Dom om spørgsmål om speditør havde overfaktureret fragt for “odd-size”-forsendelser

Faktiske omstændigheder:

En dansk transportkunde fornyede i 2020 en prisaftale med en speditør vedrørende transport til bl.a. en række europæiske destinationer. Aftalen angav prisen pr. forsendelse inden for forskellige vægtintervaller samt en ”klassificering” (en regel for lademeterberegning af odd-size-gods).

Transportkunden anmodede i november 2021 speditøren om stillingtagen til, om der kunne indgås en aftale vedrørende produkter med en længde over 2,4 meter og med en vægt mellem 25-35 kilo, sådan at der for disse forsendelser ikke skulle foretages en lademeterberegning. Anmodningen var begrundet i, at kundens varesortiment omfattede mange produkter med ukurante dimensioner (lav vægt og stor længde). Speditøren bekræftede hertil, at sådanne forsendelser ville kunne anses som “standardforsendelser”.

I maj 2023 rettede transportkunden henvendelse til speditøren og gav udtryk for, at der efter kundens opfattelse ikke var foretaget afregning af fragt i overensstemmelse med det aftalte. Kunden henviste i den forbindelse til, at der for en række forsendelser med længde over 2,4 meter var foretaget omregning til lademeter, sådan at ”kg bliver eskaleret”.

Der blev på denne baggrund afholdt møde den 23. maj 2023 og igen den 15. juni 2023 om problemstillingen. Speditøren sendte den 20. juni 2023 en e-mail til kunden og meddelte, at speditøren ”for at få lukket dette mellemværende” ville kreditere fragt med DKK 500.000, idet speditøren samtidig bekræftede, at der for fremtiden ikke ville blive foretaget lademeterberegning på forsendelser med en længde over 240 cm med en vægt på maksimalt 40 kilo pr. kollo. Kunden besvarede e-mailen således:  

”Vi har været i vores baglandet og talt for at vi skulle se frem og ikke bruge energi på at gennemgå historikken på ldm beregninger. Det var ikke nemt, og de sidder nu tilbage med en forventning om at se 600.000 over aftalt tid.”

Speditøren bekræftede på denne baggrund at ville kreditere dette beløb.

Den 31. august 2023 vendte kunden tilbage og gav udtryk for, at ”overfaktureringen [havde] et langt større omfang end først antaget ved drøftelserne i juni måned” og udgjorde et beløb i størrelsesordenen DKK 6 millioner.  Speditøren anlagde herefter retssag imod kunden med krav om betaling af fragt.

Til støtte for kravet gjorde speditøren gældende;

• At uoverensstemmelsen om fragtberegningen var endeligt afsluttet ved parternes forhandlinger og speditørens kreditering af kunden med DKK 600.000,
• At der ikke af kunden var taget forbehold om, at krediteringen af dette beløb ikke afsluttede tvisten og
• At bekræftelsen i november 2021 vedrørende forsendelser med en længde på over 2,4 meter ikke kunne anses som et udtryk for, at disse forsendelser ikke fortsat skulle faktureres i overensstemmelse med parternes oprindelige aftale (baseret på en lademeterberegning), men at der var tale om en operationel aftale, således at disse forsendelser kunne håndteres som standardforsendelser

Kunden gjorde gældende,

• At aftalen, der blev indgået i november 2021 var en prisaftale vedrørende beregning af fragt; 
• At speditøren efter indgåelsen af denne aftale i november 2021 og indtil maj 2022 fakturerede med et fragtbeløb baseret på og beregnet i overensstemmelse med november-aftalen, og
• At der ikke ved aftalen om speditørens kreditering af dKK 600.000 var foretaget en endelig opgørelse af parternes mellemværende, idet beløbet alene modsvarede, hvad kunden ved en foreløbig beregning var kommet frem til, at speditøren havde overfaktureret,

Rettens afgørelse:

Retten pålagde kunden at betale det samlede fakturerede beløb, idet Sø- og Handelsretten bl.a. henviste til, at der måtte anses at være en aftale til endelig afslutning af parternes uoverensstemmelse. Retten udtalte bl.a.:

 “Vedr. aftalen, der blev indgået på den baggrund, at parterne ikke opnåede enighed om forståelsen af ”2021-aftalen”, bemærker retten, at det fremgik af [kundens CFO’s] forklaring, at beløbet angik ”[Speditørens] fejlfakturering” i perioden maj 2022 – maj 2023, og at beløbet var baseret på det, som [vidnet] og han selv havde fundet frem til. Det bemærkes videre, at der i forbindelse med aftalen, […]  ikke blev taget udtrykte forbehold fra nogen af parterne. Herefter og idet det efter rettens opfattelse af den foreliggende mailkorrespondance efter aftalen, herunder […] e-mail den 20. juni 2023 og […] e-mail af 21. juni 2023, fremgår, at parterne med aftalen gjorde op med de omtvistede faktureringer, finder retten efter en samlet vurdering, at [kunden] ikke havde grundlag for at rejse yderligere tilbagebetalingskrav vedr. den omhandlede periode, således som [kunden] gjorde ved e-mail af 31. august 2023. “

Bemærkninger:

Det forekommer nærliggende at antage, at transportkundens henvendelse til speditøren med en anmodning om, at der f.s.v.a. produkter med en længde over 2,4 meter og med en vægt mellem 25-35 kilo, ikke skulle foretages en lademeterberegning, måtte forstås således, at kunden herved ønskede en anden prisberegningsmodel for disse varer. Speditørens svar herpå med angivelse  af, at disse produkter fremadrettet ville kunne transporteres som standardforsendelser – og uden angivelse af eller forbehold for,  at dette ikke skulle have nogen betydning for fragtberegningen – kunne give kunden en berettiget forståelse af, at der hereftert ikke skulle foretages en lademeteromregning for disse forsendelser. Uanset, at der således forelå grundlag for at anse kundens synspunkter om, at der var foretaget overfakturering for plausible, fandt retten, at et krav om yderligere tilbagebetaling af fragt måtte anses for frafaldet efter parternes forligsaftale. Dommen viser, at en forhandling med henblik på løsning af en konstateret uoverensstemmelse vedrørende fragtberegning og indgåelse af en aftale med henblik på afslutning af en sådan uoverensstemmelse som et udgangspunkt må anses som en endelig, hvis der ikke er taget udtrykkelige forbehold i modsat retning.  

‍