Vigtige lempelser i regler for arbejds- og opholdstilladelser og Højesteretsdom om ulovlig beskæftigelse

Højesterets dom - bøde for beskæftigelse af udlænding uden arbejdstilladelse skulle nedsættes til 10.000 kr.

Sagen kort

Sagen angik T, der drev erhvervsvirksomhed i form af en cykelforretning, som i et enkeltstående tilfælde havde fået hjælp af A, en udlænding uden arbejdstilladelse, til at bære cykler fra en lastbil ind i T's cykelforretning med en varighed på ca. 30 minutter. Hjælpen var ydet på baggrund af en forudgående aftale og uden modtagelse af vederlag, da T og A var venner.

Spørgsmålet i sagen var herefter, om den af A ydede hjælp betød, at T havde beskæftiget A i strid med udlændingeloven, hvorefter det er strafbart at beskæftige en udlænding, som ikke har den fornødne arbejdstilladelse.

Byretten var kommet frem til, at der ikke var tale om beskæftigelse af A, idet der i stedet var tale om en beskeden, ulønnet vennetjeneste, hvorfor T blev frifundet i byretten. Landsretten fandt derimod, at der var tale om beskæftigelse, hvilket medførte, at T blev idømt en bøde på 25.000 kr.

Højesterets dom - hvornår foreligger der beskæftigelse

Spørgsmålet for Højesteret var således, om den af A ydede hjælp måtte anses for beskæftigelse i udlændingelovens forstand. I bekræftende fald angik spørgsmålet for Højesteret ligeledes fastsættelsen af straffen.

Højesteret påpegede, at det ikke i udlændingeloven udtrykkeligt er fastslået, hvad der ligger i at beskæftige en udlænding, men at dette måtte forstås i lyset af kravet om, at en udlænding skal have arbejdstilladelse for blandt andet at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse. Yderligere fastslog Højesteret, at det skal afgrænses bredt, hvad der udgør beskæftigelse, når en udlænding udfører en opgave som led i en erhvervsdrivendes virksomhed, idet kravet om arbejdstilladelse er begrundet i danske erhvervs- og lønmodtagerinteresser. Det er i denne forbindelse uden betydning, om der foreligger en formel ansættelsesaftale, samt om arbejdet er varigt, midlertidigt eller enkeltstående.

På baggrund af denne fortolkning fastslår Højesteret således, at det alene vil være i helt særlige tilfælde, at en udlændings udførelse af en opgave for en erhvervsdrivende ikke vil udgøre beskæftigelse.

Højesteret fandt således, at T i strid med udlændingeloven havde beskæftiget A ved at lade vedkommende hjælpe i ét enkeltstående tilfælde og i mindre end 30 minutter med at bære cykler ind i T's cykelforretning.

Højesterets fastsættelse af bøden

Ved fastsættelsen af bøden - som landsretten havde fastsat til 25.000 kr. - fandt Højesteret, at der i overensstemmelse med forarbejderne til udlændingeloven skulle tages udgangspunkt i en bøde på mere end 50.000 kr. (forstås per måned) i de tilfælde, hvor beskæftigelsen af udlændingen var sket som led i udøvelsen af erhvervsvirksomhed, hvor overtrædelsen var sket forsætligt, og hvor der var tilsigtet en økonomisk fordel.

På trods af at disse betingelser var opfyldt, fandt Højesteret imidlertid, at der i den konkrete sag måtte ske en væsentlig fravigelse fra udgangspunktet i nedadgående retning, da beskæftigelsen alene var af enkeltstående karakter og af meget kort varighed, ligesom den økonomiske fordel var ubetydelig. Højesteret nedsatte på den baggrund bøden til 10.000 kr.

Vores bemærkninger

Højesteret anlægger ved den afsagte dom en ganske bred forståelse af begrebet beskæftigelse og fastslår, at opgaver udført i en erhvervsvirksomhed alene i ganske særlige tilfælde ikke vil udgøre beskæftigelse i udlændingelovens forstand.

