Småhuslejemål kunne ikke sammenlignes med et gennemgribende forbedret lejemål

Lejeren af et småhuslejemål indbragte en sag om lejens størrelse for huslejenævnet.

Lejemålet var gennemgribende forbedret og huslejenævnet udtalte, at værdien af de i lejemålet udførte forbedringer inden for en toårig periode utvivlsomt oversteg de fastsatte beløbsgrænser i lejelovens § 19, stk. 2.

Huslejenævnet godkendte den aftalte årlige leje, og udtalte i den forbindelse, at man anså betingelserne i lejelovens § 19, stk. 2, om gennemgribende modernisering for at være opfyldt, og derfor var sammenligning sket med lejemål omfattet af lejelovens § 19, stk. 2, om gennemgribende forbedret lejemål.

Lejer indbragte sagen for retten med påstand om, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling i huslejenævnet.

Det følger af lejelovens § 32 om småhuslejemål, at sammenligningen skal ske med lejemål, som er omkostningsbestemt reguleret efter lejelovens § 23.

Boligretten fandt, at huslejenævnet havde foretaget en prøvelse af lejens størrelse målt op mod gennemgribende moderniserede lejemål. Da sådanne lejemål ikke nødvendigvis har fået lejen omkostningsbestemt reguleret efter lejelovens § 23, var der sket en sammenblanding af regelgrundlaget, og boligretten hjemviste sagen til fornyet behandling i huslejenævnet.

Note:

I forbindelse med sammenskrivningen af boligreguleringsloven og lejeloven har boligministeren i et notat udtalt, at det er ministeriets vurdering, at en ordlydsfortolkning af lejelovens § 32 fører til, at lejemål, som er gennemgribende forbedrede med en lejefastsættelse efter lejelovens § 19, stk. 2, kan anvendes til sammenligning, når lejen for lejemål i småejendomme skal fastsættes. Det er blot et krav, at sammenligningslejemålet er tilsvarende med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet og vedlige-holdelse, og hvor lejen er reguleret efter lejelovens § 23.

Dommen er optrykt i T:BB 2022.487 B