Materiale fra et aflyst udbud er ikke omfattet af miljø­oplysningsloven

I en ny aktindsigtsafgørelse har Klagenævnet for Udbud slået fast, at tilbudsmateriale fra et aflyst udbud hverken påvirker eller kan påvirke miljøet. Dermed er det heller ikke muligt at få aktindsigt i materialet efter miljøoplysningsloven.



Aktindsigt efter miljøoplysningsloven

Miljøoplysningsloven er implementeret i dansk ret på baggrund af EU's miljøoplysningsdirektiv. Formålet med loven er at give en særlig adgang til indsigt i miljøoplysninger, og loven supplerer derfor i nogle tilfælde aktindsigtsreglerne i offentligheds- og/eller forvaltningsloven. Dette afspejler sig i loven, ved at offentlige myndigheder ved anmodninger om aktindsigt efter miljøoplysningsloven skal foretage en særlig afvejning mellem muligheden for adgang til miljøoplysninger over for muligheden for at undtage oplysninger fra aktindsigt. En afvejning, hvor hensynet til adgang til miljøoplysninger vejer tungt.


Bred definition af "miljøoplysninger"

Både i lovens § 3 og i retspraksis anses begrebet "miljøoplysninger" (de oplysninger, der er omfattet af loven) meget bredt. Eksempelvis har Natur- og Miljøklagenævnet, i en sag om opsætning af vindmøller, udtalt at:

"[i]det vindmøller er aktiviteter, der påvirker eller kan påvirke de enkelte miljøelementer, som er nævnt i § 3 i miljøoplysningsloven, er alle oplysninger, som kommunen er i besiddelse af om vindmøller, omfattet af miljøoplysningsloven…"

I praksis fortolkes begrebet således særdeles udvidende (i forhold til et allerede vidt begreb ifølge loven). Adskillige oplysninger er derfor omfattet af miljøoplysningsbegrebet og dermed miljøoplysningsloven.


Klagenævnet for Udbuds afgørelse den 18. juni 2020

Klagenævnets helt nye afgørelse handler om en begæring om aktindsigt i blandt andet et tilbudsmateriale, der blev brugt i forbindelse med et udbud af et større spildevandsrensningsanlæg. To tilbudsgivere afgav endelige tilbud, men ordregiver afviste det ene tilbud som ukonditionsmæssigt. Den afviste tilbudsgiver indgav herefter en klage til Klagenævnet for Udbud, blandt andet med påstand om at ordregivers afvisning var uberettiget. Samtidig søgte klageren om aktindsigt i både det vindende tilbud og ordregivers evalueringsrapport. Klagen gav ordregiver anledning til at gennemgå sit udbud igen, hvilket førte til, at udbuddet i sin helhed blev aflyst. Selv om udbuddet blev aflyst (med henblik på genudbud), ønskede klageren fortsat at få aktindsigt, hvilket er baggrunden for afgørelsen.

Fordi udbuddet vedrørte en kontrakt om et spildevandsrensningsanlæg, anførte den afviste tilbudsgiver, at begæringen om aktindsigt skulle behandles efter miljøoplysningsloven. Et udbuds- og et tilbudsmateriale til et sådan anlæg kunne måske godt indeholde miljøoplysninger. Men den vurdering nåede Klagenævnet for Udbud ikke at foretage, for da udbuddet var blevet aflyst, kunne der ikke blive indgået en aftale med baggrund i det pågældende udbuds- og tilbudsmateriale. Derfor kunne eventuelle oplysninger i materialet ikke − hverken direkte eller indirekte − påvirke miljøet. Og når der ikke er tale om en påvirkning af miljøet, kan der heller ikke være tale om miljøoplysninger. Derfor fandt miljøoplysningsloven slet ikke anvendelse.

Afgørelsen fra Klagenævnet for Udbud er således særligt interessant, da den slår fast, at oplysninger i et aflyst udbud ikke er omfattet af miljøoplysningslovens anvendelsesområde, da de hverken har påvirket, påvirker eller kan påvirke miljøet. Det må gælde både det fulde udbudsmateriale samt alle afgivne tilbud.


Kromann Reumerts bemærkninger

Udover at denne nye aktindsigtsafgørelse synes at være rigtig i forhold til miljøoplysningslovens anvendelsesområde, så er den også med til at sikre, at en ordregiver, der har været nødsaget til at aflyse et udbud, ikke får ødelagt konkurrencen i et kommende (gen)udbud. I et genudbud er det typisk de samme tilbudsgivere, der deltager på ny. En aktindsigt vil derfor kunne få en uheldig betydning for konkurrencen.

Selv om undtagelsesreglerne i både offentlighedsloven og forvaltningsloven også kan muliggøre en beskyttelse af en kommende konkurrence, vil det være lettere for ordregivere inden for særligt den brede forsynings- eller byggesektor at afvise aktindsigtsanmodninger efter miljøoplysningsloven med denne afgørelse i baghånden. Hvis en tilbudsgiver ønsker at få en (uddybende) forklaring på en afvisning, er tilbudsgiveren dog 'hjulpet' af udbudsreglernes krav om, at ordregiver skal begrunde sin afvisning.

Den 16. juni 2020 meddelte klagenævnet, at det ville offentliggøre aktindsigtsafgørelser i større omfang end tidligere. Det forventes derfor, at også denne kendelse vil blive offentliggjort inden længe.

Kromann Reumert har bistået ordregiveren i aktindsigtssagen, og skulle det vise sig, at afgørelsen ikke kommer på Klagenævnet for Udbuds hjemmeside i løbet af sommeren, vil vi forsøge at dele den på anden vis efter aftale med ordregiveren.