Retten ved Frederiksberg har for nylig afgjort, at teleselskaber forsat er forpligtet til at udlevere kundeoplysninger. Afgørelsen er bemærkelsesværdig, idet EU-Domstolen har anført, at en pligt til at logge og udlevere sådanne oplysninger kun må ske under meget strenge betingelser.
Sagen ved Frederiksberg
I denne sag havde Copyright Collection Ltd. anmodet Telia og Telenor om at få udleveret navn og adresse på personer, som havde fået tildelt IP-adresser på nogle specifikke tidspunkter, hvor en ophavsretskrænkelse havde fundet sted. Det var derfor et spørgsmål om teleselskabernes pligt til at udlevere kundedata på personer, hvor det er sandsynligt, at de har krænket andres ophavsrettigheder.
Teleselskaberne er i besiddelse af disse oplysninger, da de i henhold til gældende danske logningsregler er forpligtiget til at logge og opbevare en lang række oplysninger om deres kunder i 1 år.
Rettens afgørelse: Udlever de efterspurgte oplysninger
Retten afgjorde, at Telia og Telenor var forpligtet til at udlevere de efterspurgte oplysninger og lagde bl.a. til grund, at:
- det var sandsynliggjort, at der var sket en krænkelse af nogle ophavsrettigheder
- krænkelserne havde et betydeligt omfang, fordi der var tale om et stort antal krænkelser af forskellige ophavsretsbeskyttede værker og idet mange IP-adresser deltog i krænkelserne, og
- Copyright Collection Ltd.’s interesse i at undersøge de omhandlede krænkelser, herunder hvem der stod bag dem, vejede tungere end den enkelte teleabonnents interesse i at beskytte sin identitet.
Digital Rights Ireland og Watson/Tele2-sagerne
Sagens afgørelse er bemærkelsesværdig, fordi EU-Domstolen både i Digital Rights Ireland og Watson/Tele2-sagerne har understreget, at logningsforpligtelsen og adgang til de lagrede data kun er tilladt i henhold til EU-retten under visse meget strenge betingelser.
Digital Rights Ireland
I 2014 erklærede EU-Domstolen logningsdirektivet, som medlemsstaterne har baseret deres logningsregler på, for ugyldigt. Afgørelsen skabte retlig usikkerhed med hensyn til de nationale logningsregler og resulterede i ophør eller begrænsning af reglerne i flere medlemsstater.
Watson/Tele2
På baggrund af afgørelsen i Digitale Rights Ireland ønskede England og Sverige at få svar på, om deres nationale logningslovgivning var i strid med EU-retten. Dette blev afgjort den 22. december 2016 i Watson/Tele2-sagen.
I sagen fastlog EU-Domstolen, at en generel og vilkårlig logning af telekommunikationsdata er i strid med EU-retten, og at medlemsstaterne kun må vedtage regler, der pålægger teleselskaber at foretage en målrettet logning af på forhånd udpegede personer og alene med det formål at bekæmpe grov kriminalitet. De danske logningsregler pålægger teleselskaberne en generel pligt til at logge alle deres kunders data, og derfor er Danmarks logningsregler alt andet lige i strid med EU-retten. Dog er logningsreglerne opretholdt i dansk ret, og alle danske borgeres telekommunikationsdata skal forsat logges.
Læs mere om EU-Domstolens afgørelser
Teleselskaber frygter sagsanlæg
Justitsminister Søren Pape Poulsen har udskudt vedtagelsen af nye logningsregler, fordi EU-Kommissionen ikke har færdiggjort retningslinjer for, hvordan medlemslandene kan fastsætte nationale logningsregler. Han mener derfor, at der først kan vedtages ny lovgivning på området til folketingssamlingen 2018/2019.
Dette har udløst flere reaktioner, bl.a. fra teleselskaberne, der i et åbent brev til EU's regulerings-kommissær opfordrer EU til at tage stilling til den nuværende danske retstilstand, hvor teleselskaberne er tvunget til at bryde EU-retten for at overholde dansk lovgivning. Teleselskaberne mener, at de er i fare for at blive mødt af sagsanlæg samtidig med, at de ikke er i stand til at besvare borgernes henvendelser vedrørende den ulovlige masseovervågning korrekt.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →