Højesteret: Gorrissen Federspiel frifundet for erstatningsansvar

Konkursbo krævede 64 mio. USD

Konkursboet rejste et erstatningskrav på ca. 64 mio. USD mod Gorrissen Federspiel og advokatfirmaets partnere. Boet gjorde gældende:  

• at kurator havde begået en klar advokatfejl, navnlig ved ikke at få en suspensionsaftale forlænget og ved ikke at have foretaget en tilstrækkelig og korrekt vurdering af et omstødelseskrav.
• at der bestod et berettiget omstødelseskrav vedrørende P/E‑kaldene (Potential Exposure‑kald) i september 2014 på USD 64.341.945,24.
• at advokatfirmaet derfor skulle erstatte konkursboet det tab, som boet mente at have lidt ved, at kravet ikke blev forfulgt. 

Gorrissen Federspiel bestred, at der overhovedet bestod noget omstødeligt krav - og dermed, at der kunne konstateres et tab - og gjorde gældende, at omstødelsesundersøgelserne og den juridiske vurdering var tilrettelagt og gennemført forsvarligt, herunder med sagkyndig bistand. Endelig gjorde Gorrissen Federspiel gældende, at den manglende forlængelse af suspensionsaftalen var uden betydning for sagen, da kurator på det tidspunkt allerede havde vurderet, at P/E-kaldene ikke kunne omstødes. 

Østre Landsret: Ingen berigelse og derfor intet tab

Østre Landsret afsagde dom den 14. august 2025 og frifandt advokatfirmaet. Landsretten konkluderede, at kurators undersøgelser af P/E-kaldenes omstødelighed var foretaget med den fornødne omhu og grundighed, men at det var en klar advokatfejl, at suspensionsaftalen ikke var blevet forlænget. P/E‑kaldene kunne imidlertid ikke danne grundlag for et omstødelseskrav, bl.a. fordi effekten af P/E‑kaldene løbende blev udlignet og ikke efterlod nogen varig økonomisk fordel hos modparten. Da der dermed ikke var noget beløb, som kunne være omstødt, fandt landsretten, at konkursboet ikke havde lidt et tab, der kunne begrunde et erstatningskrav. 

Højesteret: Manglende tab udelukker erstatningsansvar

Konkursboet ankede dommen og fastholdt, at der forelå en klar advokatfejl hos kurator, som skulle føre til erstatningsansvar. Gorrissen Federspiel gjorde derimod gældende, at spørgsmålet om ansvar i første række skulle bero på, om det påståede omstødelseskrav vedrørende P/E‑kaldene overhovedet kunne have været gennemført, da dette var en forudsætning for, om konkursboet overhovedet havde lidt et tab. 

Højesteret fandt, ligesom Østre Landsret, at P/E-kaldene ikke kunne omstødes, og at konkursboet derfor ikke havde lidt et tab:

• Højesteret vurderede i første række, om P/E-kaldene kunne have været omstødt, og om konkursboet dermed havde lidt et tab.
• I lighed med Østre Landsret fandt Højesteret, at P/E‑kaldene indgik som led i den løbende tilpasning af sikkerhedsstillelsen, og at de ekstra beløb, der blev stillet som sikkerhed, løbende blev udlignet igen gennem de efterfølgende marginkald. Effekten af P/E‑kaldene var således fuldt neutraliseret inden konkursen og efterlod ikke noget beløb, som kunne være blevet krævet tilbage ved omstødelse. Der bestod derfor ikke et omstødeligt krav vedrørende P/E‑kaldene, som konkursboet kunne have fået medhold i.
• Da konkursboet dermed ikke havde godtgjort, at der kunne være gennemført et omstødelseskrav, havde boet ikke lidt et tab. Allerede af den grund var der ikke grundlag for at pålægge advokatfirmaet et erstatningsansvar, og Højesteret frifandt derfor advokatfirmaet uden at finde anledning til at tage stilling til, om der var begået en ansvarspådragende fejl.  

Højesterets dom afsluttes uanset med en konklusion om, at kurators omstødelsesundersøgelser var udført med den fornødne omhu og grundighed.

Dommen understreger dermed også, at kurator kan træffe faglige valg og afslutte spor, når undersøgelser og sagkyndig bistand peger på, at der ikke er et holdbart krav.  Det er ikke i kreditorernes interesse at anlægge sager ”for en sikkerheds skyld”, hvis der - som her - ikke er noget beløb, der realistisk kan vindes tilbage. 

Perspektiv: Hvad dommen betyder for advokatansvarssager

Dommen illustrerer Højesterets tilgang i advokatansvarssager, hvor det ikke er umiddelbart, at der kan konstateres et tab:

• Domstolene vurderer først det underliggende materielle spørgsmål, som den påståede advokatfejl knytter sig til. I denne sag altså, om der faktisk kunne ske omstødelse, hvis der var anlagt omstødelsessag.
• Dommen bekræfter, at det fortsat er skadelidte, der skal godtgøre, at der er lidt et tab, og at en påstået advokatfejl ikke i sig selv ændrer på denne bevisbyrde.  
• Hvis det viser sig, at der ikke er lidt et tab, er der allerede af den grund ikke basis for at pålægge erstatningsansvar eller vurdere den mulige ansvarspådragende handling nærmere.
• Dommen illustrerer også, at kuratorer har et betydeligt fagligt råderum ved vurderingen af potentielle krav, når undersøgelserne er gennemført forsvarligt og på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. 

Gorrissen Federspiels advokater i Højesteret

Advokat Claus Juel Hansen fra Kromann Reumert indtrådte som advokat for Gorrissen Federspiel og advokatfirmaets partnere i sagen for Højesteret og deltog i sagsførelsen sammen med advokat Jakob Lentz og Michael Serring fra Bech Bruun. Advokat Kathe Nielsen bistod Claus Juel Hansen med forberedelse af sagen.