Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Undgå risiko for udgifter til sløjfning af olietanke ved køb af fast ejendom

Delacour
14/04/2015
Undgå risiko for udgifter til sløjfning af olietanke ved køb af fast ejendom

Få som køber af fast ejendom styr på, om olietanken på ejendommen er lovlig, undgå risiko for olieudslip og det dermed følgende erstatningsansvar og undgå store udgifter til sløjfning.


Fyringsolie var tidligere en meget udbredt opvarmningsmetode, og olietanke befinder sig derfor ofte fortsat nedgravet på mange danske villaejeres grunde uanset, at de ikke længere er i brug. Jo ældre en olietank er, desto større er risikoen for, at der sker olieudslip som følge af nedbrydning af tanken. Alt efter hvilken type olietank man har, er der i Bekendtgørelsen om Olietanke fastsat forskellige frister for, hvornår tanken skal sløjfes, og det er desuden bestemt, at olietanke, som ikke længere er i brug, skal sløjfes. Olietanke, som fortsat er i brug, skal inden for samme frister udskiftes.

Sløjfning betyder, at olietanken tømmes, afblændes, evt. bortskaffes og ved nedgravede olietanke evt. opgraves. I forbindelse med sløjfning foretages en forureningsvurdering. Sløjfningsterminer for olietanke er fastsat ud fra olietankens type, og fristerne tager udgangspunkt i olietankens fabrikationsår:

Skærmbillede 2015-04-13 kl. 18.31.21

Vær opmærksom på, at mange olietanke fabrikeret før år 2000 ikke havde indvendig korrosionsbeskyttelse.

Anvender man olie til opvarmning af sin bolig, er man forpligtet til at have en ansvarsforsikring, der dækker oprensning af olieudslip fra tanken. Man er automatisk forsikret, hvis ens olieleverandør er medlem af Oliebranchens Fællesrepræsentation. Det er dog en betingelse for forsikringsdækning, at olietanken ved et eventuelt olieudslip var lovlig.

Er man ikke dækket af forsikringsordningen fordi olietanken er ulovlig, kan man blive ansvarlig for oprensningen ved olieudslip. Tanken er ulovlig, hvis den ikke er sløjfet eller udskiftet i tide. Udgifterne hertil kan ligge mellem 20.000 kr. og flere millioner kroner, alt efter forureningens omfang.

Man skal derfor som køber af en ejendom med olietank være særligt opmærksom på, om olietanken er lovlig, herunder om en olietank burde have været sløjfet, eller om en sløjfet olietank rent faktisk er sløjfet efter lovens krav, og at der ikke er sket udslip. Er man i tvivl, bør man indhente dokumentation herfor ved indhentelse af en tankattest.

Før køb af et parcelhus, hvor der befinder sig en olietank, bør man være opmærksom på, om man som ny ejer af ejendommen kan blive mødt med et krav om sløjfning eller udskiftning af tanken ganske kort tid efter sit køb af ejendommen. Omkostningerne for at fjerne en nedgravet olietank på behørig vis kan andrage alt mellem kr. 10.000-30.000, afhængigt af, om arbejdet hermed vil medføre behov for retablering af f.eks. indkørsel til parcelhuset eller lignende. Køber burde med rimelighed kunne forlange, at sælger afholder sådanne omkostninger.

Søg rådgivning hos advokat Stefan W. von Fintel, svf@delacour.dk, eller advokat Lonnie Vestergaard Nielsen, lvn@delacour.dk, hos DELACOUR om bolighandler i almindelighed og i særdeleshed om de risici, der er forbundet med at købe et parcelhus, som tidligere har været opvarmet med fyringsolie.




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Hvad skal du være opmærksom på ved erhvervslejekontrakter. Det kommer advokat, Kristina Meier Risbjerg, ind på her.
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Udlejers opsigelsesskrivelse – gør det rigtigt fra start!
Udlejers opsigelsesskrivelse – gør det rigtigt fra start!
03/04/2024
Lejeret, Fast ejendom og entreprise
Nyt om entreprenørprojektering
Nyt om entreprenørprojektering
04/04/2024
Fast ejendom og entreprise
PFAS-forurening og juridiske problemstillinger
PFAS-forurening og juridiske problemstillinger
08/04/2024
Miljøret, Energi og forsyning, Fast ejendom og entreprise
Nyt om muligheden for undladelse af udbud ved kommunalt og regionalt grundsalg
Nyt om muligheden for undladelse af udbud ved kommunalt og regionalt grundsalg
19/04/2024
Udbud, Fast ejendom og entreprise
Nyt om muligheden for undladelse af udbud ved kommunalt og regionalt grundsalg
Nyt om muligheden for undladelse af udbud ved kommunalt og regionalt grundsalg
23/04/2024
Fast ejendom og entreprise
Ny praksis vedrørende tinglysningsafgift
Ny praksis vedrørende tinglysningsafgift
23/04/2024
Fast ejendom og entreprise
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted