Undgå konkurskarantæne

Med en konkurs følger også kurators vurdering af, om ledelsen har handlet groft uforsvarligt og derfor bør idømmes konkurskarantæne. Læs her, hvordan du sikrer dig bedst muligt imod en konkurskarantæne, hvis din virksomhed er konkursramt.

Corona-pandemien har sat sine tydelige spor i det danske erhvervsliv, og rigtig mange virksomheder er under et stort økonomisk pres. Folketinget har vist ansvar og er trådt til med hjælpepakker og mange håndsrækninger til erhvervslivet i et forsøg på at holde hånden under virksomheder og arbejdspladser. De økonomiske eftervirkninger må dog alligevel forventes at give et større aftryk på erhvervslivet i form af en stigning i antal af afsagte konkursdekreter.

Kurators fornemmeste pligt ved behandlingen af et konkursbo er at sikre kreditorerne og investorerne så stor en dividende som muligt, og dermed minimere deres tab. Men kurator har derudover også en forpligtelse til at sætte ledelsen af det konkursramte selskab under lup og undersøge, om der er foretaget handlinger, som muligvis kunne åbne op for et erstatningskrav. Derudover vil en kurator også undersøge, om driften af virksomheden frem mod konkursen har været forsvarlig og i overensstemmelse med almindelige og fornuftige driftsprincipper. Finder kurator, at dette ikke er tilfældet, kan kurator med konkursloven i hånden indstille over for skifteretten, at der skal indledes sag om konkurskarantæne over for ledelsen.

Konsekvensen af en konkurskarantæne er, at den enkelte leder i op til 3 år ikke kan deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed (f.eks. ApS, A/S, K/S, I/S). For de fleste, og særligt for serieiværksættere, kan en periode med konkurskarantæne være yderst problematisk.

Hvis du er idømt konkurskarantæne for en periode, og du overtræder forbuddet mod at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, hæfter du personligt for den del af gælden, der ikke vil blive dækket af konkursmassen. Derudover risikerer du også bøde eller fængsel.

Der er derfor god grund til at sikre sig bedst muligt mod at blive mødt med en indstilling til skifteretten om konkurskarantæne. De overordnede betingelser for at du kan blive idømt konkurskarantæne er:

• at du senest et år før fristdagen – det vil i princippet sige den dag der indgives konkursbegæring mod selskabet – har deltaget i ledelsen af den konkursramte virksomhed, og


• at det må antages, at den pågældende på grund af ’groft uforsvarlig forretningsførelse’ er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Landets skifteretter, landsretten og Højesteret har siden indførelsen af reglerne om konkurskarantæne haft rig lejlighed til at fortolke og vurdere, hvad der forstås ved ’groft uforsvarlig forretningsførelse’.

Hvor der i starten var en tendens til en mere restriktiv fortolkning af begrebet, har landsretterne og Højesteret i en række afgørelser bidraget til, at begrebet nu skal forestås mindre restriktivt. Der kan dog ikke siges noget entydigt om, hvad der skal til for at ”gerningsindholdet” er opfyldt. Der vil i alle sager være tale om en konkret vurdering, hvor flere faktorer bliver inddraget i en samlet vurdering af begrebet ’groft uforsvarlig forretningsførelse’.

Der bliver blandt andet set på bogføringsaktiviteten i virksomheden, herunder

• om man har sikret sig, at bogføringen har været i overensstemmelse med bogføringslovens regler


• at bogføringsmaterialet er intakt


• om man har tilsidesat forpligtelserne til at angive og betale moms og A-skat


• om man har frasolgt selskabets aktiver til underpris, eller uden der er sket reel betaling for salget


• samt om man har fortsat driften af virksomheden selv om man måtte indse, at videre drift vil medføre yderligere tab for kreditorerne – drift udover håbløshedstidspunktet.

En enkelt ”overtrædelse” behøver ikke i sig selv at medføre konkurskarantæne, men kan efter omstændighederne, og afhængig af overtrædelsens grovhed, resultere i konkurskarantæne. Retterne skal anvende en helhedsbetragtning af alle forhold i deres vurdering af, om der skal afsiges kendelse om konkurskarantæne eller ej.

At blive mødt med en begæring om konkurskarantæne er ikke optimalt, jf. de ovenfor anførte konsekvenser.

Vi har hos TVC Advokatfirma igennem mange års arbejde med kriseramte virksomheder erfaret, at ledelsen i virksomheden ofte foretager en benhård prioritering af, hvad der skønnes nødvendigt at forholde sig til, når krisen rammer og man står midt i orkanens øje.

Denne prioritering er ikke nødvendigvis særlig hensigtsmæssig, da et manglende overblik over virksomhedens samlede driftsforhold, udover også at vurderes som væsentlig for virksomhedens overlevelsesmuligheder, vil kunne medvirke til, at man styrer direkte ind i en konkurskarantæne. At aflevere en virksomhed til kurator, som bærer præg af, at der har været overordnet styr på driften, vil i øvrigt også smidiggøre det samarbejde mellem kurator og ledelsen, som er en væsentlig forudsætning for et optimalt resultat af konkursbehandlingen.

Ønsker man at minimere risikoen for at blive mødt med et krav om konkurskarantæne, er der nogle redskaber, man som minimum kan og bør gøre brug af. Sørg for

• løbende udarbejdelse af budgetter, særligt løbende opdatering af likviditetsbudgetter. Likviditetsbudgettet er et væsentligt redskab i vurderingen af, om virksomheden har udsigt til at ride stormen af, eller om det vil være udsigtsløst at fortsætte driften.


• at opdatere bogføringen og sikre, at den i øvrigt er i overensstemmelse med bogføringslovens regler.


• rettidige angivelser af A-skat og moms, og hvis likviditeten halter, og hvis likviditeten ellers på sigt ser lovende ud, sørg da for at være i dialog med Skattestyrelsen om en eventuel restance. En realistisk afdragsordning bør også indgås.


• at alle kreditorer behandles ens. Vær i dialog med kreditorerne om virksomhedens situation, og anvend ikke Skattestyrelsen som kassekredit med henblik på


• at tækkes de øvrige kreditorer.


• at du ikke låner penge af virksomheden. At låne penge fra et selskab med begrænset ansvar medfører ikke blot en tilbagebetalingspligt med en høj rente og indberetning til bagmandspolitiet, men også en risiko for dobbeltbeskatning. Det vil også indgå negativt i den samlede vurdering af, om betingelserne for konkurskarantæne er opfyldt.


• at stoppe driften af virksomheden, når det er klart, at videre drift er udsigtsløs.

Ovennævnte er blot nogle få forslag til, hvordan man kan minimere risikoen for konkurskarantæne.

Ender man i en situation, hvor skifteretten træffer beslutning om indledning af en konkurskarantænesag, vil det være en god idé at alliere sig med en advokat, som har erfaring med at føre sådanne sager. Der er ikke noget sort og hvidt i vurderingen af, om ”gerningsindholdet” er opfyldt. Den mindste lille detalje kan gøre forskellen. Er der indledt konkurskarantænesag mod dig, så vil det være muligt at få beskikket en advokat til at repræsentere dig under sagen. Omkostningerne afholdes i første omgang af statskassen, idet du dog skal være opmærksom på, at du typisk blive pålagt at betale alle omkostningerne, hvis du tager sagen.

Vi foretager gerne en uforpligtende og gratis gennemgang af en eventuel konkurskarantænesag mod dig.

TVC Advokatfirma anbefaler, at du hurtigt allierer dig med en rådgiver, hvis virksomheden måtte løbe ind i økonomiske vanskeligheder. Udover at bistå med at rådgive om driften i virksomheden for at indgå konkurskarantæne, vil en rådgiver også ud fra en generel betragtning kunne bistå med at styre igennem stormvejret. Vi har mange års erfaring med at rådgive virksomheder med økonomiske og strategiske udfordringer, og vi har stor erfaring med førelse af konkurskarantænesager, dels som kurator, dels som bistand til ledelsesmedlemmer. Vi er således vant til at håndtere sagerne fra begge sider.