Status på den nye varemærke­lov anno 2019

EU-Parlamentet vedtog den 15. december 2015 en reformpakke med væsentlige ændringer på varemærkeområdet. Det overordnede formål med reformen var at modernisere reguleringen og at harmonisere de nationale varemærkesystemer med EU-varemærkesystemet. Som følge af reformpakken får vi i Danmark en ny varemærkelov, hvilket kan medføre, at den danske retstilling kan blive ændret på en række områder.

Resultatet af varemærkereformen blev en ny varemærkeforordning, der trådte i kraft den 23. marts 2016, og et nyt varemærkedirektiv. Varemærkedirektivet skal implementeres i national ret senest den 14. januar 2019. I Danmark vil reglerne blive implementerede i en ny varemærkelov, der forventes at træde i kraft den 1. januar 2019.

Forud for den formelle lovgivningsproces i Folketinget har Patent- og Varemærkestyrelsen holdt tre brugermøder, hvor bl.a. repræsentanter fra erhvervsorganisationer og rådgivere har haft mulighed for at komme med input til den nye varemærkelov.

Det er endnu uvist, hvilke eksakte ændringer den nye varemærkelov vil føre med sig. Med afsæt i den hidtidige proces hos Patent- og Varemærkestyrelsen er det dog Kromann Reumerts forventning, at den nye varemærkelov kan indeholde tre overordnede ændringer, som vi vil gennemgå nedenfor.


Skal vi stadig anerkende førstebrugerprincippet?

Førstebrugerprincippet går ud på, at det i Danmark er muligt at stifte eneret til et varemærke ved ibrugtagning af mærket her i landet, dvs. på det danske territorium inklusiv Grønland og Færøerne.

Førstebrugerprincippet giver virksomhederne en let og formløs adgang til at stifte en eneret til et varemærke, men den nuværende retsstilling kan også være ugennemsigtig og uforudsigelig.

Et varemærke, og ikke mindst den goodwill der er tilknyttet varemærket, kan være et af de vigtigste aktiver i en virksomhed. Har en virksomhed eksempelvis ikke registreret sine varemærker, før den sælges, kan det for køberen være svært at identificere virksomhedens ibrugtagne varemærker. Virksomheden kan dermed risikere at gå glip af den goodwill, der er tilknyttet mærkerne.

Når en virksomhed skal lancere et nyt varemærke, er det naturligt, at virksomheden først undersøger markedet med henblik på at afdække lignende eller identiske varemærker. I forbindelse med disse indledende undersøgelser kan det også være svært at identificere og afdække de ibrugtagne varemærker. Dermed kan en virksomhed aldrig være sikker på, om den potentielt krænker en eksisterende ibrugtagen rettighed.

I EU er Danmark stort set alene om at anerkende førstebrugerprincippet. Ét af emnerne, der blev behandlet under brugermøderne hos Patent- og Varemærkestyrelsen, var, om Danmark fortsat skal anerkende førstebrugerprincippet. Mange af de lande vi sammenligner os med, f.eks. Tyskland og Sverige, har indført et krav om, at varemærket skal være indarbejdet, før en brugsbaseret eneret til et varemærke kan anses for at være stiftet, hvilket også er en del af overvejelserne bag den nye varemærkelov.


Skal registreringen af figurmærke i sort/hvid fortsat dække alle farver?

En praksisændring hos EUIPO medførte, at mange EU-lande tilsluttede sig princippet "what you see is what you get". Er mærket således registreret I sort/hvid, beskyttes det derfor også kun i sort/hvid. Som følge af principielle grunde tilsluttede Danmark, Sverige og Finland sig ikke praksisændringen – i disse lande dækker registreringen af et figurmærke i sort/hvid altså alle farver. Blandt overvejelserne bag den nye varemærkelov er spørgsmålet, om det nu er på tide, at Danmark tilslutter sig praksisændringen, eller om registreringen af et sort/hvidt figurmærke i Danmark fortsat skal dække og dermed give beskyttelse for alle farver.


Hvilke konsekvenser skal oplysningerne i en søgningsrapport have for ansøger?

I forbindelse med behandlingen af en varemærkeansøgning undersøger Patent- og Varemærkestyrelsen, om ansøgeren, ved registreringen af mærket, risikerer at krænke andres rettigheder. Finder Patent- og Varemærkestyrelsen kolliderende rettigheder, udarbejder og fremsender Patent- og Varemærkestyrelsen en søgningsrapport til ansøgeren.

Patent- og Varemærkestyrelsen kan i dag, med henvisning til kolliderende rettigheder, ikke afvise en ansøgning. Det er dermed op til ansøgeren selv at vurdere, om ansøgeren – på trods af kendskabet til disse rettigheder – skal fortsætte registreringen af sit varemærke.

Overvejelserne er, om oplysningerne i søgningsrapporten om de fundne kolliderende rettigheder skal udgøre en hindring for ansøgningens registrering og ikke blot sendes til ansøgeren som orientering.


Hvad er næste skridt?

Deltagernes input fra brugermøderne vil blive inddraget i Patent- og Varemærkestyrelsens overvejelser om lovudkastet til den nye varemærkelov. Det forventes, at lovforslaget bliver fremsat i oktober 2018.

Kromann Reumert følger lovgivningsprocessen tæt og vil løbende opdatere om udviklingen.

Læs også vores tidligere omtale af varemærkereformen: Ny EU-varemærkeforordning.

 

 

---