Skærpede regler for indgåelse og markedsføring af kviklån

Den nye lov for kviklån er baseret på den brede politiske aftale, som regeringen indgik i slutningen af 2019 sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige om et opgør med de dyre kviklån, der har fanget borgere i uoverskuelige gældsfælder. Der er blandt andet set eksempler på årlige omkostninger på over 800 procent.

Med de nye regler bliver der indført en grænse for, hvor høje årlige omkostninger et lån maksimalt kan have, samt et loft over hvor meget en forbruger maksimalt kan betale tilbage i renter og gebyrer. Samtidig bliver der indført markante stramninger for, hvornår virksomheder må markedsføre forbrugslån.

Loven har således til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen yderligere gennem forbud mod visse forbrugslån samt at begrænse låneudbydernes muligheder for at markedsføre deres produkter.

Der er allerede taget en række initiativer til at styrke forbrugerbeskyttelsen på forbrugslånsmarkedet. Den 1. juli 2019 blev der indført krav om, at forbrugslånsvirksomheder skal have en tilladelse hos Finanstilsynet til at udøve virksomhed. Endvidere blev det præciseret, at virksomhederne er forpligtede til at foretage en ordentlig kreditværdighedsvurdering, som skal sikre, at forbrugere kun ydes lån, som de er i stand til at tilbagebetale. Der er desuden indført regler om god skik, der forpligter forbrugslånsvirksomhederne til at udøve deres aktiviteter i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis.

Hovedpunkter i den nye lov

Med den nye lov får Danmark en af de strammeste reguleringer af markedet for forbrugslån i EU.

Loven indeholder følgende hovedpunkter:

• ÅOP-loft på 35 %
• Omkostningsloft på 100 %
• Markedsføringsforbud for virksomheder, der udbyder lån med ÅOP over 25 %
• Markedsføringsforbud mod kviklånsvirksomheder og kviklån i forbindelse med spil og spiludbydere.

Med den nye lov indføres et forbud mod forbrugerkreditaftaler, der har en ÅOP over 35 %. Forbuddet gælder ikke for boligkreditaftaler.

En forbrugslånsvirksomhed, der indgår en kreditaftale med en forbruger i strid med loftet for de årlige omkostninger i procent, kan ikke kræve højere kreditomkostninger, end hvad der svarer til årlige omkostninger på 35 %, og skal foretage en genberegning af aftalen.

For andre virksomheder gælder det, at de ikke kan kræve omkostninger på mere end 35 %, herunder omkostninger i forbindelse med misligholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i aftalen.

Der indføres endvidere et omkostningsloft på 100 %, så forbrugere maksimalt skal betale det dobbelte af lånet tilbage i renter, gebyrer og afdrag samlet set.

Omkostningsloftet gælder ikke for boligkreditaftaler, kassekreditter eller revolverende kreditter, der ikke skal være fuldstændigt indfriet inden en dato, der er fastlagt på forhånd.

Overtrædelser af reglerne om ÅOP-loftet og omkostningsloftet vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder ved grove eller gentagne overtrædelser.

Markedsføringsforbud

Der indføres herudover et markedsføringsforbud, som indebærer, at virksomheder, der udbyder lån med en ÅOP over 25 %, ikke må markedsføre nogen form for forbrugslån.

Såfremt en forbrugslånsvirksomhed udbyder en enkelt forbrugerkreditaftale med årlige omkostninger på 25 % eller derover, vil det således ikke være tilladt for virksomheden at markedsføre nogen former for forbrugerkreditaftaler, uanset årlige omkostninger i procent.

Markedsføringsforbuddet gælder ikke for boligkreditaftaler.

Desuden er der indført tre undtagelser til markedsføringsforbuddet:

• Markedsføring på forbrugslånsvirksomhedens forretningssted
• Markedsføring på forbrugslånsvirksomhedens hjemmeside eller i et system til brug for fjernsalg, som drives af forbrugslånsvirksomheden
• Markedsføring, hvis kredit udbydes med henblik på køb af en specifik vare eller tjenesteydelse (under visse betingelser).

Der indføres derudover et markedsføringsforbud mod forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med spil og spiludbydere. Forbuddet gælder ikke for boligkreditaftaler eller markedsføring, hvis kredit udbydes med henblik på køb af en specifik vare eller tjenesteydelse (under visse betingelser).

Overtrædelse af markedsføringsforbuddene kan straffes med bøde. Ansvarssubjekterne er forbrugslånsvirksomhederne og de virksomheder, som udbyder kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med spil eller spiludbydere. Spiludbydere er ikke ansvarssubjekter. Medievirksomheder er heller ikke ansvarssubjekter efter de nye regler i markedsføringsloven, men kan blive straffet med bøde for overtrædelse af reklamebekendtgørelsen.

Bech-Bruuns kommentar

Den nye lov sætter klare regler for, hvilke typer forbrugslån der gyldigt og lovligt kan indgås med forbrugere i Danmark. Med indførelsen af et ÅOP-loft og et omkostningsloft er der således kommet klare regler på området.

Markedsføringsforbuddet har fået en del kritik i høringssvarene, blandt andet fordi den tilladte ÅOP i markedsføringen ligger 10 procentpoint lavere, end hvad man gyldigt og lovligt kan aftale.

Herudover har markedsføringsforbuddet mod forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med spil og spiludbydere fået kritik for ikke at være tilstrækkeligt klart. Bemærkningerne til lovforslaget giver nogle eksempler på, hvad der skal forstås ved ”i forbindelse med”, men disse eksempler efterlader en del spørgsmål.

Markedsføringsforbuddet er desuden blevet kritiseret af medievirksomheder, fordi disse typisk ikke har kontrol med reklameblokkene og derfor pålægges administrative byrder i forhold til at skulle gennemgå disse manuelt.

I forbindelse med ovenstående bemærker vi, at markedsføring på internettet og i TV er undergivet afsenderlandsprincippet som følge af e-handelsdirektivet og AVMS-direktivet. Markedsføringen af forbrugslånsvirksomheder gennem hjemmesider og TV-kanaler etableret i andre EU-lande skal derfor ikke efterleve de nye danske markedsføringsforbud, hvorfor danske virksomheder kan blive udsat for konkurrenceforvridning i forhold til virksomheder etableret i andre EU-lande.

Det skal dog nævnes, at virksomheder i andre lande stadig er forpligtet til at overholde reglerne om ÅOP-loft og omkostningsloft over for forbrugere i Danmark, idet der er tale om ufravigelige kontraktretlige forpligtelser.