Den 7. december 2016 udstedte Europa-Kommissionen bøder for samlet 485 millioner euro til de tre internationale storbanker, Crédit Agricole, HSBC og JP Morgan Chase på baggrund af, at bankerne havde aftalt den konkrete fastsættelse af EURIBOR-renten, som bankerne bruger ved indgåelsen af lån med hinanden. Efter Kommissionens opfattelse havde bankerne haft denne aftale i stand gennem ca. 3 år i tiden op til finanskrisen.
Europa-Kommissionens beslutning af 7. december 2016 i sag AT.39914 – Euro Interest Rate Derivatives (endnu ikke offentliggjort)
Den 7. december 2016 udstedte Europa-Kommissionen bøder for samlet 485 millioner euro til de tre internationale storbanker, Crédit Agricole, HSBC og JP Morgan Chase på baggrund af, at bankerne havde aftalt den konkrete fastsættelse af EURIBOR-renten, som bankerne bruger ved indgåelsen af lån med hinanden. Efter Kommissionens opfattelse havde bankerne haft denne aftale i stand gennem ca. 3 år i tiden op til finanskrisen.
BØDEBESLUTNINGEN
Efter Kommissionens opfattelse havde bankerne Crédit Agricole, HSBC og JP Morgan Chase indgået en ulovlig konkurrencebegrænsende aftale ved at aftale prisfastsættelsen af EURIBOR-lånerenten samt udveksle fortrolig information herom, hvilket gjorde, at bankerne kunne indgå i et kartel på markedet for lånerentederivater, der er knyttet til EURIBOR-renten.
Bankerne fik sammenlagt bøder for 485 millioner euro, der fordelte sig således:
Virksomhed Bøde
Crédit Agricole € 114.654.000
HSBC € 33.606.000
JP Morgan Chase € 337.196.000
I forbindelse med bødeudstedelsen udtalte EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager:
"A sound and competitive financial sector is essential for investment and growth. Banks have to respect EU competition rules just like any other company operating in the Single Market."
Denne udtalelse viser, at den finansielle sektor fortsat er et fokusområde for Kommissionen. Det er også værd at bemærke, at bødeniveauerne i denne sag er forholdsvist høje, taget varigheden af de individuelle overtrædelser (henholdsvis 5, 1 og 5 måneder) i betragtning.
BAGGRUND
Sagen startede, da Kommissionen i 2011 udførte uanmeldte kontrolbesøg – såkaldte"dawn raids". Baggrunden herfor var, at Barclays havde indgivet et tip om kartellet til Kommissionen.
Kommissionens efterfølgende undersøgelser viste, at i alt syv banker (Barclays, Crédit Agricole, HSBC, JP Morgan Chase, Deutsche Bank, RBS og Société Générale) havde indgået konkurrencebegrænsende aftaler om fastsættelse af EURIBOR-renten og dermed fordrejet konkurrencen på de tilknyttede underliggende lånederivater. Overtrædelserne var foregået i individuelle tidsperioder mellem september 2005 og maj 2008.
EURIBOR-renten er baseret på indstillinger, der dagligt indsendes af et panel af banker. De syv deltagende banker var alle en del af dette panel, og de var i regelmæssig kontakt med hinanden gennem virksomhedernes chat-rum eller "instant messaging"-tjenester om fastsættelsen af EURIBOR-renten. Kommissionen fandt, at formålet med denne kontakt var at fordreje den normale prissætning af EURIBOR-renten, idet bankerne fortalte hinanden om deres ønsker eller indstillinger til EURIBOR-renten. Samtidig blev der udvekslet følsomme oplysninger om bankernes handelspositioner og strategier vedrørende handel og/eller prissætning. Problemet var altså ikke selve indberetningen, men at denne efter Kommissionens opfattelse ikke skete fra hver enkelt bank uafhængigt af hinanden.
Barclays modtog efter "leniency"-reglerne fuld bødeimmunitet. De tre øvrige banker, Deutsche Bank, RBS og Société Générale, indgik i december 2013 forlig med Kommissionen vedrørende EURIBOR-kartellet, hvorefter der samlet blev betalt bøder for ca. 825 millioner euro.
TIDLIGERE SAGER PÅ MARKEDET FOR LÅNERENTER
Sagen er langt fra den første vedrørende de finansielle markeder, som længe har været i konkurrencemyndighedernes søgelys. Kommissionens andre undersøgelser af karteller vedrørende finansielle benchmarks og relaterede finansielle instrumenter har således tidligere ført til bødebeslutninger inden for bl.a. markedet for lånerentederivater tilknyttet den japanske yen i februar 2015, lånerentederivater tilknyttet schweizerfrancen via fastsættelse af LIBOR-renten i oktober 2014, samt markedet for lånerentederivater tilknyttet schweizerfrancen ved fastsættelse af "bid-ask"-spredning også i oktober 2014.
POTENTIELLE ERSTATNINGSSØGSMÅL
EURIBOR-renten danner i sidste ende grundlag for den rente, som kunderne skal betale for at låne penge i banken, og det kan derfor ikke udelukkes, at bødebeslutningen vil blive fulgt op af erstatningssøgsmål fra låntagere, der måtte påstå at have lidt et tab som følge af kartellet. I så fald vil dette ske efter de nye fælleseuropæiske regler om erstatningssager ved konkurrenceretlige overtrædelser.
Læs om den nye danske konkurrenceerstatningslov
her.
Læs pressemeddelelse om Kommissionens beslutning af 7. december 2016
her.
[layerslider id="67"]
