Artikel
Skattemyndighederne har fokus på parcelhusreglen, når der forudgående er sket en såkaldt familiehandel
TVC Advokatfirma
17/04/2020
Skattemyndighederne rejser en lang række sager, der drejer sig om beskatning af fortjeneste opnået ved salg af en privat ejendom, hvor skattemyndighedernes tilgang synes meget restriktiv.
Skattemyndighederne rejser i øjeblikket en lang række sager, der drejer sig om beskatning af fortjeneste opnået ved salg af en privat ejendom, hvor skattemyndighederne nøje undersøger, om den pågældende ejendom har tjent til bolig, som det kræves i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, for at fortjenesten er skattefri.
Skattemyndighederne har særligt fokus på tilfælde, hvor der forudgående er sket en såkaldt familiehandel – typisk hvor et barn har erhvervet den pågældende ejendom fra forældrene og efterfølgende sælger denne ejendom.
Det synes som om skattemyndighedernes tilgang i disse sager er meget restriktiv, således at Skattestyrelsen reelt går for langt i forhold til, hvad der kræves, for at ejendommen kan anses for at have tjent som bolig, således at den opnåede fortjeneste ved salget er skattefri. Særligt i tilfælde hvor ejendommen har været ejet af sælger – typisk barnet – i en tidmæssigt kort periode, synes Skattestyrelsen at være for restriktiv.
Tilbage i 1989 blev regelgrundlaget ændret, hvorefter der ikke længere opstilles tidsmæssige krav til beboelsesperiodens længde. I forbindelse med lovforslagets behandling udtalte den daværende skatteminister bl.a., at den eneste betingelse for skattefrihed af en eventuel avance ved afståelse af en ejerbolig er, at skatteyderen eller dennes husstand har beboet den pågældende ejendom.
Længden af denne beboelse vil herefter ikke være afgørende, og det gælder også, selvom beboelsen kun har strakt sig over f.eks. et par dage. Skatteadvokaterne Torben Bagge og Henrik Rahbek har tidligere beskrevet dette i artiklen ”Parcelhusreglen er fortsat i søgelyset”.
Praksis viser – i overensstemmelse med skatteministerens udsagn – at der ikke kan fastsættes en bestemt tidsmæssig grænse for, hvornår en ejendom kan siges at have tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand.
Som eksempel kan nævnes Landsskatterettens afgørelse refereret i TfS 2003, 583, hvor en beboelsesperiode på blot 23 dage blev anset som tilstrækkelig til at anse boligen som havende tjent til bolig for ejeren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Der blev bl.a. lagt vægt på, at skatteyderen ikke havde haft andre boliger til sin rådighed i perioden, og at han havde taget bolig i lejligheden og var tilmeldt lejlighedens adresse.
Skatterådet har også i en række afgørelser taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt beboelseskravet er opfyldt efter en relativt kort beboelsesperiode, jf. eksempelvis TfS 2008.279 (fem måneders beboelse) og TfS 2007.1037 (ti måneders beboelse).
Skatterådet konstaterede i begge tilfælde, at beboelseskravet var opfyldt, og at de pågældende lejligheder dermed kunne afstås uden beskatning, idet det afgørende var en samlet vurdering af ejerens faktiske beboelse – og ikke en særskilt vurdering af længden af den periode, som ejendommen tjente som bolig for ejeren.
En kortvarig beboelsesperiode som ejer af en tidligere forældrelejlighed er således ikke uden videre ensbetydende med, at kravet om ”tjent til bolig” i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, ikke er opfyldt. Det beror på en samlet vurdering af ejerens forhold, hvorvidt der er tale om reel beboelse i ejerperioden, og om der efterfølgende er indtrådt ændringer i ejerens personlige forhold, som har gjort et salg relevant.
Eksempler på ændringer i ejerens personlige forhold kan eksempelvis være nyt arbejde i en anden by, en kommende familieforøgelse, der gør køb af en større ejendom relevant, ny kæreste, der har anden og måske større bolig til rådighed osv. Afgørende er i alle tilfælde, at ejendommen reelt kan anses for at have tjent som bolig for ejeren i ejerperioden – uanset om ejerperioden har været lang eller kort.
Har du behov for hjælp?
Såfremt du måtte blive involveret i en skattesag omhandlende parcelhusreglen og ønsker en uforpligtende vurdering af denne, er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Artiklen er forfattet af:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at
kontakte mig.