Würtz forlangte 40 mio. i erstatning – fik i stedet 6,4 mio

Kort om sagen

En årelang kamp startede tilbage i 2016, hvor Christian Bitz i samarbejde med F&H lavede en stentøjskollektion og varemærkede det ”Bitz”. En del af stellet lignede efter Kasper Würtz’ vurdering kopier af hans egne produkter, og han sagsøgte derfor Christians Bitz og F&H for at have krænket hans ophavsret til disse produkter.

Hele to gange er det blevet slået fast, at dette var tilfældet, i både Sø- og Handelsretten i marts 2020 og senere i ankesagen ved Landsretten i 2021.

Herefter manglede det blot, at der blev afsagt dom i forhold til erstatningskravet. Kasper Würtz fremsatte et erstatningskrav, der lød på 40 millioner kroner, som skulle opgøres efter tabt fortjeneste og de sagsøgtes uberettigede fortjeneste, jf. ophavsretslovens § 83, stk. 2.

Ophavsretsloven

Den som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, jf. ophavsretslovens § 1, og kan som udgangspunkt nyde ophavsretlig beskyttelse, hvis værket er udtryk for en kunstnerisk frembringelse.

Det betyder også, at ophavsmanden har eneret til at råde over værket, herunder ved at fremstille eksemplarer af det, og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden, jf. § 2.

Yderligere fremgår det af ophavsretslovens § 83, at man kan kræve vederlag og godtgørelse, hvis ophavsretten krænkes, uanfægtet om krænkelsen er sket forsætligt eller uagtsomt.

Kan der bevises tab som følge af krænkelsen, kan man også være berettiget til erstatning.

Erstatningskravet

I årene 2016-2021 havde F&H solgt i alt 1.703.030 stk. af de omfattede Bitz produkter, som herved havde givet en samlet omsætning på 57.162.278,74 kroner.

Med udgangspunkt i en rapport fra bevissikringssagen lagde Würtz til grund for erstatningskravet på 40 millioner kroner, at han kunne have gennemført 10 % eller 20 % af F&H’s salg på 57.162.278,74 kroner, og dermed have forøget sin indtjening i de pågældende år.

Sø- og Handelsretten fandt dog ikke, at Würtz havde godtgjort, at der forelå et afsætningstab, som oversteg 4 millioner kroner. Retten lagde særligt vægt på, at der er forskel på Bitz’ og Würtz’ kundegrupper, afsætningskanaler, priser og kvaliteter, samt de øvrige konkurrenter på markedet.

Retten tog udgangspunkt i ophavsretslovens § 83, stk. 1 ved fastlæggelsen af erstatningskravet og vurderede herefter, hvad det ville have kostet Bitz og F&H, såfremt deres udnyttelse af Kasper Würtz’ værker var sket efter aftale med ham i form af en licensaftale på markedsmæssige vilkår.

Würtz blev derfor tilkendt 4 millioner kroner i rimeligt vederlag og 2.4 millioner kroner i erstatning for markedsforstyrrelse, som kopieringen har medført, og ender altså med et samlet beløb på 6.400.000 kroner.

Derudover skal F&H A/S, Bitz A/S og Christian Bitz dække sagens omkostninger til Würtz på knap 1.7 millioner kroner.

Afslutning

Sagen viser, at det kan være svært at dokumentere sit tab i lignende sager om krænkelse af ophavsretten, samt omfanget af erstatningen.

Sagsøger har i mange tilfælde store bevismæssige problemer med at fastlægge størrelsen af sit afsætningstab. Dette betyder, at i langt de fleste sager, bliver erstatningen fastsat skønsmæssigt, og den nedlagte påstand nedsættes væsentligt på baggrund af denne bevisusikkerhed.

Dette afspejler sig tydeligt i retspraksis, hvor man i mange tilfælde ser sagsøgere, der har nedlagt en erstatningspåstand, som skønsmæssigt bliver fastsat til langt under det ønskede beløb.

Alligevel er den tilkendte erstatning i Würtz-Bitz sagen den hidtil største erstatning i en dansk retssag vedrørende krænkelse af design, og det kan have indflydelse på fremtidig udmåling af erstatning for designkrænkelse i lignende sager. Selvom størrelsen på erstatningen altid kan diskuteres, går det i den rigtige retning og afgørelsen bør have afskrækkende virkning på ophavskrænkende handlinger.

Sø- og Handelsretten sender med denne afgørelse et klart signal om, at man ikke skal kopiere eller stjæle andres håndværk.

Du kan læse Sø-og Handelsrettens dom her