Ulovligt at kopiere data fra arbejdsgiveren

Ny principiel højesteretsdom fastslår, at hvis en medarbejder under ansættelsen kopierer arbejdsgiverens fortrolige data, vil det ikke alene kunne være bortvisningsgrund, men også være i strid med markedsføringslovens bestemmelser om ulovlig tilegnelse af erhvervshemmeligheder. Højesteret fastslår, at forbud kunne være nedlagt, men i den konkrete sag var forbuddets omfang for vidtrækkende.

Flere domme fastslår, at medarbejderens kopiering eller anden videreførelse af data ud af virksomheden - fx til brug konkurrerende virksomhed - kan være bortvisningsgrund. Et interessant spørgsmål i den forbindelse er imidlertid, om også markedsføringslovens forbud mod misbrug af erhvervshemmeligheder finder anvendelse på sådanne tilfælde. Det interessante består særligt i, at markedsføringslovens forbud gælder i 3 år og kan straffes med bøde eller fængsel i op til 1 år og 6 måneder.

Højesteret har netop afsagt dom i en sag om dette principielle spørgsmål.

Sagen angik salgsdirektøren i en virksomhed, der udviklede og solgte blandinger baseret på bl.a. tang til brug i levnedsmiddelindustrien. Salgsdirektøren opsagde sin stilling og blev dernæst i en kort periode tilknyttet som konsulent for virksomheden.

Ved en tilfældighed opdagede virksomheden efter konsulentforholdets start, at salgsdirektøren, otte dage inden han sagde op, havde kopieret en omfattende mængde recepter, økonomital og andre fortrolige data over på cd-rom’er. Senere fandt virksomheden også ud af, at salgsdirektøren over en periode havde videresendt mails med fortrolige informationer fra sin arbejdsmailadresse til sin private mailadresse. Der var i alle tilfælde tale om data, som medarbejderen havde adgang til under ansættelsen.

Bortvisning af medarbejderen
Salgsdirektøren blev bortvist, men returnerede en kopi af de data, han havde kopieret, og erklærede samtidig, at han ikke var i besiddelse af yderligere af virksomhedens data. Virksomheden fik imidlertid ved fogedretten medhold i et forbud mod, at salgsdirektøren i 3 år kunne beskæftige sig med den slags blandinger, som virksomheden udviklede og solgte. Forbuddet blev nedlagt netop med henvisning til markedsføringslovens bestemmelse om erhvervshemmeligheder.

Efterfølgende fik virksomheden gennemført en beslaglæggelse, hvor det viste sig, at den tidligere salgsdirektør var i besiddelse af blandt andet de mails med fortrolige informationer, som han havde sendt hjem til sin private mailadresse.

Sagen blev anset for at have principiel betydning, og der blev ved tredjeinstansbevilling opnået tilladelse til, at sagen kunne gå hele vejen til Højesteret.

Parterne var, inden sagen kom for Højesteret, enige om, at bortvisningen var berettiget. Tvisten gik imidlertid på, om salgsdirektørens kopiering i sig selv var i strid med markedsføringslovens forbud mod misbrug af erhvervshemmeligheder, og om det forbud, der blev nedlagt, var berettiget.

Salgsdirektøren gjorde bl.a. gældende, at kopieringerne netop var sket som led i udførelsen af hans arbejde. Salgsdirektøren gjorde også gældende, at alle data var blevet returneret, og at der ikke var bevis for, at de kopierede data var blevet benyttet eller viderebragt til andre.

Virksomheden gjorde heroverfor gældende, at selve kopieringen af data en uge før salgsdirektøren opsagde sin stilling, og overførslerne af data til hans private mailadresse i sig selv udgjorde en overtrædelse af markedsføringsloven, samt at forbuddet måtte anses for berettiget.

Højesterets afgørelse

Højesteret fastslog, at kopieringen udgjorde en overtrædelse af markedsføringslovens forbud mod misbrug af erhvervshemmeligheder.

Nærmere bestemt fandt Højesteret, at salgsdirektøren ved at kopiere data umiddelbart før sin opsigelse på utilbørlig måde havde skaffet sig rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder i strid med markedsføringslovens § 19, stk. 1.

Højesteret tilsidesatte salgsdirektørens forklaring om, at kopieringen var sket som led i hans arbejde og  det forhold, at salgsdirektøren senere fik ansættelse som konsulent, var uden betydning, idet salgsdirektøren ikke på tidspunkt for kopieringen vidste, at han senere ville blive tilknyttet som konsulent.

Højesteret fandt herefter ikke anledning til at tage stilling til, om også videresendelsen af data fra arbejdsmailen til den private mailadresse udgjorde en overtrædelse af markedsføringsloven.

Højesteret bemærkede, at det måtte anses for sandsynligt, at salgsdirektøren ville benytte eller videregive de kopierede erhvervshemmeligheder efter sin fratræden, og Højesteret tilkendegav derfor, at et forbud som udgangspunkt ville være berettiget. Men Højesteret fandt også at det forbud, der konkret var nedlagt, gik for langt i såvel indholdsmæssig som tidsmæssig udstrækning, og forbuddet samt den efterfølgende beslaglæggelse blev derfor fundet uberettiget.

Det fremgik dog også ganske klart af højesterets bemærkninger, at et mere begrænset forbud, ville have været berettiget.

LETT bemærker

Afgørelsen er principiel og interessant, fordi den fastslår, at kopiering under ansættelsen af arbejdsgiverens data, som medarbejderen i øvrigt har lovlig adgang til, kan være i strid med bestemmelserne i markedsføringslovens § 19.

Afgørelsen fastlår altså dermed også, at en sådan kopiering ikke alene kan danne grundlag for bortvisning, men tillige – afhængig af omstændighederne – et fogedforbud, der strækker ud over ansættelsesforholdets ophør. Det fremgår dog også af afgørelsen, at et sådant forbud tidsmæssigt eller indholdsmæssigt ikke må gå længere, end virksomhedens rimelige interesser tilsiger.

LETT repræsenterede virksomheden i sagen for landsretten og højesteret.

---