Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Virksomhed må skifte navn, men kan endnu markedsføre sig under termen ”legaltech”

TVC Advokatfirma
14/09/2022
Virksomhed må skifte navn, men kan endnu markedsføre sig under termen ”legaltech”
TVC Advokatfirma logo
En afgørelse afsagt af Sø- og handelsretten fastslår, at sagsøgtes anvendelse og registrering af selskabsnavnet ”LegalTech Denmark ApS” var i strid med sagsøgers rettigheder til det allerede registrerede ”LEGALTECH ApS”. Afgørelsen fastslår dog samtidig, at termen ’legaltech’ fortsat kan anvendes i markedsføring. Sø- og Handelsretten har den 15. august afsagt dom i en sag om krænkelse af LEGALTECH ApS’ selskabsretlige og markedsføringsmæssige rettigheder. Afgørelsen fastslår, at sagsøgtes anvendelse og registrering af selskabsnavnet ”LegalTech Denmark ApS” var i strid med sagsøgers rettigheder til det allerede registrerede ”LEGALTECH ApS”. Når sagsøgte ifølge et opslag på LinkedIn alligevel anser afgørelsen for en ”kæmpe sejr” beror det på, at afgørelsen samtidig fastslår, at sagsøgte fortsat kan benytte termen ”legaltech” i sin markedsføring.


Lovgrundlag

Der sondres mellem retten til at anvende ”legaltech” i relation til den selskabsretlige og den markedsføringsmæssige lovgivning. Ét spørgsmål er om termen kan anvendes som selskabsnavn, et andet om den kan anvendes i markedsføringsmæssig sammenhæng.


Det følger af selskabslovens navneretlige regler, at et selskabsnavn skal have en så tilpas individuel form, at det adskiller sig fra andre registrerede selskaber, jf. selskabslovens § 2, stk. 2. Forud for anmeldelse til navneregistrering påhviler det den, der ønsker at registrere et selskabsnavn, at påse bestemmelsens overholdelse. At et selskabsnavn kan registreres, er derfor ikke ensbetydende med, at registreringen er i overensstemmelse med selskabsloven.


Også i markedsføringsmæssig sammenhæng kan et selskabsnavn være beskyttet. Således følger det af markedsføringslovens § 22, at et selskab ikke må benytte forretningskendetegn, der ikke tilkommer dem. Kan et selskabsnavn opfattes som et kendetegn, kan navnet derfor være beskyttet ved bestemmelsen. Rettigheder sikret ved markedsføringsloven tilkommer imidlertid kun erhvervsdrivende selskaber, jf. markedsføringslovens § 1, stk. 1. Det er i den sammenhæng ikke tilstrækkeligt, at et selskab er registreret.


Sagen om ”legaltech”

Spørgsmålet for Sø- og Handelsretten var i hovedsagen, om sagsøger havde eneret til at bruge termen ”legaltech” som selskabsnavn og som led i sin markedsføring.


Sø- og Handelsretten vurderede i den konkrete sag, at der var en sådan forvekslingsrisiko mellem selskabsnavnene ”LEGALTECH ApS” og ”LegalTech Denmark ApS”, at benyttelsen af selskabsnavnet ”LegalTech Denmark ApS” var i strid med selskabslovens § 2, stk. 2.


I den forbindelse fremhævede Sø- og Handelsretten at ”der i et vist omfang er branchesammenfald mellem de to virksomheder”, at selskabsnavnene ”reelt er identiske”, og at ”den omstændighed, at der er forskel i henholdsvis kapitalisering af bogstaverne, orddelingen samt tilføjelse af stedbetegnelse […] [ikke kan føre til en anden vurdering]”


Sagsøgte blev på den baggrund pålagt at ophøre med at benytte selskabsnavnet, ligesom selskabsnavnet skulle afregistreres.


For at tage stilling til om sagsøgtes markedsføringsmæssige anvendelse af termen ”legaltech”, indebar en krænkelse af LEGALTECH ApS’ forretningskendetegn, måtte Sø- og Handelsretten først tage stilling til, om sagsøger kunne påberåbe sig rettighederne efter markedsføringsloven. Da sagsøgte ikke havde påvist, at selskabet var erhvervsaktivt eller havde konkrete og aktuelle planer om erhvervsmæssig aktivitet, var det ikke tilfældet. Sagsøgte kan derfor fortsat anvende termen i markedsføringsmæssig sammenhæng.


TVC Advokatfirma bemærker

Sø- og Handelsrettens afgørelse viser, at registrering af et selskabsnavn giver eneret til navnet som selskabsnavn, men at registreringen ikke nødvendigvis giver eneret til ordet i markedsføringsmæssig sammenhæng. En sådan eneret kræver først og fremmest, at selskabet kan påberåbe sig rettigheder efter markedsføringsloven.


Vil du vide mere om krænkelse af forretningskendetegn?

Du kan læse Sø- og Handelsrettens afgørelse her.


Vil du gerne læse mere om krænkelse af forretningskendetegn efter markedsføringslovens § 22, kan du med fordel læse om Just-Eats brug af Easy2Eats forretningskendetegn i denne artikelfra TVC Advokatfirma.


Har du brug for hjælp?

Har du brug for juridisk rådgivning i relation til dine selskabsretlige og markedsføringsmæssige rettigheder, så anbefaler TVC Advokatfirma, at du søger kvalificeret og professionel rådgivning. TVC Advokatfirma har stor erfaring med IP-rettigheder og er altid klar til en uforpligtende drøftelse af din konkrete case.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

TVC Advokatfirma logo

Hos TVC Advokatfirma er du sikret stærkt specialiserede jurister, der er opdaterede på den nyeste juridiske viden inden for deres speciale. Dermed er det altid en kompetent sparringspartner, der rådgiver om den konkrete udfordring.

Aarhus
Søren Frichs Vej 42A
8230 Åbyhøj
70 11 08 01
København
Nimbusparken 24, 2
2000 Frederiksberg
Roskilde
Københavnsvej 69, 1
4000 Roskilde
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad skal en ejeraftale mellem virksomhedsejere indeholde?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad skal en ejeraftale mellem virksomhedsejere indeholde?
Hvad bør man overveje at have med i en ejeraftale mellem to eller flere ejere af en virksomhed? Advokat med speciale ejeraftaler, Niklas Nyborg, kommer med med input og inspiration til hvad aftalen bør indeholde.
Husk din ejeraftale - Selskabslovens regler er ikke nok
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Husk din ejeraftale - Selskabslovens regler er ikke nok
Hvorfor er det så vigtigt at have en ejeraftale mellem ejerne af små og mellemstore virksomheder? Fordi fordi Selskabsloven ikke tager stilling til mange af de helt væsentlige forhold, som typisk opstår mellem ejerne. Bliv klogere i denne episode og få gode input til hvordan du kommer i gang samt hvad en ejeraftalen skal indeholde.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Dit næste store aktiv ligger måske allerede i din virksomhed — investorer ved det. Gør du?
Dit næste store aktiv ligger måske allerede i din virksomhed — investorer ved det. Gør du?
24/04/2026
Immaterialret
Virksomhedstestamente® – 5 juridiske forhold du som ejerleder bør have styr på
Virksomhedstestamente® – 5 juridiske forhold du som ejerleder bør have styr på
05/05/2026
Selskabsret, Familieret og arveret, Kontraktret, Compliance
Tre juridiske beslutninger du skal træffe, før du er klar til at tage den første investor ind
Tre juridiske beslutninger du skal træffe, før du er klar til at tage den første investor ind
05/05/2026
Selskabsret, Kontraktret, Finansieringsret og bankret, M&A
Udnytter din konkurrent, at du ikke har registreret dit varemærke?
Udnytter din konkurrent, at du ikke har registreret dit varemærke?
06/05/2026
Immaterialret
Medarbejderejevirksomhed – en ny model for kollektivt generationsskifte
Medarbejderejevirksomhed – en ny model for kollektivt generationsskifte
27/05/2026
M&A, Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
EU-Domstolen sætter rammen for presseudgiveres rettigheder over for platforme i Meta-sag
EU-Domstolen sætter rammen for presseudgiveres rettigheder over for platforme i Meta-sag
20/05/2026
Immaterialret, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted