Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Højesteret stadfæster dom om bortfald af beskatning af maskeret løn

Skattestyrelsen anså en række overførsler fra et selskab for maskeret løn. Da dispositionerne senere blev kendt ugyldige, og beløbene blev betalt tilbage til selskabets konkursbo, skulle skatteyderen ikke beskattes af dem. Det har Højesteret netop fastslået.

Udgivet af

Højesteret har den 8. september 2026 (sagsnr. BS-53040/2025-HJR) stadfæstet Vestre Landsrets dom af den 3. oktober 2025. Vi har tidligere beskrevet sagen, som handlede om, hvorvidt en skatteyder skulle betale skat af en række overførsler fra et selskab.


Overførslerne blev anset for maskeret løn 

Et selskab, der indgik i sagen, havde overført beløb til skatteyderen, skatteyderens selskaber og nærtstående. Efter Skattestyrelsens opfattelse havde skatteyderen foranlediget overførslerne, som derfor blev betragtet som både løn og maskeret løn. Det resulterede i, at skatteyderens skatteansættelser for 2016 og 2017 blev forhøjet.

 

Konkurs førte til en omstødelsessag

Selskabet blev efter overførslerne taget under konkursbehandling. Kuratoren undersøgte i den forbindelse selskabets dispositioner og anlagde en omstødelsessag mod skatteyderen samt de selskaber og nærtstående, der havde modtaget beløb eller aktiver. I omstødelsessagen blev det fastslået, at dispositionerne ikke havde en reel forretningsmæssig begrundelse og derfor var ugyldige.


Uenighed om betydningen af tilbagebetalingen

Byrettens dom blev anket, men under ankesagen indgik parterne forlig og accepterede, at dommen var endelig. Det stod dermed fast, at dispositionerne var ugyldige, og at beløbene skulle tilbagebetales. De omhandlede beløb blev herefter betalt tilbage til konkursboet. Skatteyderen gjorde i den forbindelse gældende, at han ikke skulle beskattes af beløbene, fordi tilbagebetalingen betød, at han ikke havde opnået en økonomisk fordel ved overførslerne.


Skatteministeriet var uenigt. Ministeriet gjorde gældende, at skatteyderen havde opnået skattepligtig indkomst allerede på det tidspunkt, hvor overførslerne blev foretaget. Det skyldtes, at pengene efter ministeriets opfattelse var blevet anvendt i skatteyderens interesse.


Skatteministeriet fastholdt derfor, at beskatningen skulle opretholdes, selv om dispositionerne senere blev kendt ugyldige, og beløbene blev betalt tilbage. Den efterfølgende tilbagebetaling ændrede efter ministeriets opfattelse ikke på, at der var opstået en skattepligtig indkomst på tidspunktet for overførslerne.


Vestre Landsret gav skatteyder medhold

Vestre Landsret gav imidlertid skatteyderen medhold.


Landsretten lagde vægt på, at byretten i omstødelsessagen havde fastslået, at dispositionerne ikke havde en reel forretningsmæssig begrundelse og derfor var ugyldige. Modtagerne var samtidig blevet pålagt at betale beløbene tilbage.


På den baggrund fandt Vestre Landsret, at skatteyderen, hans selskaber og hans nærtstående aldrig havde erhvervet ret til beløbene efter statsskattelovens § 4. Da beløbene var blevet tilbagebetalt, skulle skatteyderen derfor ikke beskattes af dem.


Landsretten vurderede desuden, at overførslerne hverken var udbytte eller aktionærlån efter ligningslovens §§ 16 A og § 16 E, som det var gjort gældende af Skatteministeriet.


Skatteministeriet ankede herefter dommen til Højesteret.


Skatteyderen havde ikke endelig ret til beløbene

Højesteret nåede frem til samme resultat som Vestre Landsret. Skatteyderen havde ikke erhvervet endelig ret til beløbene og skulle derfor ikke beskattes af dem. Højesteret lagde vægt på, at dispositionerne ved en endelig dom var blevet kendt ugyldige, og at beløbene efterfølgende var blevet betalt tilbage til konkursboet. Højesteret var desuden enig med Vestre Landsret i, at overførslerne hverken skulle behandles som udbytte eller aktionærlån.


Hvad viser sagen?

Sagen viser, at udfaldet af en konkursretlig sag kan få betydning for den skattemæssige vurdering af de samme dispositioner. Det er derfor vigtigt, at sammenhængende sager bliver vurderet samlet – også når de udvikler sig undervejs.


Juridisk rådgivning med indsigt i både skatte- og konkursret kan være afgørende for at identificere konsekvenserne og sikre, at nye afgørelser og oplysninger bliver inddraget korrekt i sagen.


Er du involveret i en skatte- eller afgiftssag, er du velkommen til at kontakte vores skatteafdeling for en uforpligtende drøftelse af din situation.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Denne artikel er udgivet efter aftale med TVC Advokatfirma. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Registreret som virksomhedsejer – men slap for beskatning af ca. 900.000 kr.
Registreret som virksomhedsejer – men slap for beskatning af ca. 900.000 kr.
19/07/2026
Skatte- og afgiftsret
Ny dom: Lodsejer kunne ikke nægte at medvirke til råstofindvinding
Ny dom: Lodsejer kunne ikke nægte at medvirke til råstofindvinding
04/08/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Kontraktret, Retssager og voldgift
Stutteri havde underskud – men blev alligevel anset som erhvervsmæssig virksomhed
Stutteri havde underskud – men blev alligevel anset som erhvervsmæssig virksomhed
06/08/2026
Skatte- og afgiftsret
Varslet skatteforhøjelse på ca. 7,3 mio. kr. i kryptosag bortfaldt
Varslet skatteforhøjelse på ca. 7,3 mio. kr. i kryptosag bortfaldt
21/08/2026
Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted