En ledende medarbejder i en shippingvirksomhed er seneste mål for en begæring om udlevering til strafforfølgelse i forbindelse med en amerikansk kartelsag.
Ro-Ro-kartellet
En række shippingvirksomheder, herunder WWL, NYK Line, K-Line, CSAV og Hoëgh Autoliners, erkendte sig i 2016 skyldige i at have delt kunder og ruter mellem sig. Det havde de gjort, når de sendte person- og lastbiler samt bygge- og landbrugsmateriel til kunderne. De involverede i kartellet, der blev døbt "Ro-Ro"-kartellet (en forkortelse for roll-on roll-off shipments), blev pålagt bøder for i alt 255 mio. dollars (ca. 1,67 mia. kroner) af de amerikanske konkurrencemyndigheder. Sideløbende pågik der efterforskninger i både EU, Canada og Japan.
I forbindelse med tilståelserne tiltalte det amerikanske justitsministerium (Department of Justice) i alt 11 ledende medarbejdere fra de involverede shippingvirksomheder for medvirken til ulovlig kartelvirksomhed. Af disse 11 er fire efterfølgende blevet idømt fængselsstraffe i USA. De resterede syv har, ifølge de amerikanske myndigheder, været på flugt siden 2016. Én af disse syv er nu blevet anholdt i Europa på baggrund af en amerikansk arrestordre via Interpol, en såkaldt "Red Notice".
Det udestår nu for det europæiske land, hvori vedkommende er statsborger, at afgøre, om vedkommende kan udleveres til strafforfølgelse i USA. I lyset af afgørelsen i Romano Pisciotti-sagen fra tidligere i år står det fast, at EU-retten ikke hindrer, at udleveringen kan finde sted, men at det alene er et spørgsmål om, hvorvidt lovgivningen i vedkommendes hjemstat tillader det.
Romano Pisciotti-sagen
I de senere år har de amerikanske konkurrencemyndigheder i stigende grad søgt at få udleveret ledende medarbejder i virksomheder, der er dømt for ulovlig kartelvirksomhed i USA, til strafforfølgelse. Gennem en tilsvarende Interpol-arrestordre lykkedes det i 2014 at få udleveret italienske Romano Pisciotti, som i 2010 var blevet personligt tiltalt for sin involvering i det såkaldte "Marine Hose"-kartel. Pisciotti blev arresteret i Tyskland i forbindelse med en mellemlanding på vej hjem til Italien fra en forretningsrejse til Nigeria.
I forlængelse af udleveringen til USA lagde Pisciotti sag an mod den tyske stat for at få fastslået, at udleveringen var ulovlig og for at få erstatning. Under sagen forelagde den tyske domstol et præjudicielt spørgsmål om udleveringens lovlighed for EU-Domstolen. Den 10. april 2018 fastslog EU-Domstolen, at en EU-medlemsstat ikke er forpligtet til at give EU-borgere samme beskyttelse mod udlevering til tredjelande som sine egne statsborgere. Det er derfor alene op til det udleverende land at orientere EU-borgerens hjemstat om den forestående udlevering, så hjemstaten eventuelt kan anmode om at få overgivet sin statsborger, hvis hjemstaten vurderer, at der ikke er grundlag for udlevering.
Læs vores tidligere omtale af Pisciotti-sagen.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →