Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Var Konkurrence­styrelsens COVID-19-undersøgelse omfattet af miljøoplysnings­loven?

Kromann Reumert
19/11/2020
Var Konkurrence­styrelsens COVID-19-undersøgelse omfattet af miljøoplysnings­loven?
Kromann Reumert logo
Konkurrenceankenævnet har taget stilling til, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen var berettiget til at undtage deres markedsdialog om priser på værnemidler fra en aktindsigtsbegæring. I den forbindelse tog nævnet særligt stilling til, om miljøoplysningsloven fandt anvendelse.

Konkurrenceankenævnets kendelse af 2. november 2020, DR mod Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KL-6-2020)

Tilbage i marts 2020 indledte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en dialog om priser på værnemidler med flere markedsaktører. Dialogen udsprang af coronasituationen og blev indledt for at sikre, at der ikke blev indgået aftaler mellem konkurrenter, som kunstigt forhøjede priserne på værnemidler.


DR søgte om aktindsigt i denne dialog med argumentet om, at indholdet også var omfattet af miljøoplysningsloven. Det var Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen imidlertid ikke enig i og afviste derfor (delvist) aktindsigtsanmodningen.


Miljøoplysningsloven

Miljøoplysningsloven er en lov om aktindsigt, som giver en særlig vid adgang til oplysninger, der vedrører miljøet.


Lovens definition af begrebet "miljøoplysninger" (og fortolkning heraf i praksis) medfører nemlig, at adskillige oplysninger anses for omfattet af loven. På samme måde betyder en særlig afvejningsregel i loven, at der skal gives udvidet adgang til indsigt i oplysningerne. I loven defineres miljøoplysninger blandt andet som foranstaltninger eller aktiviteter, der påvirker eller kan påvirke miljøelementer (luft, atmosfære, vand, jord mv.), og oplysninger om menneskers sundheds- og sikkerhedstilstand, som påvirkes af de enkelte miljøelementer.


Konkurrenceankenævnets afgørelse

DR klagede over Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afvisning, hvilket betød, at Konkurrenceankenævnet skulle tage stilling til sagen.


Konkurrenceankenævnet konkluderede, at uanset om der i Konkurrencestyrelsens markedsdialog var tale om foranstaltninger, aktiviteter eller oplysninger om menneskers sundheds- eller sikkerhedstilstand, så var der ikke tilstrækkelig sammenhæng mellem på den ene side disse oplysninger og på den anden side et eller flere de miljøelementer, som miljøoplysningsloven nævner.


Konkurrenceankenævnet konkluderede også, at denne sammenhæng i hvert fald ikke var der, når der ikke var truffet nogen afgørelse eller beslutning, som ville kunne have direkte indvirkning på de enkelte miljøelementer eller på menneskers sundheds- eller sikkerhedstilstand.


En fortolkning af begrebet miljøoplysninger til generelt at omfatte oplysninger om markedsforholdene for genstande, der bare kunne påvirke miljøelementer, ville helt åbenbart være at udstrække begrebet til situationer, som de danske og europæiske lovgivere ikke havde haft til hensigt at omfatte.


Dette harmonerer meget godt med den afgørelse, som Klagenævnet for Udbud kom frem til omkring aktindsigt i et tilbudsmaterialet fra et aflyst udbud. Den sag kan du læse mere om i denne nyhed: Materiale fra et aflyst udbud er ikke omfattet af miljøoplysningsloven


Konkurrenceankenævnet stadfæstede på denne baggrund Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse.


Alting har en ende…

Afgørelsen fra Konkurrenceankenævnet viser, at selv om miljøloven har et bredt anvendelsesområde, så kan den altså ikke udstrækkes til at omfatte enhver hypotetisk påvirkning af miljøet. Afgørelsen slår også fast, at loven ikke kan udvides til generelt at omfatte oplysninger om markedsforholdene for eksempelvis genstande, der kan påvirke miljøelementer.


Læs Konkurrenceankenævnets afgørelse af 2. november 2020.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Kromann Reumert logo
København
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
70 12 12 11
mail@kromannreumert.com
Aarhus
Rådhuspladsen 3
8000 Aarhus C
London
65 St. Paul's Churchyard
London EC4M 8AB
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Artikler, der kunne være relevante for dig
Pay-for-delay og Patentforlig: Når konkurrencen begrænses
Pay-for-delay og Patentforlig: Når konkurrencen begrænses
17/09/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Betalingsrapport 2024: Store prisforskelle på indløsningsgebyrer
Betalingsrapport 2024: Store prisforskelle på indløsningsgebyrer
23/09/2024
Konkurrenceret, Øvrige, E-handel og markedsføring
Nykredit forpligter sig til at ændre vilkår af hensyn til konkurrencen om realkreditlån
Nykredit forpligter sig til at ændre vilkår af hensyn til konkurrencen om realkreditlån
01/10/2024
Konkurrenceret
Søgemaskinen er igen i søgelyset: Retten ophæver milliardbøde til Google i misbrugssag
Søgemaskinen er igen i søgelyset: Retten ophæver milliardbøde til Google i misbrugssag
09/10/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Ingen kartelrabat til kooperativer
Ingen kartelrabat til kooperativer
23/10/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Google nægter tredjepartsadgang til Android Auto: Muligt misbrug af dominerende stilling
Google nægter tredjepartsadgang til Android Auto: Muligt misbrug af dominerende stilling
11/11/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted