Sø- og Handelsretten har i en nyere sag taget stilling til netværksreglen i NSAB 2000. I sagen ønskede en legetøjsfabrikant at anvende netværksreglen mellem ejeren og transportøren. For at det kunne ske, måtte ejeren bevise, at den vandskade, der var opstået på det transporterede gods, var opstået under søtransport. Da ejeren ikke kunne løfte bevisbyrden, fandt retten netværksreglen og dermed søloven ikke kunne finde anvendelse.
En legetøjsfabrikant skulle have transporteret gods i containere fra Hong Kong til Tjekkiet, og lavede derfor en transportaftale med en speditør, som de plejede at bruge. Speditøren viderekontraherede transporten til en udførende transportør, der efterfølgende viderekontraherede yderligere. Godset skulle transporteres både med skib, tog og lastbil, hvorfor der var flere udførende transportører involveret.
Da godset ankom til destinationen, blev der konstateret vandskader på godset. Legetøjsfabrikanten fik udbetalt erstatning fra sit forsikringsselskab, hvorefter forsikringsselskabet rettede krav mod speditøren. Skaden opstod mens det ifølge kontrakten var i speditørens varetægt. Derfor rettede forsikringsselskabet krav mod speditøren.
Legetøjsfabrikanten og speditøren havde indgået en rammeaftale, hvorefter speditøren var ansvarlig som transportør. Derfor var speditøren ansvarlig for skader på godset, som indtraf efter godset blev overleveret til transport. I rammeaftalen blev der henvist til NSAB 2000. Hvis legetøjsfabrikanten kunne bevise, at skaden var sket under søtransporten, ville netværksreglen i NSAB 2000 finde anvendelse. Og hvis netværksreglen i NSAB 2000 finder anvendelse, så vil søloven også finde anvendelse. Sølovens begrænsningsregler ville føre til, at speditøren var ansvarlig for et højere beløb end efter rammeaftalen og NSAB 2000.
Speditøren mente dog, at legetøjsfabrikanten ikke kunne påvise, hvornår skaden opstod, da vandskaden ikke var forårsaget af havvand.
Sø- og Handelsretten: Netværksreglen kunne ikke finde anvendelse
Retten vurderede, at forsikringsselskabet ikke var i stand til at godtgøre, at skaden var opstået under søtransporten, hvorfor netværksreglen og dermed søloven ikke kunne finde anvendelse. Speditøren var derfor blot ansvarlig efter de almindelige regler om transportansvar i NSAB 2000.
Retten fandt ikke grundlag for, at skaden skyldtes grov uagtsomhed, og derfor faldt speditørens ansvar ind under ansvarsbegrænsningen i rammeaftalen og dermed NSAB 2000.
IUNO mener
Sagen viser, at netværksreglen i NSAB 2000 og NSAB 2015 anvendes sjældent af domstolene. Der skal noget til for, at NSAB 2000 eller NSAB 2015 erstattes af andre regler. I den konkrete sag var det manglende viden om, hvor skaden var sket, der førte til at netværksreglen ikke blev anvendt.
Dommen følger almindelig praksis og må nok læses sådan, at havde skaden været forvoldt af havvand, ville netværksreglen være anvendt og sølovens begrænsningsregler brugt. IUNI anbefaler derfor, at hvis man kan identificere hvor skaden er sket, eksempelvis i forbindelse med survey, bør man derfor gøre det.
[Sø- og Handelsrettens dom i sag BS-31174/2019-SHR]
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at
kontakte mig.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
