Folketinget vedtog den 23. maj 2024 lovforslag om ændring af konkurskarantænereglerne, der blandt andet medfører, at offentligheden kan få adgang til konkurskarantæneregistret. I denne nyhed sætter vi fokus på de væsentligste ændringer i konkurskarantænereglerne.
Adgang til konkurskarantæneregistret
Erhvervsstyrelsen fører et register over de personer, der er pålagt konkurskarantæne. I dag er det alene visse offentlige myndigheder, der har adgang til registret.
Ændring af konkursloven indebærer, at der fremover vil være fuld offentlig adgang til oplysninger om konkurskarantæner. Forbrugere, forretningsdrivende og øvrige offentlige myndigheder vil således få mulighed for at tjekke oplysninger i registret.
Konkurskarantæneregistret vil alene indeholde oplysninger om aktive konkurskarantæner. Registret vil således ikke indeholde oplysninger om konkurskarantæner, der er udløbet.
Forhold, der selvstændigt kan begrunde konkurskarantæne
Ændring af konkurskarantænereglerne indebærer, at der tilføjes en (ikke-udtømmende) oplistning af typetilfælde, som almindeligvis skal betragtes som groft uforsvarlig forretningsførelse:
- Væsentlig tilsidesættelse af forpligtelser efter skatte-, told- eller afgiftslovgivningen
- Væsentlig tilsidesættelse af reglerne om bogføring og regnskabsaflæggelse
- Ikke forretningsmæssigt begrundede dispositioner, som har medvirket til, at selskabets aktivmasse er blevet ikke uvæsentligt reduceret (for eksempel salg af aktiver til underpris eller ulovlige ledelseslån)
- Stråmandsvirksomhed (se mere herom nedenfor)
- Drift efter håbløshedstidspunktet
Disse forhold – samt undladelse af at rette op på forholdene - kan således i sig selv begrunde pålæg om konkurskarantæne.
Øvrige forhold, der kan betragtes som groft uforsvarlig forretningsførelse, kan fortsat medføre pålæg af konkurskarantæne. Som noget nyt er manglende samarbejde med kurator anført som et moment, der kan lægges vægt på i forbindelse med skifterettens beslutning om, hvorvidt der skal pålægges konkurskarantæne.
Stråmandsvirksomhed
Lovændringen medfører, at stråmandskonstruktioner almindeligvis skal betragtes som groft uforsvarlig forretningsførelse, der medfører pålæg af konkurskarantæne.
Stråmandskonstruktioner indebærer, at den daglige ledelse varetages af en anden person end den, der er registreret som direktør i Erhvervsstyrelsens it-system. Det er både groft uforsvarligt at agere stråmand (den person, som er registreret som ledelse i Erhvervsstyrelsens it-system) samt bagmand (den reelle ledelse af selskabet).
Karantæneperiodens længde
Efter de nuværende regler pålægges konkurskarantæne som udgangspunkt (og maksimalt) for en periode på tre år. Konkurskarantæne kan pålægges for en kortere periode, hvis særlige grunde taler herfor.
Lovændringen medfører, at konkurskarantæne kan pålægges for en periode på fem år, hvis det pågældende ledelsesmedlems forretningsførelse har været særdeles groft uforsvarlig.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår forretningsførelsen kan betragtes som særdeles groft uforsvarlig. Lovbemærkningerne nævner som eksempel tilfælde, hvor konkursen har medført betydelige tab for kreditorerne, eller hvor det pågældende ledelsesmedlem har overtrådt en allerede pålagt konkurskarantæne, eventuelt via en stråmandskonstruktion.
Pålægges konkurskarantæne for en længere periode end tre år, kan det samtidig bestemmes, at det pågældende ledelsesmedlem heller ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse.
Forlig om karantæneperiodens længde
Lovændringen indebærer derudover, at der kan indgås forlig med kurator om karantæneperiodens længde. Karantæneperioden skal mindst udgøre et år, og der kan derfor heller indgås forlig, der indebærer, at kurator hæver konkurskarantænesagen. Karantæneperioden skal i øvrigt være rimelig i forhold til sagens omstændigheder.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at eksempelvis indfrielse af ulovlige kapitalejerlån til konkursboet kan være en del af et forlig, der medfører en nedsættelse af karantæneperiodens længde, idet ledelsesmedlemmet herved helt eller delvist retter op på de tab, den groft uforsvarlige forretningsførelse har medført.
Skifteretten skal stadfæste parternes forlig.
Forbud mod at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed i udlandet
Det fremgår ikke klart af de nuværende regler om konkurskarantæne, om en pålagt konkurskarantæne tillige omfatter deltagelse i ledelsen i en udenlandsk erhvervsvirksomhed.
Lovændringen medfører, at det eksplicit fremgår, at retsvirkningerne af konkurskarantæne også omfatter deltagelse i ledelsen af en erhvervsvirksomhed i udlandet.
Adgang til pålæg af ”rekonstruktionskarantæne”
Ændringen af konkursloven indebærer også, at konkurskarantæne kan pålægges under en almindelig rekonstruktionsbehandling, såfremt:
- Rekonstruktionsbehandlingen ophører med stadfæstelse af rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, og
- Det pågældende ledelsesmedlem er fratrådt senest to uger efter stadfæstelse af rekonstruktionsforslaget.
Ikrafttræden
De nye konkurskarantæneregler finder anvendelse ved karantænesager i konkursboer, hvor konkursdekretet er afsagt fra den 1. juni 2024 og frem.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
