Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Storbritannien har forladt EU: Hvad betyder Brexit for dine varemærker og designs?

Udgivet af
Storbritannien forlod EU den 31. januar 2020. Ved udtrædelsen trådte en overgangsperiode i kraft, som betyder, at det i resten af 2020 er ’business as usual’ for indehavere af EU-varemærker og -designs.

Efter lange forhandlinger forlod Storbritannien formelt EU pr. 31 januar 2020. Inden udtrædelsen blev udtrædelsesaftalen endeligt godkendt af det britiske parlament og Europa-Parlamentet, og ved udtrædelsen trådte en overgangsperiode i kraft. I overgangsperioden vil Storbritannien fortsat blive behandlet som værende en del af EU, og situationen for EU-varemærker og -designs er dermed uændret indtil udløbet af overgangsperioden.


Registrerede EU-varemærker og -designs efter overgangsperiodens udløb


Efter overgangsperiodens udløb vil EU-varemærker og -designs være gyldige i de resterende 27 EU-lande. Samtidig vil indehavere af et EU-varemærke eller -design automatisk få en national registrering i Storbritannien, som svarer til den eksisterende EU-registrering – og som nyder de samme rettigheder - uden beregning.

I den forbindelse vil den nye varemærke- eller designregistrering blive omfattet af lovgivningen i Storbritannien. Dette betyder bl.a., at:

  • Varemærket eller designet skal fornyes i Storbritannien.

  • Varemærket eller designet kan danne grundlag for en sag hos domstolene eller myndighederne i Storbritannien.

  • Varemærket eller designet kan overdrages separat fra EU-registreringen.

  • Indehaveren kan give licens til varemærket eller designet separat fra EU-registreringen.



Ansøgte EU-varemærker og -designs efter overgangsperiodens udløb


For så vidt angår ansøgninger, som endnu ikke er færdigbehandlede på tidspunktet for overgangsperioden udløb, vil ansøgningen ikke automatisk blive konverteret til en national ansøgning i Storbritannien. Ansøgeren kan dog genansøge i Storbritannien på samme betingelser som andre varemærker og designs i Storbritannien. Dette betyder også, at der skal betales et ansøgningsgebyr til myndighederne i Storbritannien for at genansøge om registrering. Hvis ansøgeren senest 9 måneder efter overgangsperiodens udløb ansøger i Storbritannien, vil ansøgningen have prioritetsdato fra ansøgningsdatoen for EU-ansøgningen.


Uregistrerede EU-designs efter overgangsperiodens udløb


Uregistrerede EU-designs vil fortsat være gyldige i Storbritannien efter overgangsperioden udløb. Beskyttelsen gælder dog kun i den resterende beskyttelsesperiode.
Storbritannien vil desuden indføre en ny uregistreret designret svarende til et uregistreret EU-design.


Igangværende retssager


For så vidt angår retssager, som er indledt inden udløbet af overgangsperioden, vil værnetingsregler i sager om EU-varemærker og -designs fortsat finde anvendelse, uanset hvornår sagen måtte blive endeligt afgjort.


Overgangsperiodens varighed


Overgangsperioden løber som udgangspunkt til udgangen af 2020, men parterne kan forlænge perioden én gang med et eller to år ved en fælles beslutning inden 1. juli 2020. Storbritanniens regering har dog allerede på nuværende tidspunkt tilkendegivet, at de ikke vil acceptere en forlængelse af overgangsperioden. Man bør derfor indstille sig på, at overgangsperioden udløber den 31. december 2020.

 

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Fabrikanters ansvar efter emballageforordningen
Fabrikanters ansvar efter emballageforordningen
19/08/2026
E-handelsret og markedsføringsret, Øvrige, EU-ret
GEMA mod Suno: Tysk dom om ophavsret og AI-træning
GEMA mod Suno: Tysk dom om ophavsret og AI-træning
21/08/2026
Immaterialret, IT-ret, Øvrige
Google skal betale PriceRunner milliarderstatning for misbrug af dominerende stilling
Google skal betale PriceRunner milliarderstatning for misbrug af dominerende stilling
28/08/2026
Konkurrenceret, EU-ret
Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
08/09/2026
Kontraktret, Øvrige, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted