Højesterets dom sænker grænsen for erhvervsevnetabserstatning – betydning for forsikringsbranchen

Sagens baggrund og faktum 

A var ansat hos X Kommune, da hun den 12. april 2000 under sit arbejde fik bilens bagsmæk i hovedet, hvorved hun pådrog sig en hjernerystelse. Arbejdsskadestyrelsen anerkendte den 14. september 2000 skaden som en arbejdsskade og fastsatte den 12. september 2002 A's varige mén til 12 % som følge af hovedpine, svimmelhed, koncentrationsproblemer, træthed og smerter i kæben. 

A fortsatte med at arbejde i X Kommune til samme løn i knap 11 år efter arbejdsskaden, men blev i 2012 sygemeldt og i april 2014 afskediget med henvisning til, at Helbredsnævnet havde vurderet, at hun var helbredsmæssigt utjenstdygtig i sin stilling. Den 28. november 2014 traf X Kommune afgørelse om at tilkende A et midlertidigt fleksjob, idet kommunen vurderede, at hendes arbejdsevne var varigt og væsentligt nedsat i forhold til ethvert erhverv. 

Ankestyrelsen traf den 4. juni 2020 afgørelse om at genoptage sagen om erhvervsevnetab efter den dagældende arbejdsskadesikringslovs § 32 (nu § 17) og fastslog samtidig, at arbejdsskaden ikke havde nedsat A's erhvervsevne med 15 % eller derover. Ankestyrelsen lagde vægt på, at A i en længere årrække havde arbejdet fuldt ud og opretholdt sin indtægt, og at hendes arbejdsophør og overgang til fleksjob med overvejende sandsynlighed skyldtes andre årsager end arbejdsskadens følger. Ankestyrelsen anerkendte dog, at det ikke kunne udelukkes, at en del af det samlede erhvervsevnetab kunne skyldes arbejdsskaden, men fandt, at denne del var så beskeden, at den ikke i sig selv berettigede til erstatning. 

Sagen blev indbragt for domstolene af HK Danmark som mandatar for A mod Ankestyrelsen, med Forsikring og Pension samt Dansk Arbejdsgiverforening som biintervenienter til støtte for Ankestyrelsen samt Fagbevægelsens Hovedorganisation til støtte for HK Danmark som mandatar for A.

Landsrettens afgørelse 

Vestre Landsret afsagde dom den 3. februar 2025 og gav A medhold. Landsretten konkluderede, at arbejdsskaden indgik som en komponent i det samlede årsagskompleks, og at A som følge af arbejdsskaden var påført et varigt erhvervsevnetab, som ikke var bagatelagtigt. Landsretten hjemviste herefter sagen til Ankestyrelsen med henblik på fornyet vurdering af erhvervsevnetabet. 

Højesterets begrundelse og resultat 

Højesteret behandlede sagen med syv dommere og tog stilling til det centrale spørgsmål om, hvorvidt de retningslinjer, som Højesteret har fastlagt i domme af 9. april 2024 og 17. januar 2025 vedrørende § 17 a (personer i fleksjob), også finder anvendelse på sager efter den dagældende § 32 (nu § 17).  

Højesteret fremhævede, at det afgørende kriterium efter forarbejderne til arbejdsskadesikringslovens § 17 er, om arbejdsskaden har medført et klart og varigt tab af erhvervsevnen. Samtidig understregede Højesteret, at der ikke er grundlagt for at kræve, at erhvervsevnetabet ligger tæt på 15 %, for at kriteriet er opfyldt.  

Endvidere fastslog Højesteret under henvisning til forarbejderne, at formålet med den nedre grænse på 15 % var at "sikre administrationen mulighed for at afvise dyberegående behandling af et stort antal udokumenterbare krav om erstatning for bagatelagtige beløb som følge af mindre arbejdsskader", og at det må anses for forudsat, at der vil være tale om bagatelagtige beløb, hvis indtægtsnedgangen er mindre end 5 %. 

Højesteret udtalte herefter, at retten reelt allerede i dommene fra 2024 og 2025 har taget stilling til, hvordan 15 %-grænsen i arbejdsskadesikringslovens § 32 (nu § 17) skal forstås. Det skyldes, at anvendelsen af 15 %-grænsen i § 17 a-sagerne bygger på forarbejderne til § 17. Ankestyrelsens anbringender gav ikke grundlag for at ændre denne retstilstand, som Højesteret har fastlagt i dommene vedrørende den nedre grænse for erhvervstabserstatning 

Det indebærer, at en tilskadekommen har ret til erstatning for erhvervsevnetab svarende til 15 % efter den dagældende § 32 (nu § 17), når arbejdsskaden har medført en klar og varig indtægtsnedgang, og denne indtægtsnedgang udgør5 % eller derover.  

I den konkrete sag fandt Højesteret, at Ankestyrelsen i sin afgørelse af 4. juni 2020 havde anlagt en anden forståelse af loven end den, som følger af Højesterets domme. Da Retslægerådet havde oplyst, at arbejdsskaden den 12. april 2000 indgår som en komponent i det samlede årsagskompleks, tiltrådte Højesteret, at sagen hjemvises til Ankestyrelsen med henblik på fornyet vurdering.  

Konklusion: Højesteret stadfæstede landsrettens dom. Ankestyrelsen skal betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til statskassen. 

Konsekvenser for forsikringsbranchen 

Dommen har potentielt vidtrækkende konsekvenser for forsikringsbranchen. Allerede under sagen anførte Ankestyrelsen, støttet af Forsikring og Pension og Dansk Arbejdsgiverforening som biintervenienter, at en stadfæstelse af landsrettens dom ville få "meget betydelige økonomiske konsekvenser for navnlig forsikringsselskaber og arbejdsgivere."

Dommen kan potentielt indebære, at mange gamle forsikringssager må genoptages, idet personer med et erhvervsevnetab mellem 5 % og 15 % som følge af en arbejdsskade nu kan have krav på erstatning svarende til 15 %.

HK Danmark har over for medierne fremhævet, at det skal være muligt for alle med en arbejdsskade at få erstatning, også selvom erhvervsevnetabet er under 15 %. Dommen bekræfter denne position. 

Vores rådgivning

Vi rådgiver virksomheder bl.a. om arbejdsskader og forsikringsdækning. Kontakt os, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.