Imidlertid fastslår Højesteret også, at der i visse situationer skal ske væsentlige fravigelser fra bødeniveauet som fastsat i forarbejderne til udlændingeloven (og dermed også af de deraf fastsatte bødetakster i Rigsadvokatmeddelelsen, som anklagemyndigheden lægger sig op ad). Dette kan eksempelvis være tilfældet i situationer som i den foreliggende sag, hvor der er tale om enkeltstående beskæftigelse af meget kort varighed, og hvor den økonomiske fordel har været ubetydelig.

Afgrænsning af begrebet "beskæftigelse" samt bødeniveauet kan eksempelvis have en stor betydning for virksomheder, der anvender eller ønsker at anvende international arbejdskraft under fast track-ordningen. Det er her en betingelse for certificering, at virksomheden ikke har fået en bøde på 60.000 kr. eller mere, når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, eller at virksomheden ikke har fået en bøde på 100.000 kr. eller mere, når denne beskæftiger 250 eller flere fuldtidsansatte. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne vedvarende sikrer og forbedrer sine kontrolmekanismer på området for international arbejdskraft og har robuste procedurer for håndtering af og samarbejde med relevante myndigheder.

Ændring af udlændingeloven

Ændring af kravet om dansk bankkonto

Med de netop vedtagne regler, som træder i kraft den 1. juli 2024, vil der for udlændinge, som har arbejds- og opholdstilladelse på baggrund af forskerordningen eller fast track-ordningen (med undtagelse af det supplerende beløbsspor) ikke længere gælde et krav om udbetaling af lønnen til en dansk bankkonto. Dette vil også gælde ansøgninger, som er indgivet før lovens ikrafttræden, ligesom det vil gælde for eksisterende tilladelser. 

Yderligere vil fristen for at få oprettet en dansk bankkonto blive forlænget fra 90 dage til 180 dage for de udlændinge, som stadig vil være underlagt kravet om dansk bankkonto.

Mulighed for at forlænge arbejds- og opholdstilladelse efter korttidssporet på fast track-ordningen

Med de vedtagne regler forenkles processen, og der skabes øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor. Der vil således fra 1. juli 2024 være mulighed for at søge om forlængelse af tilladelsen efter korttidssporet, så længe at opholdet ikke overstiger 90 dage årligt. 

Dette betyder, at der ikke - som hidtil - skal indgives en ny ansøgning om en ny tilladelse for hvert enkelt ophold under korttidssporet på fast track-ordningen.

Yderligere ændringer

De vedtagne lovforslag indeholder herudover:

• en udvidelse af jobskiftereglen, således at denne også omfattet situationer, hvor en udlænding ønsker at ændre opholdsgrundlag under et igangværende ansættelsesforhold
• en ny opholdsordning for udenlandske studerende, der medfører, at disse kan gives en ny opholdstilladelse, når den gamle ophører, såfremt vedkommende er optaget på en fuldtidsuddannelse, som fører til, at vedkommende kan varetage en arbejdsfunktion, der danner grundlag for en opholdstilladelse efter positivlisterne.

Vi har tidligere beskrevet flere af disse ændringer.

Vores arbejde med tiltrækning af international arbejdskraft

I december 2023 udkom tænketanken Axcelfuture sammen med Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden en hvidbog i forbindelse med et projekt med formål om at afdække barrierer forbundet med de gældende regler for international arbejdskraft.

Vi bistod i denne forbindelse med udformningen og udarbejdelsen af konkrete løsningsforslag til bedre vilkår for tiltrækning og fastholdelse af internationale højtuddannede talenter og specialister. Blandt løsningsforslagene indgik, at kravet om en dansk bankkonto skulle ophæves (løsningsforslag nr. 9), og at kravet om en ny opholdstilladelse for hvert korttidsophold under fast track-ordningen skulle fjernes (løsningsforslag nr. 2). 

Folketinget har herudover også netop vedtaget en ændring af udlændingeloven, som medfører, at hjemvendende udlandsdanskere fremover får mulighed for ophold til medfølgende familie på samme vilkår som tredjelandsstatsborgere. Læs mere. Denne lovændring indgik som løsningforslag nr. 8 i projektet.

Læs mere om projektet, hvidbogen og vores andre løsningsforslag.