Højesteret har i dag afsagt dom i en principiel sag om statens adgang til at gøre regres mod skadevolderen i sager, hvor der er udbetalt erstatning til offeret i medfør af Offererstatningsloven. Højesteret har fastslået, at forældelsesfristen i disse sager først begynder at løbe, når Erstatningsnævnet har truffet afgørelse om det enkelte krav.
Sagen angik i første række, om Sydøstjyllands Politi på grund af forældelse var afskåret fra at gøre statens regreskrav for erstatning udbetalt efter offererstatningsloven gældende mod den dømte skadevolder. Sagen angik herudover, om der var grundlag for at lempe erstatningsansvaret i henhold til erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1.
Højesteret gav Sydøstjyllands Politi medhold i, at regreskravet ikke var forældet, selvom der på tidspunktet for sagsanlægget var forløbet mere end 3 år efter den skadeforvoldende handling. Højesteret udtalte bl.a.:
”Det er i forældelseslovens forarbejder lagt til grund, at tredjemand, som har et afledet regreskrav mod en ansvarlig skadevolder, som udgangspunkt indtræder i den skadelidtes retsstilling med hensyn til forældelse. Det er anført, at udgangspunktet kan fraviges i særlige tilfælde, og der er i den forbindelse henvist til Højesteret dom af 19. december 2001 (UfR 2002, s. 573).
Offererstatningsordningen indebærer, at staten bl.a. kan yde erstatning og godtgørelse for personskade, der forvoldes ved overtrædelse af straffeloven, i det omfang visse nærmere angivne betingelser er opfyldt. Efter loven træffes afgørelsen om de pågældende krav mod staten af Erstatningsnævnet. Først når den skadelidte har ansøgt om erstatning fra staten, og Erstatningsnævnets afgørelse foreligger, har politiet grundlag for at træffe afgørelse om, hvorvidt der i medfør af offererstatningslovens § 17 skal gøres regreskrav gældende mod en ansvarlig skadevolder. På denne baggrund finder Højesteret, at der foreligger særlige omstændigheder, således at den treårige forældelsesfrist for regreskravet først begynder at løbe, når Erstatningsnævnet har truffet afgørelse om det pågældende krav, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1.”
Højesteret gav endvidere Sydøstjyllands Politi medhold i, at der henset til den skadevoldende adfærd ikke var grundlag for at lempe skadevolderens erstatningsansvar i medfør af erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →