Fra den 3. december 2018 må webshops ikke blokere eller begrænse adgangen for udenlandske besøgende inden for EU. Priser, købsbetingelser og betalingsmuligheder må heller ikke være forskellige på grund af køberens nationalitet, bopæl eller hjemsted.
Den nye forordning skal sikre, at EU-borgere får ens behandling, når de på nettet køber varer eller tjenesteydelser inden for EU. Formålet med forordningen er således at bidrage til ét fælles digitalt marked i EU.
Reglerne gælder for erhvervsdrivende, der sælger varer og tjenesteydelser til forbrugerer, men også hvis den erhvervsdrivende sælger til virksomheder, der ikke videresælger eller forarbejder varen eller tjenesteydelsen.
Forbud mod geoblocking og omdirigering
Erhvervsdrivende må fremover ikke blokere eller begrænse adgangen til sin hjemmeside eller applikation, hvor der kan købes varer eller tjenesteydelser, på grund af kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted. En sådan begrænsning kaldes også geoblocking.
Det er heller ikke tilladt automatisk at omdirigere den besøgende til en anden udgave af en sådan hjemmeside, fx hvis en fransk besøgende på en danske webshop automatisk bliver omdirigeret til virksomhedens franske webshop.
Omdirigering af den besøgende til en hjemmeside eller applikation, hvor der kan foretages direkte indkøb, kræver fremover et udtrykkeligt samtykke fra den besøgende.
Der kræves ikke et nyt samtykke, hvis pågældende efterfølgende besøger siden. Hjemmesiden, som den potentielle kunde i første omgang besøgte, skal dog være let tilgængelig på alle tidspunkter, og samtykket skal kunne trækkes tilbage.
Hvis det er nødvendigt at blokere adgangen eller omdirigere den besøgende for at overholde anden lovgivning, er begrænsningerne tilladt. Det kan eksempelvis være, når nationale markedsføringsregler forbyder at vise bestemte former for indhold.
Pligt til salg på ikke-diskriminerende vilkår
Erhvervsdrivende må ikke have forskellige købsbetingelser og priser for kunder på grund af deres nationalitet, bopæl eller hjemsted i det land, hvor levering tilbydes.
Det samme gælder for elektroniske tjenesteydelser (fx cloud-tjenester, datalagring og webhosting) og fysiske tjenesteydelser i landet, hvor den erhvervsdrivende driver virksomhed (fx hotelophold, biludlejning, begivenheder og koncerter.) En række tjenesteydelser såsom transport, betalingstjenester og streaming af film er dog undtaget forordningens krav.
Reglerne indfører en pligt til at sælge til kunder i EU. Det kan fx være en tysk forbruger, der har fundet den billigste pris på en vare i en dansk webshop, og selv afhenter eller arrangerer leveringen fra en adresse i Danmark.
Der er imidlertid ikke en pligt til at levere til andre EU-lande. Reglerne indfører heller ikke en pligt til at oversætte indholdet på webshops eller salgs- og leveringsbetingelserne til andre sprog.
Det er fortsat tilladt at have forskellige købsbetingelser og priser for forskellige EU-lande, men forskellighederne må ikke være begrundet i diskriminerende hensyn. Fx kan højere leveringsomkostninger til udlandet begrunde en tilsvarende højere fragtpris for kunden.
Hvis en virksomhed driver webshops i flere EU-landene, er det også lovligt at have forskellige ikke-diskriminerende købsbetingelser og priser i de enkelte lande. Det kan eksempelvis begrundes i forskelle på momssatser, eller at priserne i et land er inklusiv transport inden for det lands grænser.
Forordningen fastsætter ikke regler om, at den erhvervsdrivende skal sikre sig, at varer og tjenesteydelser er i overensstemmelse med lovgivningen i kundens medlemsland såsom mærkning og sikkerhed. De fleste af disse regler er dog reguleret af EU-regler i forvejen, og rettes markedsføringen mod et land fx ved at have en webshop med lokal sprog, så vil virsksomhedens produkter skulle overholde reglerne i det land.
Ikke-diskriminerende betalingsmuligheder
Reglerne fastsætter ikke krav om, at bestemte betalingskort skal kunne bruges, men den erhvervsdrivende må igen ikke diskriminere. Når der kan betales med kredit- og debitkort fra bestemte mærker i et land, skal kunden også kunne betale med kort af samme mærke fra et andet EU-land. Et spansk Mastercard skal således kunne bruges i samme omfang som et tilsvarende dansk Mastercard, hvis virksomheden tilbyder betaling med Mastercard.
Den erhvervsdrivende kan under nærmere betingelser kræve et gebyr svarende til de direkte meromkostninger for brugen af det udenlandske kort.
Bech-Bruuns kommentarer
Forordningens krav om ens behandling af kunder inden for EU gør det nødvendigt for virksomheder, der driver e-handel, at sikre, at der ikke sker geoblocking og omdirigering af kunder uden samtykke. Et samtykke til omdirigering kan ske ved et pop up-vindue som ved brug af cookies.
Det er også påkrævet at gennemgå købsbetingelser og prispolitikker for diskriminerende forskelsbehandling. Det skal således være muligt for kunder i EU at foretage køb på webshoppen, uanset den erhvervsdrivende ikke leverer til kundens lande. Kunden skal blot stilles nøjagtigt som den lokale kunde.
Endeligt skal det sikres, at betalingsvilkår og -muligheder er ens uafhængigt af, hvilket EU-land der betales fra.
Det er endnu uvist, hvilke sanktioner overtrædelser af forordningen kan blive mødt med. Det må imidlertid forventes, at overtrædelser kan blive straffet med en bøde. Da forordningen træder i kraft den 3. december 2018, skal reglerne overholdes fra denne dato. Vores eksperter er klar til at hjælpe dig og din virksomhed.
Forordningen kan findes
her.
-medium.jpg){kind=logo}
-medium.jpg)
