Hvert år bliver et større antal kapitalselskaber tvangsopløst på baggrund af anmodning fra Erhvervsstyrelsen. Her kan du læse nærmere om, hvad tvangsopløsning er, og på hvilken baggrund tvangsopløsning kan iværksættes. Desuden kan du læse om, hvordan du som ejer eller leder bør forholde dig, såfremt dit selskab er eller forventes taget under tvangsopløsning.
Tvangsopløsning er, som navnet antyder, en tvungen afvikling af et selskab. Det er Erhvervsstyrelsen, der træffer beslutning om tvangsopløsning og herefter skifteretten i den retskreds, hvor selskabet har sin hovedadresse, der gennemfører tvangsopløsningen. Tvangsopløsningen kan blandt andet iværksættes, hvis selskabet ikke har en lovlig ledelse, hvis selskabet mangler en revisor, hvis selskabet ikke har indsendt årsregnskab rettidigt, eller hvis selskabet ikke har reageret på tabt kapital.
Inden Erhvervsstyrelsen træffer beslutning om at sende et selskab til tvangsopløsning, vil der sædvanligvis blive sendt en rykker til ledelsen i selskabet, hvori der gives en frist til at berigtige de konstaterede mangler (for eksempel indsættelse af en ny ledelse, antagelse af en ny revisor eller indlevering af regnskab). Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med genoptagelse pålægge medlemmerne af virksomhedens øverste ledelsesorgan afgifter.
Årsagerne til, at selskabet er havnet i en situation, hvor det er på vej til at blive tvangsopløst, kan være forskellige. Nogle gange er det blot en forglemmelse, eller fordi ledelsen er for sent ude med at få udarbejdet og indsendt regnskab. I sådanne tilfælde kan situationen reddes ved, at man overholder den frist, som Erhvervsstyrelsen fastsætter for berigtigelse af de konstaterede mangler. I andre tilfælde skyldes den manglende efterlevelse af Erhvervsstyrelsens pålæg, at selskabet reelt er nødlidende og skal afvikles, men hvor selskabet ikke har midler hertil, f.eks. til indgivelse af en konkursbegæring.
Overholdes fristen fra Erhvervsstyrelsen ikke, vil det have den konsekvens, at Erhvervsstyrelsen anmoder skifteretten om at gennemføre tvangsopløsningen.
En lidt længere sagsbehandlingstid end normalt hos Erhvervsstyrelsen har imidlertid medført, at en række sager formentlig først i de kommende måneder kommer ud til skiferetterne.
Skifteretten indkalder selskabets direktør til et møde, hvor det vil blive besluttet, hvordan tvangsopløsningen skal gennemføres. Skifteretten kan på baggrund af oplysningerne fra direktøren vælge enten at opløse selskabet umiddelbart, der kan blive udpeget en likvidator, eller selskabet kan straks blive tager under konkurs, og i så fald udpeges en kurator.
Der kan ofte gå måneder fra, at Erhvervsstyrelsen har sendt en rykker, til at sagen behandles i skifteretten. I denne periode er selskabets ledelse underlagt et skærpet ansvar for den drift, der er i selskabet - og der kan være behov for, at der foretages noget aktivt fra ledelsens side.
Er selskabet levedygtigt, er det som udgangspunkt fortsat muligt at redde selskabet, også selvom det er sendt til tvangsopløsning ved skifteretten. I så fald kan selskabet genoptages efter en række særlige regler herom i selskabsloven. Det er dog en fordyrende proces at skulle genoptage selskabet, hvis selskabet allerede er taget under tvangsopløsning.
Såfremt selskabet ikke er levedygtigt, kan det være et relevant skridt fra ledelsens side at indgive en egen konkursbegæring mod selskabet, således at der kan blive taget hånd om selskabets forhold. Når selskabet er taget under tvangsopløsning af Erhvervsstyrelsen, men sagen dog ikke er behandlet af skifteretten endnu, kan ledelsen som udgangspunkt indgive en konkursbegæring uden at skulle stille sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen. I andre tilfælde, hvor selskabet ikke er under tvangsopløsning, skal der normalt stilles en kontant sikkerhed på kr. 30.000.
Er du ejer eller leder af et selskab, der er på vej til at blive tvangsopløst, anbefaler vi, at du kontakter os for en drøftelse af selskabets situation. Herved får vi mulighed for sammen med dig at vurdere, hvordan der bør forholdes vedrørende selskabet samt hvordan du bør forholde dig, således at du kan agere ledelsesmæssigt forsvarligt, herunder muligvis undgå en efterfølgende sag om konkurskarantæne, hvis selskabet tages under konkursbehandling.
-medium.jpg)
-medium.jpg)
