Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Alternativ rist vejede tungt i støbejernsudbud

Kromann Reumert
24/01/2025
Alternativ rist vejede tungt i støbejernsudbud
Kromann Reumert logo
I et udbud af støbejernsprodukter havde ordregiver givet mulighed for, at produkterne på tilbudslisten kunne udskiftes i rammeaftalens løbetid. En proaktiv tilbudsgiver valgte derfor at tilbyde et produkt, der slet ikke fremgik af tilbudslisten – og indkasserede en positiv vægtning evalueringen. Men må man det? Klagenævnet for Udbud har nu taget stilling til sagen, der også rejste spørgsmål om egnethed af den anvendte evalueringsmodel.

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 27. november 2024, Saint-Gobain Distribution Denmark A/S mod Aarhus Kommune


Kort om sagen  

Aarhus Kommune udbød den 30. oktober 2023 en rammeaftale vedrørende levering af støbejernsprodukter som rendestensriste, dæksler og karme til vejafvandingsarbejder til en samlet værdi på cirka 8 mio. kr. Der var tale om et sortimentsudbud, hvor tildelingen skulle ske på baggrund af det økonomisk mest fordelagtige tilbud med vægtning af pris (40 %), kvalitet (40 %) og organisation (20 %). 


Ved tilbudsfristens udløb havde kommunen modtaget fire tilbud, herunder fra Saint-Gobain Distribution Denmark A/S og Stark Danmark A/S. Den 8. januar 2024 blev tilbudsgiverne underrettet om, at kontrakten ville gå til Stark, og kontrakten blev underskrevet den 26. januar 2024. 


Saint-Gobain indgav herefter den 15. februar 2024 en klage til Klagenævnet for Udbud, hvor Saint-Gobain påstod annullation af tildelingsbeslutningen med henvisning til følgende tre påstande:


  • Nyt produkt i evalueringen: For det første påstod Saint-Gobain, at kommunen positivt havde lagt vægt på, at den vindende tilbudsgiver, Stark, havde inkluderet et nyt produkt (en anden rist) i sit tilbud, som ikke var angivet i udbudsmaterialet. Aarhus Kommune afviste kritikken med henvisning til, at rammeaftalen tillod, at produkter med kommunens samtykke kunne udskiftes under rammeaftalens løbetid, så længe de nye produkter havde samme kvalitet og pris. Derfor var det ifølge kommunen også lovligt, at den nye rist erstattede tre produkter på tilbudslisten.
  • Evalueringsmodellens egnethed: For det andet påstod Saint-Gobain, at den anvendte evalueringsmodel ikke var egnet til at identificere det bedste forhold mellem pris og kvalitet. Udbudsbetingelserne fastsatte, at der enten skulle anvendes en lineær (primær) eller en forholdsmæssig (sekundær) evalueringsmodel. Den sekundære model skulle anvendes, hvis prisforskellene mellem tilbuddene oversteg 50 %, hvilket også konkret viste sig at være tilfældet. Saint-Gobain gjorde gældende, at det var uhensigtsmæssigt og ugennemsigtigt, at de to modeller var forskellige, og at Saint-Gobain faktisk ville have fået tildelt kontrakten, hvis Saint-Gobain havde tilbudt en pris, som var 30.000 kr. højere.
  • Evaluering af "kvalitet": For det tredje påstod Saint-Gobain, at Aarhus Kommune i udbudsbetingelserne havde lavet en udtømmende liste over de forhold, som kunne inddrages ved vurderingen af tilbuddene i forhold til underkriteriet "Kvalitet", nemlig produktets forventede levetid og brugervenlighed i forbindelse med afprøvningen af produkterne. Konkret kritiserede Saint-Gobain i den forbindelse, at kommunen også inddrog tekniske detaljer som hængsler, gummiringe og inspektionsriller til vurderingen af underkriteriet. Aarhus Kommune gjorde heroverfor gældende, at evalueringen lå inden for rammerne af udbudsbetingelserne, idet "brugervenlighed" også omfattede vedligehold.


Klagenævnet for Udbuds kendelse

Indledningsvist udtalte Klagenævnet vedrørende det nye produkt i Starks tilbud, at kommunen havde et vidt skøn ved den kvalitative vurdering af tilbuddene, som kun kan tilsidesættes ved et usagligt skøn eller åbenlyse fejl. Selvom udbuddet ikke tillod alternative tilbud, tillod rammeaftalen udskiftning af produkter med kommunens samtykke, så længe de nye produkter opfyldte mindstekravene og havde samme pris. Stark tilbød et nyt produkt, som erstattede eksisterende produkter på tilbudslisten. På den baggrund konkluderede Klagenævnet, at kommunen lovligt kunne tillægge det nye produkt positiv betydning ved evalueringen. 


Dernæst vurderede Klagenævnet kommunens evalueringsmodel og fastslog, at kommunen havde et vidt skøn ved fastsættelsen af evalueringsmodellen. Det følger af udbudslovens § 160, stk. 1, at en evalueringsmodel ikke kan tilsidesættes, hvis den er klart beskrevet i udbudsmaterialet og overholder ligebehandlingsprincippet. Klagenævnet fandt, at kriterierne for den primære og sekundære model var tydeligt angivet og objektivt bestemt af tilbudspriserne. Valget af model havde til formål at sikre en korrekt vægtning af pris (40 %) og afspejlede kommunens ønske om at fokusere på kvalitet og organisation. Det forhold, at Saint-Gobain havde været i stand til at opstille enkelte scenarier, hvor Saint-Gobain kunne være blevet begunstiget af den primære model med en højere pris, medførte ikke, at modellen var i strid med ligebehandlingsprincippet. 


