En landevejstransportør blev ved Sø- og Handelsretten fundet erstatningsansvarlig for en skade på en maskine, der skete, da maskinen under transporten ramte undersiden af en motorvejsbro. Transportøren havde fået oplyst forkerte mål på maskinen, og havde som følge heraf angivet en for lav højde i ansøgningen om særtransporttilladelse. Sø- og Handelsretten fandt, at chaufføren burde have kontrolleret transporthøjden ved opmåling, inden kørslen påbegyndtes, og at chaufføren dermed havde handlet ansvarspådragende.
Sø- og Handelsrettens dom af 26. juni 2015
Sagens omstændigheder
Et dansk firma (K) havde købt en støbemaskine af et selskab i USA. Maskinen skulle transporteres med skib til København og derfra videre med lastbil til Greve. Transporten blev arrangeret af sælgeren, som indgik aftale med et amerikansk transportfirma (T1), som derefter viderekontraherede transporten til et andet transportfirma (T2).
Inden ankomsten til København blev der udvekslet en række e-mails mellem T2 i Danmark og K vedrørende landevejstransporten til Greve. T2 spurgte bl.a. K om maskinen var "in gauge", dvs. svarende til normal containerstørrelse. K svarede, at de ikke kendte målene, og bad T2 om at kontakte deres kontor/agent i USA herom. T2 indvilligede heri, men bad dog samtidig K om også at kontakte sælgeren herom.
Kort efter skrev T2 til K og meddelte, at overhøjden var 102 cm. Denne oplysning havde T2 formentlig fået fra rederiet, som på det tidspunkt havde maskinen i sin varetægt. Inden modtagelsen af meddelelsen fra T2 havde K kontaktet T1 og fået tilsendt en e-mail med oplysning om maskinens mål, herunder at højden var 119 fod. Denne e-mail sendte K ikke videre til T2, da K efter meddelelsen om overhøjden gik ud fra, at T2 selv havde fundet ud af maskinens højde.
T2 indgik aftale med en dansk transportør (T3) om at udføre landevejstransporten fra København til Greve. T2 oplyste, at maskinen ikke var "in gauge", hvorefter T3 bad om målene på maskinen med henblik på ansøgning om sætransporttilladelse. T2 oplyste herefter, at godsets højde var 297 cm, og at overhøjden var 102 cm.
Efter ansøgning fra T3 udstedte politiet herefter særtransporttilladelse, hvoraf det fremgik, at transportens højde var indtil 4,5 meter, og at den tilbageværende frihøjde var 3-10 cm.
Under transporten fra København til Greve ramte maskinen undersiden af en motorvejsbro, og blev beskadiget. Der blev afholdt en besigtigelse, hvor det blev konstateret, at maskinens højde rettelig var 314 cm. Det blev også konstateret, at maskinens form/højde var vanskelig at måle, da der ikke var tale om en firkantet kasse.
Maskinen blev herefter repareret, hvorefter K rejste krav over for T2 og T3.
Under hovedforhandlingen forklarede T3, at deres chauffører er instrueret i så vidt muligt at måle godset og i hvert fald vurdere om de oplysninger, de har modtaget, ser ud til at være korrekte. Chaufførerne har en tommestok, som de kan måle efter med. Chaufføren kan så kravle op på godset og foretage en opmåling, så godt de nu kan.
Chaufføren forklarede, at han var klar over, at der i transporttilladelsen var oplyst en højde på max. 4,5 m. Han målte ikke godset, inden han kørte afsted, men kiggede på det, og mente, at det så forsvarligt ud. Godset ville have været svært at måle. Hvis han skulle have målt godset, skulle han have haft en stige og måske noget sikkerhedsudstyr og hjælp. Hvis han havde syntes, at godset så for højt ud, var han ikke kørt af sted med det.
Rettens vurdering
Sø- og Handelsretten fandt, navnlig på baggrund af rettens sagkyndige medlemmers erfaring, at chaufføren, inden transporten blev iværksat, burde have kontrolleret transporthøjden ved opmåling. Retten lagde navnlig lagt på, at der var tale om en særtransport, og at det af transporttilladelsen fremgik, at den tilbageværende frihøjde kun var 3-10 cm. En korrekt udført kontrolopmåling ville have forhindret skaden. Retten fandt derfor, at chaufføren havde handlet ansvarspådragende, og at T3 hæftede herfor.
T2 hæftede som kontraherende transportør. T3 og T2 var således solidarisk ansvarlige over for K. Retten fandt det ikke godtgjort, at skaden skyldtes fejlagtige eller ufuldstændige oplysninger fra K, eller at K havde udvist fejl eller forsømmelser, der gav anledning til at nedsætte erstatningen.
T2 havde videregivet forkerte oplysninger om godsets højde til T3, og dette var årsagen til, at T3 havde ansøgt om og fået udstedt en særtransporttilladelse, som anviste en rute med en motorvejsbro, der var for lav. Retten mente dog ikke, at T2 derved havde udvist så betydelige fejl eller forsømmelser, at der var grundlag for at pålægge T2 en del af det endelige ansvar. Retten lagde herved vægt på, at T2 havde modtaget oplysningerne om godsets dimensioner fra rederiet, og ikke havde grund til at betvivle oplysningerne. I det indbyrdes forhold fandt retten derfor, at T3 skulle friholde T2.
Hvad kan vi udlede af dommen?
Dommen viser, at chaufføren - og dermed transportøren - selv har et ansvar for at kontrollere godsets dimensioner i forhold til den planlagte kørsel. Transportøren kan ikke regne med at være ansvarsfri alene med henvisning til oplysninger modtaget fra ordregiveren, eller fordi opmåling af godset konkret er forbundet med vanskeligheder.
Det var en skærpende omstændighed, at der i denne sag var tale om en særtransport, hvor det af transporttilladelsen fremgik, at den tilbageværende frihøjde kun var 3-10 cm, dvs. at godsets højde var meget tæt på det maksimalt tilladte for den pågældende rute. Under sådanne omstændigheder har chaufføren særlig anledning til at foretage opmåling.
Du kan læse hele dommen
her. Husk i øvrigt at du altid kan finde afgørelser fra bl.a. Sø- og Handelsretten direkte på
jurainfo.dk/domme
-medium.jpg)
