Seneste kendelse for Klagenævnet for udbud

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 27. november 2024, Saint-Gobain Distribution Denmark A/S mod Aarhus Kommune
Kort om sagen
Aarhus Kommune udbød den 30. oktober 2023 en rammeaftale vedrørende levering af støbejernsprodukter som rendestensriste, dæksler og karme til vejafvandingsarbejder til en samlet værdi på cirka 8 mio. kr. Der var tale om et sortimentsudbud, hvor tildelingen skulle ske på baggrund af det økonomisk mest fordelagtige tilbud med vægtning af pris (40 %), kvalitet (40 %) og organisation (20 %).
Ved tilbudsfristens udløb havde kommunen modtaget fire tilbud, herunder fra Saint-Gobain Distribution Denmark A/S og Stark Danmark A/S. Den 8. januar 2024 blev tilbudsgiverne underrettet om, at kontrakten ville gå til Stark, og kontrakten blev underskrevet den 26. januar 2024.
Saint-Gobain indgav herefter den 15. februar 2024 en klage til Klagenævnet for Udbud, hvor Saint-Gobain påstod annullation af tildelingsbeslutningen med henvisning til følgende tre påstande:
Klagenævnet for Udbuds kendelse
Indledningsvist udtalte Klagenævnet vedrørende det nye produkt i Starks tilbud, at kommunen havde et vidt skøn ved den kvalitative vurdering af tilbuddene, som kun kan tilsidesættes ved et usagligt skøn eller åbenlyse fejl. Selvom udbuddet ikke tillod alternative tilbud, tillod rammeaftalen udskiftning af produkter med kommunens samtykke, så længe de nye produkter opfyldte mindstekravene og havde samme pris. Stark tilbød et nyt produkt, som erstattede eksisterende produkter på tilbudslisten. På den baggrund konkluderede Klagenævnet, at kommunen lovligt kunne tillægge det nye produkt positiv betydning ved evalueringen.
Dernæst vurderede Klagenævnet kommunens evalueringsmodel og fastslog, at kommunen havde et vidt skøn ved fastsættelsen af evalueringsmodellen. Det følger af udbudslovens § 160, stk. 1, at en evalueringsmodel ikke kan tilsidesættes, hvis den er klart beskrevet i udbudsmaterialet og overholder ligebehandlingsprincippet. Klagenævnet fandt, at kriterierne for den primære og sekundære model var tydeligt angivet og objektivt bestemt af tilbudspriserne. Valget af model havde til formål at sikre en korrekt vægtning af pris (40 %) og afspejlede kommunens ønske om at fokusere på kvalitet og organisation. Det forhold, at Saint-Gobain havde været i stand til at opstille enkelte scenarier, hvor Saint-Gobain kunne være blevet begunstiget af den primære model med en højere pris, medførte ikke, at modellen var i strid med ligebehandlingsprincippet.
Endvidere fandt Klagenævnet, at kommunen havde holdt sig inden for rammerne af sit skøn ved evalueringen af underkriteriet "Kvalitet". Ifølge Klagenævnet kan ordregiverens skøn kun tilsidesættes, hvis det er usagligt, bygger på objektivt forkerte oplysninger, eller hvis grænserne for skønsudøvelsen åbenlyst er overskredet. Udbudsbetingelserne beskrev klart, at vurderingen af brugervenlighed omfattede både vedligehold såsom montering, ilægning og vedligeholdelse af dæksler. Klagenævnet fandt, at de tekniske forhold, som kommunen havde inddraget i evalueringen, var relevante og kunne udledes af udbudsmaterialet af en rimeligt oplyst tilbudsgiver.
På baggrund heraf fastslog Klagenævnet, at der ikke var grundlag for annullation af tildelingsbeslutningen.
Vores bemærkninger
Kendelsen er et godt eksempel på, at det er vigtigt at sikre sig, at alle væsentlige dele af evalueringsmodellen beskrives i udbudsmaterialet.
Det følger også af Klagenævnets praksis, at ordregiver skal sikre sig, at en valgt evalueringsmodel faktisk er egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud, og at et eventuelt pointsystem respekterer den fastsatte vægtning af forskellige underkriterier. I Klagenævnet for Udbuds kendelse af 4. november 2015, Q-Free mod Øresundsbro Konsortiet, præciserede Klagenævnet, at denne pligt også gælder, selvom modellen er beskrevet og således kendt for tilbudsgiverne på forhånd. Selvom man i en klagesag kan opstille situationer, hvor den valgte model (inklusiv en sekundær model) kan føre til et andet resultat end tilsigtet, hvis helt særlige forhold gør sig gældende i tilbuddene, så er det ikke givet, at dette i sig selv – efter en konkret vurdering – bevirker, at modellen er uegnet.
Klagenævnets accept af, at tilbudsgiver allerede før kontraktens løbetid aktiverede en bestemmelse om, at produkterne på tilbudslisten kunne udskiftes, virker som en pragmatisk – men udbudsretligt også en ret vi(l)d – tilgang. Det er ikke nødvendigvis oplagt, at det måtte have været klart for alle tilbudsgiverne, at en sådan udskiftning ikke blot var mulig under samarbejdet, men også kunne få positiv betydning for evalueringen. Idet en udskiftning i kontraktens løbetid krævede en særskilt aftale og skriftlig godkendelse fra kommunen, kunne man også godt få den tanke, at udskiftningen var udtryk for en forhandling; men Klagenævnet fandt altså, at det var i orden, idet mekanismen var klart beskrevet, og idet udskiftningen heller ikke introducerede en option eller et sideordnet bud, men erstattede et andet produkt i evalueringen. Mon kendelsen nu fører til deciderede tilbudsstrategier med afsæt i kontraktuelle ændringsmekanismer, og derfor fører til tilbudsevalueringssituationer, som kan vise sig at angå (helt) andre forhold, end dem ordregiver havde forventet? Eller om ændringer i udbudsmaterialet under processen nu (igen) kan ske under hensyntagen til mulige ændringer under kontrakten - noget som Klagenævnet ellers har afvist relevant i eksempelvis Klagenævnet for Udbuds kendelse af 4. oktober 2019, VITRONIC mod Sund & Bælt Holding A/S? Sikke en spændende nyhedsbrevsstart på 2025!
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.