Endvidere fandt Klagenævnet, at kommunen havde holdt sig inden for rammerne af sit skøn ved evalueringen af underkriteriet "Kvalitet". Ifølge Klagenævnet kan ordregiverens skøn kun tilsidesættes, hvis det er usagligt, bygger på objektivt forkerte oplysninger, eller hvis grænserne for skønsudøvelsen åbenlyst er overskredet. Udbudsbetingelserne beskrev klart, at vurderingen af brugervenlighed omfattede både vedligehold såsom montering, ilægning og vedligeholdelse af dæksler. Klagenævnet fandt, at de tekniske forhold, som kommunen havde inddraget i evalueringen, var relevante og kunne udledes af udbudsmaterialet af en rimeligt oplyst tilbudsgiver. 


På baggrund heraf fastslog Klagenævnet, at der ikke var grundlag for annullation af tildelingsbeslutningen. 


Vores bemærkninger 

Kendelsen er et godt eksempel på, at det er vigtigt at sikre sig, at alle væsentlige dele af evalueringsmodellen beskrives i udbudsmaterialet. 


Det følger også af Klagenævnets praksis, at ordregiver skal sikre sig, at en valgt evalueringsmodel faktisk er egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud, og at et eventuelt pointsystem respekterer den fastsatte vægtning af forskellige underkriterier. I Klagenævnet for Udbuds kendelse af 4. november 2015, Q-Free mod Øresundsbro Konsortiet, præciserede Klagenævnet, at denne pligt også gælder, selvom modellen er beskrevet og således kendt for tilbudsgiverne på forhånd. Selvom man i en klagesag kan opstille situationer, hvor den valgte model (inklusiv en sekundær model) kan føre til et andet resultat end tilsigtet, hvis helt særlige forhold gør sig gældende i tilbuddene, så er det ikke givet, at dette i sig selv – efter en konkret vurdering – bevirker, at modellen er uegnet. 


Klagenævnets accept af, at tilbudsgiver allerede før kontraktens løbetid aktiverede en bestemmelse om, at produkterne på tilbudslisten kunne udskiftes, virker som en pragmatisk – men udbudsretligt også en ret vi(l)d – tilgang. Det er ikke nødvendigvis oplagt, at det måtte have været klart for alle tilbudsgiverne, at en sådan udskiftning ikke blot var mulig under samarbejdet, men også kunne få positiv betydning for evalueringen. Idet en udskiftning i kontraktens løbetid krævede en særskilt aftale og skriftlig godkendelse fra kommunen, kunne man også godt få den tanke, at udskiftningen var udtryk for en forhandling; men Klagenævnet fandt altså, at det var i orden, idet mekanismen var klart beskrevet, og idet udskiftningen heller ikke introducerede en option eller et sideordnet bud, men erstattede et andet produkt i evalueringen. Mon kendelsen nu fører til deciderede tilbudsstrategier med afsæt i kontraktuelle ændringsmekanismer, og derfor fører til tilbudsevalueringssituationer, som kan vise sig at angå (helt) andre forhold, end dem ordregiver havde forventet? Eller om ændringer i udbudsmaterialet under processen nu (igen) kan ske under hensyntagen til mulige ændringer under kontrakten - noget som Klagenævnet ellers har afvist relevant i eksempelvis Klagenævnet for Udbuds kendelse af 4. oktober 2019, VITRONIC mod Sund & Bælt Holding A/S? Sikke en spændende nyhedsbrevsstart på 2025!


Læs Klagenævnet for Udbuds kendelse af 27. november 2024

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Biodiversitet i udbud. Er grøn det nye sort?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Biodiversitet i udbud. Er grøn det nye sort?
Biodiversitet ligger højt på den politiske agenda og kommer i fremtiden til at blive en større del af offentlige udbud. Hvor meget fylder biodiversitet i dag og på længere sigt? Det kommer vi ind på i denne episode, som er relevant for bøde offentlige ordregivere og private tilbudsgivere.
Kan du påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Kan du påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige?
Kan man som privat tilbudsgiver påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige? Det kommer Anja Piening, specialist i udbudsret, nærmere ind på her.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Seneste kendelse for Klagenævnet for udbud
Seneste kendelse for Klagenævnet for udbud
20/01/2025
Udbud
Hvem er rette tilbudsgiver, når regnskabet skal gøres op?
Hvem er rette tilbudsgiver, når regnskabet skal gøres op?
21/01/2025
Udbud
3 nye kendelser fra Klagenævnet for udbud
3 nye kendelser fra Klagenævnet for udbud
22/01/2025
Udbud
Ordregiver afviste tilbud som unormalt lavt – Klagenævnet for Udbud erklærer sig enig
Ordregiver afviste tilbud som unormalt lavt – Klagenævnet for Udbud erklærer sig enig
22/01/2025
Udbud
Kan man skræddersy en kran?
Kan man skræddersy en kran?
28/01/2025
Udbud
Får ny EU-afgørelse konsekvenser for fornyelse af IT-kontrakter for de såkaldte legacy systemer?
Får ny EU-afgørelse konsekvenser for fornyelse af IT-kontrakter for de såkaldte legacy systemer?
07/02/2025
IT- og telekommunikation, Udbud
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted