Opdatering og udvidelse af konkurskarantænereglerne

Hvad er konkurskarantæne?

Konkurskarantæne indebærer, at en person i en periode på typisk tre år får forbud mod at deltage i ledelsen af et selskab med begrænset hæftelse, herunder aktieselskaber og anpartsselskaber.  

Konkurskarantæne kan pålægges personer, der har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse i forbindelse med deres deltagelse i ledelsen af en virksomhed i det seneste år op til virksomhedens konkurs.

Konkurslovens regler om pålæg af konkurskarantæne har været gældende i Danmark siden 1. januar 2014.

Hvornår er der udvist groft uforsvarlig forretningsførelse?

Med lovændringen indføres en oplistning af forhold, som generelt skal betragtes som groft uforsvarlig forretningsførelse, og som dermed kan begrunde pålæg af konkurskarantæne.

Forholdene, der er en kodificering af retspraksis over de seneste 10 år, er blandt andet:

• Væsentlig tilsidesættelse af skatte-, told- eller afgiftslovgivningen
• Væsentlig tilsidesættelse af lovgivningen vedrørende bogføring og regnskabsaflæggelse
• Dispositioner uden forretningsmæssig begrundelse, der væsentligt har reduceret selskabets aktivmasse til skade for kreditorerne
• Deltagelse i stråmandsvirksomhed
• Drift efter håbløshedstidspunktet (det tidspunkt, hvor det bliver/burde være blevet klart, at virksomheden ikke længere kan indhente et underskud og derfor bør indstille sin drift)

Deltagelse i stråmandsvirksomhed

Med ’stråmandsvirksomhed’ forstås, at én eller flere andre personer, end den registrerede ledelse, reelt har ledet selskabet.

De nye regler præciserer, at sådanne konstruktioner typisk skal betragtes som groft uforsvarlig forretningsførelse. Dette gælder både i relation til den/de, der fungerer som stråmand og den/de reelle leder(e).

Dette er ikke nyt men blot en nedfældning af gældende ret og en indikation af, hvad lovgiver ønsker særligt fokus på med konkurskarantænereglerne.

Udvidelse af karantæneomfang og forlængelse af maksimal karantæneperiode

De nye regler indebærer en udvidelse af den geografiske virkning af en konkurskarantæne, idet en konkurskarantæne fremover også vil afskære deltagelse i ledelsen af udenlandske erhvervsvirksomheder.

Den maksimale periode for konkurskarantæne er desuden forlænget fra tre til fem år i tilfælde af særdeles groft uforsvarlig forretningsførelse. En sådan adfærd kan blandt andet være udvist ved overtrædelse af en allerede pålagt konkurskarantæne f.eks. gennem en stråmandskonstruktion.

Hvis der pålægges konkurskarantæne i mere end tre år, gives der med de nye regler også mulighed for, at retten kan bestemme, at vedkommende heller ikke må deltage i ledelsen af en virksomhed med personlig hæftelse, herunder en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab.

Offentlig adgang til konkurskarantæneregistret

Erhvervsstyrelsen fører et konkurskarantæneregister over de personer, der er er pålagt konkurskarantæne. Hidtil har dette register alene været tilgængeligt for domstolene, mens kuratorer og rekonstruktører alene har haft mulighed for at indhente oplysninger om specifikke personer i et konkret konkurs-/rekonstruktionsbo.

Med de nye ændringer vil registret blive tilgængeligt for offentligheden. Det betyder, at erhvervsdrivende, private og øvrige offentlige myndigheder også vil få adgang til at fremsøge oplysninger om aktive konkurskarantæner vedrørende specifikke personer.

Hensynet fra lovgivers side har været at give tredjemand mulighed for at undgå tab ved samarbejde med personer, der er pålagt konkurskarantæne, foruden den præventive effekt som et offentligt system givetvis vil have.

Den konkrete udarbejdelse af IT-platformen hertil, og den konkrete udformning af ændringen af konkurskarantænebekendtgørelsen, udestår fortsat, men det er vores forventning, at opslag i registret vil indebære et krav om MitID-login for at undgå misbrug og utilsigtede virkninger.

Ny forligsmulighed i forbindelse med konkurskarantæne

Det vil fremover også være muligt for kurator og den person, der påstås pålagt konkurskarantæne, at indgå forlig om længden af konkurskarantæneperioden. Et sådant forlig kan begrænse konkurskarantæneperioden ned til 1 år, idet karantæneperioden efter omstændighederne skal være rimelig og skal godkendes af skifteretten.

Hvornår træder reglerne i kraft?

De nye regler træder i kraft den 1. juli 2024 og gælder for konkursboer, hvor konkursdekretet er afsagt fra denne dato.

WTC advokaternes bemærkninger

Det er ikke vores forventning, at de nye regler vil medføre en nævneværdig udvidelse af omfanget af konkurskarantæneinstituttet og den adfærd, der kan udløse konkurskarantæne. Der er primært tale om en kodificering af gældende retspraksis, der i øvrigt baserer sig på Konkursrådets oprindelige betænkning (KBET 1525/2011).

Derimod er det vores forventning, at de nye regler vil medføre en ændring i tidligere ledelsesmedlemmers ageren, når der fra kurators side indledes sag om konkurskarantæne. Hvor en del tidligere ledelsesmedlemmer i dag vælger at forholde sig helt passive i sådan en sag, og derved acceptere at blive dømt som udeblevne, forventer vi, at offentliggørelsen af konkurskarantæneregistret vil medføre et øget fokus fra de tidligere ledelsesmedlemmers side, og at der vil være skriftveksling og hovedforhandling i langt flere konkurskarantænesager.

Som kuratorer håber vi også, at offentliggørelsen af konkurskarantæneregistret vil medføre en øget interesse i at forsyne kurator med oplysninger om det konkursramte selskab, også inden en eventuel konkurskarantænesag indledes, og som giver kurator mulighed for at foretage de nødvendige undersøgelser og analyser.

Læs også artiklen: Kan selskabet skadesløsholde ledelsen?