Ny, principiel afgørelse fra Menneskerettighedsdomstolens højeste instans slår fast, at arbejdsgivers overvågning af en medarbejders private e-mailkorrespondance udgør en krænkelse af medarbejderens ret til privatliv.
Den konkrete sag angik en rumænsk medarbejder, der var ansat som salgsingeniør i en virksomhed. Efter arbejdsgiverens ønske oprettede medarbejderen en e-mailkonto, som han skulle bruge, når han kommunikerede med virksomhedens klienter. Det var i de interne politikker fremhævet, at e-mailkontoen ikke måtte anvendes til private formål.
Medarbejderen havde i forbindelse med ansættelsen underskrevet den pågældende IT-politik og var således bekendt med retningslinjerne. På trods heraf anvendte medarbejderen e-mailkontoen privat – både i forbindelse med korrespondance med sin bror og sin forlovede – og han blev derfor afskediget.
Medarbejderen anlagde efterfølgende sag mod arbejdsgiveren ved de rumænske domstole med påstand om, at han var blevet udsat for en krænkelse af sit privatliv ved arbejdsgiverens gennemgang af den private e-mailkorrespondance. Medarbejderen fik ikke medhold ved de nationale domstole, hvorefter sagen blev forelagt Menneskerettighedsdomstolen.
Her blev det vurderet, at arbejdsgiveren var berettiget til at afskedige medarbejderen på grund af hans anvendelse af e-mailkontoen til private formål. Afgørelsen blev begrundet med, at medarbejderen var bekendt med retningslinjerne for anvendelse af virksomhedens IT-udstyr, herunder konsekvenserne forbundet med at anvende IT-udstyret privat.
Afgørelsen blev imidlertid anket til Menneskerettighedsdomstolens højeste instans – kaldet Storkammeret – hvor sagen fik et andet udfald.
Der var tale om en krænkelse af privatlivets fred
Storkammeret fastslog, at der i den konkrete sag var sket en krænkelse af medarbejderens privatliv, der var i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 8.
Det blev ved afgørelsen fremhævet, at medarbejderen ikke i tilstrækkelig grad var blevet gjort opmærksom på omfanget og karakteren af overvågningen. I den forbindelse påpegede Storkammeret, at der skal ske en sondring mellem den omstændighed, at det alene er kommunikationsflowet, der i et overfladisk omfang bliver gennemgået, eller om der rent faktisk sker en egentlig gennemlæsning af selve indholdet i medarbejderens e-mails.
Det faktum, at medarbejderen var bekendt med virksomhedens IT-politik, ændrede ikke ved, at medarbejderen ikke på dette grundlag kunne antage, at overvågningen nødvendigvis ville indebære en egentlig gennemlæsning af hans private e-mails.
Endelig fandt Storkammeret ikke, at de nationale domstole havde foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af, hvorvidt overvågningen havde været proportional, herunder om der kunne være anvendt mindre indgribende midler i undersøgelsen af, om medarbejderen havde misbrugt sin arbejdsmail.
Afgørelsen viser, at …
Det er vigtigt, at medarbejderne i et tilstrækkeligt omfang bliver gjort opmærksomme på omfanget og karakteren af den overvågning, der foretages af deres e-mailkonti på arbejdspladsen.
I den konkrete sag var det ikke tilstrækkeligt, at det i virksomhedens IT-politik var vedtaget, at der skete overvågning af medarbejdernes e-mailkonto, når det ikke samtidig var fremhævet, at overvågningen involverede en egentlig gennemlæsning af selve indholdet af korrespondancen. Afgørelsen medfører således en skærpet bevisbyrde for arbejdsgiver.
Afgørelsen er med andre ord et eksempel på vigtigheden af, hvordan virksomheden udformer personalepolitikker og retningslinjer for brug af virksomhedens IT-udstyr, da disse kan have afgørende betydning i forbindelse med sager om medarbejderes misbrug af virksomhedens udstyr.
Find eksempler på personalepolitikker i HR eBogen
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
