til sin samlever. Det har Højesteret netop afgjort. Årsagen var, at der stod i medarbejderens ansættelseskontrakt, at det skulle markeres udtrykkeligt, hvis der var tale om private e-mails.
En kvindelig forsker var ansat som erhvervs-ph.d. i en medicinalvirksomhed, der udviklede bioteknologiske lægemidler. Kvindens samlever drev konkurrerende virksomhed.
Virksomheden fik mistanke om, at kvinden havde videregivet fortrolige oplysninger til samleveren, da virksomheden analyserede en patentansøgning, som var indgivet af samleveren. Virksomheden valgte derfor at gennemgå en række mails, som kvinden havde sendt til sin samlever fra sin arbejdsmail.
I mailkorrespondancen fandt virksomheden en række omstændigheder, som pegede på, at kvinden havde videregivet fortrolige oplysninger til sin samlever, og virksomheden valgte derfor at bortviste hende. Kvinden var imidlertid uenig i, at hun havde videregivet fortrolige oplysninger, og hun lagde derfor sag an mod virksomheden med krav om løn i opsigelsesperioden samt torterstatning for, at virksomheden havde gennemgået hendes mails.
Medarbejder havde ikke krav på erstatning
Højesteret fandt det ikke bevist, at kvinden havde videregivet fortrolige oplysninger eller i øvrigt havde optrådt illoyalt over for virksomheden. Bortvisningen var derfor uberettiget.
Højesteret mente dog ikke, at der var grundlag for torterstatning, da kvindens ansættelseskontrakt angav, at det skulle markeres udtrykkeligt, hvis der var tale om private mails. Derudover var det ikke godtgjort, at virksomheden havde søgt i og gennemlæst mails af privat karakter i videre omfang, end det var nødvendig for at kunne udskille den del af mailkorrespondancen, der var relevant i forhold til undersøgelsens formål.
Virksomheden havde en berettiget mistanke om, at kvinden havde videregivet fortrolige oplysninger, og selve processen med at finde frem til de relevante mails foregik på en ansvarlig og ordentlig måde. Det var nemlig kun en begrænset medarbejdergruppe på seks personer, som havde kendskab til gennemgangen, og gruppen blev pålagt tavshedspligt.
Højesterets konklusion blev derfor, at kvinden havde krav på løn i opsigelsesperioden, men ikke på torterstatning.
IUNO mener
Sagen viser vigtigheden af at have en klar IT-politik, som beskriver reglerne for brug af e-mails. Samtidig er det afgørende, at virksomhedens konkrete overvågning og kontrol af e-mails overholder de almindelige krav til nødvendighed og proportionalitet, hvilket betyder, at det kan være svært at afgøre helt præcist, hvornår det er tilladt at læse de ansattes e-mails.
IUNO anbefaler, at virksomheden udarbejder en IT-politik, hvor det står klart for medarbejderne, hvordan private e-mails skal håndteres. Derudover anbefales det også, at der henvises til IT-politikken i ansættelseskontrakten.
Hvis virksomheden vælger at gennemgå en medarbejders e-mails i en konkret situation, skal gennemgangen foregå på en ansvarlig og ordentlig måde, og man bør i hvert enkelt tilfælde vurdere, om gennemgangen er nødvendig og proportionel, hvilket typisk vil afhænge af, om der er en berettiget mistanke, der kan begrunde gennemgangen.
[Højesterets dom af 4. februar 2015]
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
