Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Store bøder til elektronik­virksomheder for at diktere videresalgs­priser i online­handel

Kromann Reumert
08/08/2018
Store bøder til elektronik­virksomheder for at diktere videresalgs­priser i online­handel
Europa-Kommissionen har pålagt ASUS, Philips, Denon & Marantz og Pioneer bøder for sammenlagt 111 millioner euro for at have sanktioneret forhandleres salg til priser under de vejledende udsalgspriser. Det er første gang i 15 år, at Kommissionen pålægger bøder for bindende videresalgspriser, men Kommissionen har på det seneste haft øget fokus på onlinesalg og elektronisk prismonitorering.


Europa-Kommissionens afgørelse af 24. juli 2018

Kommissionen har i fire forskellige sager pålagt producenter bøder for at have sanktioneret forhandleres salg til priser lavere end de vejledende udsalgspriser. Både ASUS, Philips, Denon & Marantz og Pioneer har hver især brugt elektroniske systemer til at monitorere online-forhandlernes udsalgspriser. Hvis en forhandler solgte et produkt til en lavere pris, end producenten anbefalede, bad producenten forhandleren hæve prisen. I yderste konsekvens nægtede man at levere, hvis ikke forhandleren efterkom kravet. Således har de fire producenter begrænset konkurrencen mellem forhandlerne af deres produkter og kunstigt holdt priserne oppe.

Hver af de fire producenter er blevet pålagt bøder på mellem 7 og 64 millioner euro. Kommissionen oplyser, at bøderne for hver af parterne er nedsat med 40-50 %, fordi de alle har samarbejdet med Kommissionen under sagens forløb, særligt ved at erkende forholdene tidligt i forløbet.


Øget fokus på onlinesalg og elektronisk prismonitorering


Onlinesalg udgør en større og større andel af salget i Europa, hvilket medfører både fordele og ulemper for forbrugerne. Derfor har Kommissionen øget sit fokus på netop onlinesalg. I forbindelse med denne sag har konkurrencekommissær Margrethe Vestager udtalt sig om de negative effekter af elektronisk prismonitorering og understreget, at Kommissionen har øget fokus herpå.

I den konkrete sag havde producenterne monitoreret forhandlernes priser. Flere forhandlere i detailledet anvendte også automatiske prisagenter, så deres priser blev tilpassede automatisk, når konkurrentens pris justeredes. Denne kombination har formentlig øget effekten af producenternes konkurrencebegrænsende adfærd, idet en opadgående justering af de laveste priser på markedet automatisk har fået de øvrige forhandlere til også at øge deres priser. Forholdene i detailledet var ikke en del af Kommissionens nu afsluttede undersøgelse, men Kommissionen kan bestemt forventes ligeledes at have fokus på de konkurrencemæssige effekter, som sådanne prisalgoritmer kan have.

Læs Europa-Kommissionens pressemeddelelse.

 



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Ét år med FSR: Kommissionens praksis indtil videre
Ét år med FSR: Kommissionens praksis indtil videre
02/12/2024
Konkurrenceret
Europa-Kommissionen godkender dansk statsstøtteordning: Kommende reduktion på 724 millioner euro i CO2-afgift
Europa-Kommissionen godkender dansk statsstøtteordning: Kommende reduktion på 724 millioner euro i CO2-afgift
06/12/2024
Konkurrenceret, Skatte- og afgiftsret
Højesteret:  Tysk motorproducent og dansk forhandlers brud på konkurrenceloven påvirkedede togtrafikken
Højesteret: Tysk motorproducent og dansk forhandlers brud på konkurrenceloven påvirkedede togtrafikken
06/12/2024
Konkurrenceret
DEUTZ: Højesteret sætter omfanget af domstolsprøvelsen på plads
DEUTZ: Højesteret sætter omfanget af domstolsprøvelsen på plads
09/12/2024
Konkurrenceret
Pharol mod kommissionen: Retten blåstempler udvidet fortolkning af ulovlig konkurrenceklausul og bødeberegning
Pharol mod kommissionen: Retten blåstempler udvidet fortolkning af ulovlig konkurrenceklausul og bødeberegning
12/12/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Silvan har opkrævet ulovligt gebyr for brug af betalingskort
Silvan har opkrævet ulovligt gebyr for brug af betalingskort
16/12/2024
Konkurrenceret, E-handel og markedsføring
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted