Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Skattebegunstiget tildeling af medarbejderaktier genopstår

Udgivet af
Skatteministeriet har sendt udkast til lovforslag om genindførsel af reglerne om medarbejderaktier i høring. Forslaget indeholder to væsentlige ændringer i forhold til de tidligere regler og foreslås indført for aftaler om tildeling, der bliver indgået efter den 1. juli 2016.

Den 19. november 2015 blev det som led i finanslovsaftalen for 2016 vedtaget at genindføre muligheden for at tildele individuelle medarbejderaktier på skattemæssigt gunstige vilkår. Af det udkast til lovforslag, som Skatteministeriet sendte i høring den 2. februar 2016, fremgår det – som forventet – at der grundlæggende er tale om en genindførsel af den tidligere bestemmelse om individuelle medarbejderaktier i ligningslovens § 7H.

Det fremsendte udkast til lovforslag medfører, at der indsættes en ny § 7P i ligningsloven. Den nye bestemmelse vil have virkning for aftaler om tildeling af aktier, RSU’er, PSU’er, køberetter og tegningsretter, der bliver indgået den 1. juli 2016 eller senere.

Beskatningen
Vedtages bestemmelsen med sin nuværende ordlyd, betyder det, at et selskab fremover kan tildele selskabets ansatte medarbejderaktier (aktier, RSU’er, PSU’er, køberetter og tegningsretter) gratis eller til favørkurs, uden at medarbejderen bliver indkomstbeskattet af værdien på tildelingstidspunktet. Medarbejderen beskattes i stedet, når aktierne sælges. Beskatningen vil ske som aktieindkomst. Selskabet bestemmer selv, om der skal ske tildeling til samtlige selskabets medarbejdere eller alene til bestemte medarbejdere.

Hverken arbejdsgiverselskabet eller det koncernforbundne selskab har fradrag for udgifter forbundet med tildelingen.

Væsentlige ændringer
I forhold til den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7H medfører den nye bestemmelse i § 7P to særligt væsentlige ændringer:

  1. Det tidligere krav om udarbejdelse af revisor- eller advokatattest om indgåelsen af aftalerne er ikke medtaget i det fremsendte udkast. Sådanne attester vil derfor fremadrettet ikke skulle indsendes til SKAT.

    Det tildelende selskab bliver i stedet forpligtet til at foretage indberetning til indkomstregisteret i forbindelse med henholdsvis tildeling og udnyttelse af købe- og tegningsretter samt erhvervelse af aktier fra selskabet.

  2. Tidspunktet for vurderingen af, hvorvidt betingelserne (se nedenfor) er opfyldt, ændres og bliver mere differentieret i forhold til de tidligere regler.


Efter de gamle regler var det afgørende tidspunkt for vurderingen af, hvorvidt betingelserne var opfyldt, som udgangspunkt tidspunktet for retserhvervelse. Dette udgangspunkt er ændret i det fremsendte udkast til § 7P. Nu er tidspunktet for vurderingen differentieret.

Betingelser 
Der er ifølge det fremsendte udkast en række betingelser, der skal være opfyldt for at kunne benytte reglerne om medarbejderaktier, herunder at:

  1. medarbejderen og arbejdsgiverselskabet har indgået en aftale om, at tildelingen skal være omfattet af § 7P;

  2. værdien af tildelingen højst udgør en værdi svarende til 10 pct. af medarbejderens årsløn;

  3. tildelingen er ydet af arbejdsgiverselskabet eller et hermed koncernforbundet selskab som led i et ansættelsesforhold, hvorfor f.eks. bestyrelsesmedlemmer ikke kan blive omfattet;

  4. købe- og tegningsretter ikke overdrages til tredjemand.


Høringsfristen udløber den 1. marts 2016. Bech-Bruun følger udviklingen løbende. Hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det træde i kraft den 1. juli 2016.




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Ejerlederens blinde vinkel: Kan virksomheden overleve uden dig?
Ejerlederens blinde vinkel: Kan virksomheden overleve uden dig?
19/07/2026
Selskabsret, Øvrige
Stutteri havde underskud – men blev alligevel anset som erhvervsmæssig virksomhed
Stutteri havde underskud – men blev alligevel anset som erhvervsmæssig virksomhed
06/08/2026
Skatte- og afgiftsret
Varslet skatteforhøjelse på ca. 7,3 mio. kr. i kryptosag bortfaldt
Varslet skatteforhøjelse på ca. 7,3 mio. kr. i kryptosag bortfaldt
21/08/2026
Skatte- og afgiftsret
Højesteret stadfæster dom om bortfald af beskatning af maskeret løn
Højesteret stadfæster dom om bortfald af beskatning af maskeret løn
10/09/2026
Skatte- og afgiftsret, Retssager og voldgift
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted